Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (8)
Skotland med Panter Rejser
Det får duBeskrivelseBetingelser

Skotland

6-dages rundrejse i eventyrlige Skotland inkl. fly, hoteller med morgenmad, mange spændende udflugter m.m.
Skotland er landet, hvor naturens drama møder historiens vingesus – hvor tågerne danser over søerne, og stolte slotte vidner om konger, klaner og legender. På denne rundrejse oplever vi det hele: den moderne energi i Glasgow, de majestætiske bjerglandskaber i højlandet og den tidløse skønhed i Edinburgh. 

Undervejs venter charmerende kystbyer, dybe dale, glitrende lochs og ældgamle borge, der hver fortæller deres egen historie. Vi smager på den gyldne whisky, mærker den skotske gæstfrihed og lader os betage af et land, der formår at forene storslået natur med levende kultur. En rejse gennem Skotland er en rejse gennem både tid og sind – og dag for dag folder eventyret sig ud foran os!

Særligt for denne rejse:

  • Rundrejse i eventyrlige Skotland - fra Glasgows puls til højlandets storhed og Edinburghs pragt 
  • Oplev storslået natur og levende kultur
  • Med dansk rejseleder 

Rejsen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund til Edinburgh med Norwegian inkl. skatter, afgifter
  • 23 kilo indchecket bagage og 10 kilo håndbagage
  • Buskørsel jf. programmet
  • 1 overnatning på Premier Inn Glasgow City Centre
  • 1 overnatning på Muthu Oban Bed Bank
  • 1 overnatning på Premier Inn Inverness Milburn
  • 2 overnatninger på Yotel Edinburgh
  • 5 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters middag inklusive te og kaffe på restaurant i Glasgow
  • 2 x middag på hotel
  • Middag og show: The Spirit of Scotland Show - inkl. 4-retters middag samt skotsk musik og dans
  • Entré til Inveraray Castle
  • 2 x besøg på lokale whiskydestillerier
  • Entré til Urquhart Castle
  • Entré til Edinburgh Castle
  • Fascinerende hyrdehundeshow
  • Dansk rejseleder på turen

Afrejse den 23. - 28. september 2026. 

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på dobbeltværelse.

Betaling 

Der betales et depositum på 5.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på Avisfordele. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.

Ikke inkluderet

  • Yderligere måltider, drikkevarer, entréer etc.

Program

1. dag: Ankomst til Edinburgh - Glasgow

Efter ankomst tager vi bussen til Glasgow, hvor vi checker ind på vores hotel. Efter nogle udfordrende årtier i 1970’erne og 80’erne har Glasgow gennemgået en imponerende forvandling – som en Fugl Fønix, der er genopstået af asken. I dag summer byen af energi og kreativitet med store investeringer i kultur og byfornyelse. Den smukke victorianske arkitektur har fået nyt liv, og det tidligere havneområde er blevet omdannet til et moderne centrum for kunst og underholdning. Vi slutter dagen af med middag på lokal restaurant i Glasgow, hvor vi nyder aftenen sammen og ser frem til de kommende eventyr.

2. dag: Glasgow - Oban

Efter morgenmaden begynder vi dagen med en kort byrundtur i Glasgow, inden vi forlader byen og følger den naturskønne rute langs Loch Lomond, Skotlands største sø. Det er let at forstå, hvorfor landskabet har inspireret forfattere som Sir Walter Scott – med de glitrende vande og de bløde bjerge, der rejser sig omkring søen, er udsigten ganske betagende.

Rejsen fortsætter vestpå ind i Argyll, det gamle kongerige Dal Ríata, hvor vi besøger det imponerende Inveraray Castle – sædet for den historiske Campbell-klan. Her venter et spændende besøg, inden vi gør et kort ophold i den charmerende lille by Inveraray.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Oban, også kendt som “Porten til øerne”. Her indkvarteres vi på hotellet, hvorefter vi spiser en fælles middag. Måske kan en aftentur langs havnen friste - med et blik op mod McCaig’s Tower, der troner over byen.

3. dag: Mod Inverness via Loch Ness

Efter morgenmaden på hotellet kører vi nordpå med kurs mod Højlandet. Undervejs gør vi et stop ved Spean Bridge, hvor vi besøger Woollen Mill og det berømte Commando Memorial. Med lidt held får vi en storslået udsigt til Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis.

