For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

Indlæser

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

  • Kultur-rejserOplev smukke Malta

Kultur-rejser

Oplev smukke Malta



inkl. fly, halvpension m.m.

Tag med på denne skønne rejse, hvor vi sætter kurs mod en af Europas paradisøer: Malta. Her venter dig en uge fyldt med oplevelser og afslapning på maltesiske jord. Lad solens stråler varme din krop og nyd de fantastiske omgivelser på den populære middelhavsø. Glæd dig till at opleve det naturskønne ørige, som tiltrækker nysgerrige turister verdenen over!

Dato 19.04.2020 – 26.04.2020. Afrejse fra Billund Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og inkluderer dansk rejseleder, fly Billund – Malta t/r, udflugter og entréer jf. program, indkvartering på hotel i delt dobbeltværelse i kategorien ”inland view”, halvpension (morgenmad/middag) samt skatter og afgifter.

Tillæg for enkeltværelse: 1.198 kr.

Opgradering til overnatning i dobbeltværelse i kategorien "seaview": 598 kr. (Pris pr. person 8.496 kr.)

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Albatros Travel. Vi mailer en bekræftelse og sender samtidig en faktura.

19.04.20 - 26.04.20
Pris Fra 7.898 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

1 uge i solrige omgivelser


Se frem til en uges tiltrængt ferie, hvor vi både skal snuse til den maltesiske kultur og opleve landets smukke natur. Øriget Malta består af tre beboede øer: Malta, Gozo og Comino. Sidstnævntes indbyggertal kan dog tælles på en hånd. Selvom Malta er et moderne europæisk land, mærker du hurtigt den romantiske tidløshed, der hænger over øen, når du møder de flotte arkitektoniske bygninger i det hyggelige hovedstadsområde. Nærmer vi os landet ser du derimod hvordan italiensk arkitektur blandes med engelske røde postkasser og telefonbokse. Det er netop det, som gør øen utrolig spændende: Her findes der mange unikke blandede arkitektoniske stile. Den romantiske stemning forstærkes af det gyldne lys, øriget året rundet er badet i. Det særlige lys skyldes refleksioner fra Middelhavet, som altid er lige i nærheden, i en kombination med de karakteristiske gule kalkstenshuse, der findes over hele øriget. 


På Gozo er det stadig muligt at støde på heste og hestevogne på landevejene, og overalt tårner de mange og mægtige romersk-katolske kirker sig op over små landsbyer. 


Malta viser sig fra sin bedste side når vi besøger Comino. Her bliver du mødt af det smukkeste, klareste turkise vand, som byder op til en dukkert. Du kommer uden tvivl til at elske Malta og alt hvad landet byder på!


 


Program


Dag 1: Afrejse fra Billund


Vi rejser fra Billund Lufthavn og flyver mod Malta, hvor en dejlig uge venter os. 


Malteserne er et varmt, imødekommende og humoristisk folkefærd. Formentlig grundet landets historie som en tidligere britisk koloni, er malteserne præget af britisk høflighed og sort humor, kombineret med den sydlandske fyrighed. Sproget lyder arabisk, men er blandet med italienske, franske og engelske gloser, og maden bærer sicilianske og mellemøstlige præg, som tilsættes lokale ingredienser såsom kanin og honning. 


Øriget bærer tydeligt præg af sin historie – læg fx mærke til de små lokale fiskerbåde, hvis stævne er dekoreret med malede øjne, som skulle være et værn mod ”onde øjne”, altså forbandelser. Traditionen stammer helt tilbage fra den fønikiske kultur omkring 1000 f.Kr. 


Efter ankomsten til lufthavnen på hovedøen Malta kører vi til vores hotel. Om aftenen er der, ligesom de følgende dage, middag på hotellet.


