For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

Indlæser

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

  • NaturtureEKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage

Naturture

EKSTRA TUR: Oplev Helgoland på 2 dage



inkl. morgenmad

Tag med på denne spændende 2-dagstur til Helgoland, hvor der venter dig interessante oplevelser på den tyske ø. Programmet er særligt tilrettelagt med fokus på de mange tusinde ynglefugle på øens fuglefjeld, sælerne på Helgolands lille nabo-ø Düne og øens sprængfarlige historie. Vores guide er med hele vejen for at formidle om naturen og kulturen på den røde sandstensklippeø i Nordsøen. Glæd dig til at udforske øen!

Dato 23.08.20 – 24.08.20. Afgang kl. 07:00.

Pris Dobbeltværelse: Abonnent 2.155 kr. + 15 kr. gebyr // Ikke-abonnent: 2.230 kr. + 15 kr. gebyr.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og er inklusive morgenmad på udturen (kaffe og rundstykker), en lettere fiske- eller svinekødsanretning på hjemturen, sejlads og bus tur/retur, én overnatning med morgenmad, entréer samt formidling.

Pris for enkeltværelse: 2.395 kr. + 15 kr. gebyr.

Bemærk Mødested: kl. 07:00 d. 23.08.20 ved p-pladsen overfor Schackenborg Slotskro, Slotsgaden 42, Møgeltønder, 6270 Tønder. Vi er tilbage i Møgeltønder d. 24.08.20 ca. kl. 20:30.

23.08.20 - 24.08.20
Pris Fra 2.155 kr.
Gebyr + 15 kr.

Beskrivelse

Historiske Helgoland


Helgoland er den oplagte ø-destination til safari og udforskning, der gemmer sig nemlig et væld af unikke naturoplevelser. Vores Ø-safari byder også på et historisk tilbageblik, når du får mulighed for at komme ned i et bunkeranlæg fra 2. verdenskrig.


Derudover byder turen på et interessant besøg på fuglefjeldet og et besøg på den lille naboø Düne, hvor du kan komme helt tæt på sælerne. Du kan se frem til en fascinerende natur- og kulturoplevelse, når denne 2-dages tur går mod den røde klippeø Helgoland.


 


Program


Vi kører med bus til færgehavnen, og undervejs præsenterer vi turens program samt marsklandet langs den tyske Vadehavskyst. Ethvert besøg på Helgoland starter naturligvis med en sørejse, og rederiet Adler & Eils sørger for, at vi får en dejlig sejltur til øen i Helgoland Bugt. Ved ankomsten ankrer skibet op, og alle gæster fragtes i land via landsætningsbåde, der i pendulfart sejler frem og tilbage mellem de opankrede skibe og havnen.   


På øen venter fantastiske naturoplevelser, når vi besøger øens flotte fuglefjeld med tusindvis af ynglefugle, især suler og lomvier sætter præg på dette fugle-eldorado. Normalt skal man meget længere mod nord for at opleve noget tilsvarende, og så tæt på, som på Helgoland, kommer man næppe noget andet sted. Også den lille ø Düne, der kun ligger få minutters sejlads fra Helgoland, besøges. Her på sandstranden kan man komme uvirkeligt tæt på både spættet sæl og gråsæl, der ligger og soler sig eller tager et hvil.   


Undervejs kommer øens historie tæt på, når vi passerer sprængkratere og får mulighed for at komme ned i bunkersanlæggene. Alt sammen vidnesbyrd om at øen med sin interessante, strategiske placering i Nordsøen var skueplads for næsten uvirkelige hændelser under 2. verdenskrig. Går vi endnu længere tilbage, rummer historien også danske elementer samt fantastiske fortællinger om sørøvere og pirateri. Der er naturligvis også afsat tid til at slentre rundt og måske gøre en god handel, da øen er toldlet område.  


Skulle storm umuliggøre planmæssig afrejse fra Helgoland vil der være et tillæg på ca. 530 kr. pr. pers. (afregnes direkte med hotellet) samt forplejning.  


 


Tidsplan - dag 1


Kl. 07:00: Afgang med bus fra Møgeltønder


Kl. 09:00: Ankomst til Büsum/Helgoland Kai


Kl. 09:30: Afgang med Reederei Adler & Eils. Morgenkaffe og sejltur gennem Nordsøen til Helgoland


Kl. 12:00: Ankomst til Helgoland, indkvartering på Hotel Hanseat m.fl. 


Kl. 14:00: Rundtur på fuglefjeldet, hvor vi kommer tæt på sjældne havfugle


Kl. 17:15 + 18:15: Besøg i de civile bunkersanlæg med tysk guide (dansk oversættelse)


 


Tidsplan - dag 2


Kl. 09:30: Besøg på naboøen Düne, hvor vi kommer tæt på sæler m.v.


Kl. 13:00: Eftermiddag til fri disposition


Kl. 16:00: Afgang fra Helgoland (mød i god tid)


Kl. 16:30: Aftensmad (fiske- eller svinekødsanretning)


Kl. 18:30: Ankomst til Büsum


Kl. 18:45: Bus retur til Møgeltønder


Kl. 20:30: Forventet ankomst Møgeltønder

Bemærkninger

Teknisk arrangør er Sort Safari® og Jysk Fynske Medier. Medbring din tilsendte billet i udprintet form. Medbring praktisk fodtøj og overtøj efter årstiden. Medbring gerne en kikkert. Husk at medbringe pas.