Frokosten nyder vi undervejs på egen hånd, inden turen fortsætter til det ikoniske Loch Ness. Her besøger vi de imponerende ruiner af Urquhart Castle, der rejser sig dramatisk ved bredden af den mystiske sø. Dagen byder også på et besøg på et lokalt whiskydestilleri, hvor vi får mulighed for rundvisning og smagsprøver. Sidst på dagen når vi Inverness, “Højlandets hovedstad”. Efter indtjekning samles vi til en fælles middag på hotellet, hvor vi kan dele dagens oplevelser og nyde aftenen i Højlandets charmerende atmosfære.

4. dag: Inverness–Pitlochry–Edinburgh

Vi rejser gennem det imponerende Cairngorm-massiv og når Kincraig, hvor vi skal opleve et fascinerende hyrdehundeshow og møde de utroligt dygtige hunde, der arbejder på områdets gårde. Ved frokosttid ankommer vi til den charmerende by Pitlochry, som dronning Victoria engang beskrev som et af Europas fineste ferieområder. Her får vi tid til at nyde byens idylliske atmosfære.

Rejsen fortsætter gennem det kontrastfyldte skotske landskab, hvor Højlandets dramatiske bjerge gradvist afløses af de frodige Lavlande. Vi passerer Perth, som engang var Skotlands hovedstad, og fortsætter sydpå, inden vi krydser den mægtige Firth of Forth og nærmer os vores endelige destination – Edinburgh.

Denne by, en af Europas smukkeste hovedstæder, er berømt ikke kun for sin storslåede arkitektur, men også for sit rige kulturliv. Her tiltrækker festivaler som Edinburgh Festival Fringe besøgende fra hele verden. Byen har desuden fostret nogle af litteraturens største navne – Sir Walter Scott, R.L. Stevenson, Sir Arthur Conan Doyle og J.K. Rowling – som alle har tryllebundet læsere gennem generationer.

Efter indtjekning på vores hotel, afrunder vi dagen med en skotsk aften fyldt med traditionel musik og en fælles middag – en mindeværdig afslutning på dagen.

5. dag: Edinburgh og byrundtur

På toppen af en udslukt vulkan troner det majestætiske Edinburgh Castle, hvor Skotlands kronjuveler og den berømte Stone of Destiny, som blev brugt ved skotske kongers kroninger, opbevares. Fra slottet strækker den historiske Royal Mile sig hele vejen ned til Holyroodhouse, dronningens officielle residens i Skotland, hvor Mary Stuart, Skotlands dronning, tilbragte dele af sit dramatiske og turbulente liv.

Langs Royal Mile og de omkringliggende små gyder, kaldet “closes”, finder vi en blanding af historiske bygninger, unikke butikker og indbydende pubber.

Under vores rundvisning får vi indsigt i Edinburghs rige historie, og der vil også være tid til at udforske byen på egen hånd – måske gennem shopping eller et besøg på et af byens mange museer.

6. dag: Hjemrejse fra Edinburgh

Hjemrejse. 

Flyinformation


Flytider Billund


Afrejse den 23. - 28. september 2026
  • Afgang Billund kl. 12.30
    Ankomst Edinburgh kl. 13.00
  • Afgang Edinburgh kl. 13.45
    Ankomst Billund kl. 16.15

Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende og der tages forbehold for ændringer.

Om Panter Rejser

Drømmer du om at rejse til Toscana, Prag, Skotland eller Indien? Panter Rejser tilbyder spændende rejsemål verden over med mange udflugter og store oplevelser. Panter Rejser har en bred viden og erfaring med at arrangere rejser, så alt går op i en højere enhed. Panter Rejser har specialiseret sig i rejser for voksne og skræddersyr unikke oplevelser for eventyrlystne gæster. Med personlig rådgivning og solid destinationserfaring sikrer bureauet tryghed og kvalitet i hele rejseforløbet. Som gæst er du garanteret ophold på gode hoteller, ligesom Panter Rejser udelukkende benytter 4-stjernede busser på alle busrejser.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Prisen er pr. person.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Der tages forbehold for annullering ved begrænset tilmelding indtil 8 uger før afrejse.
  • Der betales et depositum på 5.000 kr. pr. person i forbindelse med køb af rejsen på Avisfordele. Restbeløbet for rejsen betales til Panter Rejser senest 90 dage før afrejse. Restbeløbet kan ikke betales med betalingskort. Depositum er ikke refunderbart, og det samme gælder restbeløbet fra 90 dage før afrejse.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://www.panterrejser.dk/generelle-bestemmelser.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.