 


Dag 2: Byrundtur i den UNESCO-fredede hovedstad Valletta samt færge til Cospicua med byrundtur i den historiske by Vittoriosa


Maltas hovedstad Valletta er en af de eneste beboede byer i verden, hvor den originale byplanlægning er fuldstændig bevaret. Ridderne fra Johanitterordenen grundlagde Valletta i 1566, og på små fem år blev der anlagt fæstningsværker, kirker, ordenshuse og 2.000 private hjem. Valletta er på UNESCOs verdensarvsliste og med 320 historiske monumenter et de mest historisk koncentrerede områder i verden. 


I dag er byen hovedsæde for regeringen, og det er nemt at gå på opdagelse i byens gader, hvor man konstant finder charmerende gyder og pladser samt butiksfacader, der ligner butikker fra 1930’ernes England. 


Vi tager på en byrundtur til fods og begynder med et besøg i St. Johns katedral, der blev opført i årene 1573-78 som ordenskirke for ridderordenen. Ridderne skænkede gennem årene mange gaver til katedralen i form af sølv, marmor, guld og kunstværker, og katedralen er derfor kolossalt rigt udsmykket. Hver væg og stolpe er rigt ornamenteret og dekoreret, og det maltesiske kors og våbenskjold kan ses overalt i kirken. Gulvet er et langt farverigt kludetæppe i sorte, blå, røde, lyserøde og gule marmorgravsten, som hver fortæller en historie om en ridders liv og levned. Loftshvælvingen er dækket af malerier af Mattia Preti, der illustrer begivenheder fra Johannes Døberens liv. Det verdensberømte maleri af Caravaggio, som viser Johannes Døberens halshugning, hænger også her i kirken. Vi ser naturligvis også dette mesterværk, som nærmest suger beskueren ind i maleriet. 


Malteserne er katolikker, og som besøgende i deres kirker bedes du huske på at være tækkeligt klædt. Shorts, korte kjoler eller ærmeløse bluser er ikke tilladt. 


Byrundturen fortsætter til Stormesterens Palads, bygget i det 16. århundrede som hovedkvarter for Johanniterordenens stormestre. Herefter var bygningen hovedsæde for de engelske guvernører, da Malta var britisk koloni (1814-1964), og i dag er den fungerende parlamentsbygning og præsidentbolig. 


Valletta-byrundturen slutter i De Øvre Barracca-haver, der blev anlagt midt i byens forsvarsværk i 1661, som et rekreations- og eksercitsområde for riddere. Fra haverne er der en fantastisk udsigt over Grand Harbour og Vittoriosa og Senglea. 


Fra den store naturlige havn Grand Harbour tager vi en lille færge videre til Cospicua og Vittoriosa. Fra vandet ser vi Vallettas imponerende fæstningsværker udefra, vi passerer de mange små fiskerbåde – også kaldet luzzu – med de maleriske øjne påmalet stævnen, nogle af de smukke klippe- og sandstrande og ser de tronende kupler på de mange kirker. 


Vi tager på gåtur rundt i Vittoriosa, en af de tre historiske byer Vittoriosa, Cospicua og Senglea. Det kan være forvirrende at høre de lokale referere til disse tre byer, da de foruden de latinske navne også alle tre har maltesiske navne, nemlig Birgu, Bormla og Isla. Det var i fiskerlandsbyen Vittoriosa (Birgu), at johanniterridderne først slog sig ned ved ankomsten til Malta i 1530, inden de flyttede til Valletta. I Vittoriosa reparerede og udvidede ridderne de ældgamle fæstningsværker i området, og det var her, ridderne modstod det tyrkiske angreb under Den Store Belejring i 1565. I 1941 og 1942, under 2. Verdenskrig, blev de tre byer næsten bombet dagligt med store ødelæggelser til følge. Nu om dage udgør byerne et stort og tæt sammentømret samfund, som mestendels ernærer sig ved skibsværftsdrift. 


Vittoriosa er en lille og meget hyggelig by, som kun er 800 meter lang og 400 meter på det bredeste stykke. Som om navneforvirringen ikke var nok, står alle gadeskilte i byen på maltesisk, mens man kun kan opdrive turistkort på engelsk. Ganske charmerende! 


 


Dag 3: Besøg ved det megalitiske tempel Hagar Qim, Den Blå Grotte og fiskerlandsbyen Marsaxlokk 


Efter morgenmaden begiver vi os ud på nye oplevelser. Vi begynder med et besøg ved det megalitiske tempel Hagar Qim, et af de bedst bevarede og mest stemningsfulde forhistoriske templer i Malta. Templet dateres tilbage til 3600-3000 f.Kr. og er dermed den ældste stenkonstruktion i verden, ældre end pyramiderne i Egypten. Indgangen til Hagar Qim er blevet restaureret og giver et godt indtryk af, hvordan det så ud engang. Tidligere havde templet et tag af træ, men det er selvfølgelig for længst væk. 


Vi kører til den lille fiskerlandsby Wied iz-Zurrieq. Her finder vi Den Blå Grotte, som i virkeligheden er flere grotter, der udgør et af de mest imponerende og specielle syn på Malta. Grotternes beliggenhed, sollyset og havet skaber tilsammen et utrolig smukt syn af spejlinger og genspejlinger i alle nuancer af blå. Hvis vejret tillader det, kan vi komme på sejltur ind i grotterne (ikke inkluderet). Det kræver dog, at havet er nogenlunde roligt. 


Turen fortsætter til fiskerlandsbyen Marsaxlokk, som har bevaret sit maltesiske islæt. Gamle huse ligger ved byens havnefront, og en flåde af de farverige fiskerbåde, luzzu, vugger i havnen. Det daglige marked ved havnen sælger mest souvenirs, men er stadig en oplevelse. Det var her i Marsaxlokk, at den tyrkiske flåde lå under Den Store Belejring i 1565, og også Napoleons hær gik i land her under franskmændenes invasion i 1798. Den rolige havn har sidenhen været skueplads for flere internationale begivenheder blandt andet mødet i 1989 mellem Mikhail Gorbatjov og George Bush. 


 


Dag 4: Mosta kirke, St. Paul’s Grotte, byen Mdina, lokalt maltesisk kunsthåndværk og San Anton Gardens


Vi begynder dagen i Mosta, hvor vi besøger ”Mirakelkirken”, Europas tredje største kuppelkirke. Det tog indbyggerne i Mosta 27 år at bygge kirken, men resultatet er også et pragteksemplar af et imponerende bygningsværk. Dernæst besøger vi St. Paul’s Grotte i Rabat. Det siges, at det var her St. Paul opholdt sig, da han kom til Malta i år 60 efter Kristi fødsel, efter at have lidt skibbrud på en rejse fra Kreta til Rom, og det var herfra han prædikede og spredte den kristne religion i Malta. Derfor er grotten nu om dage et yndet mål for pilgrimme, som valfarter hertil fra hele verden. 


Herefter besøger vi Mdina og tager på vandretur i de stille gader. Byen ligger på et 213 meter højt plateau, og fra byens bastioner er der en fremragende udsigt over næsten hele øen. Der har boet mennesker i området siden bronzealderen. Fønikerne grundlagde her en handelsplads i år 1000 f.Kr., romerne byggede her og araberne gav byen sit nuværende navn, der på arabisk betyder befæstet by. De byggede da også en voldgrav og en stor mur, som skulle adskille byen fra resten af landet. 


Mdina var Maltas første hovedstad og har traditionelt været byen, hvor Maltas adel og de rigeste familier byggede deres paladser. St. Pauls (Paulus) katedral er byens imponerende kirke, som er viet til apostlen Paulus. Ifølge overleveringen var det netop på dette sted, at Paulus døbte den romerske statholder Publicus i år 60. 


Vi ser også nærmere på traditionelt maltesisk kunsthåndværk i Ta’ Qali Crafts Village, hvorefter vi besøger San Anton Gardens. Haven er åben for offentligheden, selvom paladset indenfor havens mure er officiel bolig for Maltas præsident. 


 


Dag 5 Tid på egen hånd   


Dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. Hvis vejret er til det, er der mange sandstrande at besøge på øen. Ghajn Tuffieha, Golden Sands, Ghadira Bay og Paradise Bay er nogle af de mest populære. Du kan også tage til den større by Sliema, oprindeligt et lille fiskerleje, som i dag er en af Vallettas fineste forstæder. Her er en fantastisk udsigt over Vallettas gamle bydel, og et rigt café- og forretningsliv med god shopping findes langs med havet og havnen. 


 


Dag 6 Heldagsudflugt til Gozo, Citadellet i Victoria og Xlendi-bugten 


Efter morgenmaden sætter vi kurs mod den nordlige del af Malta og Cirkewwa, hvorfra vi tager færgen til den rolige og frodige naboø Gozo. Selvom øen kun udgør en tredjedel af øriget Malta, er der omkring 30.000 indbyggere på Gozo. Hovederhvervet på øen er landbrug og fiskeri, og hverdagslivet foregår i et roligere tempo end på søsterøen Malta. Overfarten tager en halv times tid, og på vejen sejler vi forbi den endnu mindre ø Comino og Den Blå Lagune, som virkelig lever op til navnet med sit krystalklare vand, der ligner Caribien. For de dykkerinteresserede er øriget generelt det rene slaraffenland, idet man her finder nogle af de fineste dykkersteder i verden. 


Ved ankomsten til Gozo og havnen i Mgarr tager vi med det samme på opdagelse i Gozos hovedby Victoria, som forvirrende nok også kaldes Rabat. Det skyldes, at byen blev omdøbt fra Rabat til Victoria i 1897 i forbindelse med engelske dronning Victorias diamantjubilæum. Vi oplever byen på en gåtur og besøger citadellet, hvorfra man har en fabelagtig udsigt over byen. Citadellet blev bygget i 1687-1711 ovenpå en kirke, som blev ødelagt under et jordskælv. På grund af pengemangel blev kuplen dog aldrig færdig, men forestillingen om den er bevaret indenfor i form af et maleri. 


Vi fortsætter til den hyggelige lille fiskerlandsby Xlendi, som ligger smukt ud til vandet. Her er der mulighed for at spise en rigtig god frokost på en af de mange restauranter og cafeer ved vandet. Efter frokost er det tid til at sige farvel til Gozo. Efter en kort færgeoverfart og en køretur ankommer vi til vores hotel på Malta. 


 


Dag 7 Landsbyen Mqabba, med besøg til gammelt Johanitterhospital, honning- og ostesmagning 


I dag er der tid til afslapning eller eventyr på egen hånd. Om eftermiddagen tager vi til landsbyen Mqabba, hvor vi blandt andet besøger et gammelt hospital fra korsriddernes tid og smager på Maltas honning og ost. Malta er verdensberømt for den fine og særligt krydrede honning i mange afskygninger, som laves af de mange vilde blomster, som findes på øerne. De mest berømte honningformer er baseret på vild timian, citrusfrugter og johannesbrødtræer. Udover at være kendt for den meget krydrede smag, så siges det også om den maltesiske honning, at den har helbredende egenskaber, og anvendes især mod forkølelse og hoste. I Malta finder man faktisk en særlig honningbiart, som er endemisk for landet. Denne bi adskiller sig fra andre honningbier i Middelhavsområdet, ved at den er lidt mindre, mørk i farven og uden de karakteristiske gule striber. Den er desuden meget modstandsdygtig overfor sygdomme. Denne bi er også mere aktiv end de fleste andre honningbiarter, og mere aggressiv. 


I Mqabba begynder vi med et besøg til Mqabba sognekirke og St. Basil kapellet. Mqabba sognekirke fungerede som den første sognekirke tilbage i 1700-tallet, og bærer stadig præg af bombningerne under 2. Verdenskrig i form af granatsplinter i murværket. 


Dernæst besøger vi den lokale Band club of St. Mary, hvor vi skal se en video omkring fyrværkeri, noget som Mqabba er særligt berømt for fordi byen har vundet adskillelige fyrværkeri konkurrencer både inden og udenfor landets grænser. Et besøg til en maltesisk bandklub er også en del af det at komme tættere på den maltesiske kulturarv, idet hver eneste by og landsby i Malta har mindst en af slagsen som spiller og optræder til de lokale ”festaer”, altså byfester. 


Fra band klubben fortsætter vi til landsbyens gamle hospital, som blev bygget af ridderne fra Johanitterordenen under en epidemi der ramte Malta tilbage i 1600-tallet. Stedet fungerer naturligvis ikke længere som hospital, og i dag får vi her mulighed for at lære lidt om og smage på to af Maltas mest berømte råvarer. Vi får en introduktion til Maltas mange forskellige honningsorter og lærer om hvordan ”gbejna”, den højt elskede lille maltesiske fåreost laves. Fåreosten indgår ofte som en fast bestanddel af en typisk maltesisk sandwichfrokost med det særlige flade brød ”ftira”. 


 


Dag 8: Turen går hjem


Vi lander i Billund efter en uge fyldt med spændende oplevelser.


 


Indkvartering


Qawra Palace Hotel**** 


Qawra Palace Hotel er officielt et 4-stjernet hotel. Hotellet har en dejlig restaurant og fra den hyggelige udendørs café har man en pragtfuld udsigt over Salina Bay. Derudover har hotellet blandt andet også en bar, et pizzeria, udendørs og indendørs pool, sauna, jacuzzi med mere. Den centrale beliggenhed i et af Maltas mest populære områder ved St. Paul’s Bay og Bugibba sikrer yderligere adgang til alverdens restauranter, vinbarer, forretninger og kontanthæveautomater lige uden for døren. Alt dette kombineret med hotellets komfortable, afslappede og venlige atmosfære sikrer et dejligt ophold på den gyldne ø.  


Hotellet består af 392 værelser fordelt på 8 etager. Hotellet har fire værelsestyper: værelser med fuld havudsigt, værelser med skrå havudsigt, værelser vendt mod gården (Inland view) med udsigt til palmetræer og en mini golf bane, samt familieværelser med plads til fire personer, også vendt mod gården. Vi bor i dobbeltværelser i kategorien Inland view. Alle værelser har balkon, bad og toilet, aircondition, tv, hårtørrer og minikøleskab. Der er elkedel og kopper på værelset, og kaffe, mælk m.v. kan købes i hotellets minimarked. Wi-Fi og sikkerhedsboks på værelset er til rådighed mod et mindre gebyr. 


Læs mere på hotellets hjemmeside, som dog endnu ikke er fuldt opdateret efter at hotellet har gennemgået renovering www.qawrapalacemalta.com 


 


Prisen inkluderer ikke



  • Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris 

  • Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring 

  • Opgradering til dobbeltværelse med havudsigt kr. 598,- per person (på forespørgsel). Opgradering til enkeltværelse med havudsigt kr. 1.098,- (på forespørgsel). 

  • Tillæg for enkeltværelse 

  • Drikkepenge fx til chauffør (beregn ca. 7 euro) 

  • Drikkevarer 

  • Personlige fornødenheder 

  • Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,- (bortfalder ved onlinebestilling) 

  • Alt ikke nævnt under "Prisen inkluderer" 


 


Særlige betingelser


Værdibeviset udløber ved sidste afrejsedag.


Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud. 


Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Albatros Travel. 


Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.


Minimum deltagere er 15 personer.


Alle oplyste tidspunkter er vejledende. 


Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. 


Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.