For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

loading

  • RejserVidunderlige Kroatien

  • RejserVidunderlige Kroatien

  • RejserVidunderlige Kroatien

  • RejserVidunderlige Kroatien

  • RejserVidunderlige Kroatien

  • RejserVidunderlige Kroatien

Rejser

Vidunderlige Kroatien



Masser af oplevelser og udflugter

Glæd dig til en oplevelsesrig rejse! Kroatien er en spændende rejsedestination og byder både på smuk natur, unik historie og interessant kultur. Denne rejse giver os en smagsprøve af det hele. Vi skal besøge den moderne storby Split, på opdagelse i naturnationalparken Krka, se den Unesco-beskyttet katedral Sibenik plus meget mere! Det bliver uden tvivl 6 fantastiske dage.

Dato 21.09.19. – 26.09.19. Afrejse fra Hamborg Lufthavn.

Pris Dobbeltværelse 7.299 kr. pr. person. // Enkeltværelse 8.199 kr.

Prisen er pr. person og er inklusiv flyrejse Hamborg – Split t/r (Der må medbringes 32 kg. indtjekket bagage + 8 kg. håndbagage) hotelophold med daglig morgen- og aftensmad (5 nætter), frokost 5. dag, alle udflugtsdage som beskrevet inkl. entreer og dansk rejseleder på hele turen.

Du kan selv vælge at køre til lufthavnen i Hamborg eller gøre brug af bustransfer. Opsamlingssteder er listet nedenfor. Du skal koordinere direkte med De Graa Busser i forhold til dette.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen hos De Graa Busser på 86 39 43 66 eller info@degraabusser.dk. Det skal ske senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Se mere under "Beskrivelse".

21.09.19. – 26.09.19.
Pris Fra 7.299 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

Kroatien – en oplevelsesrig rejsedestination


Kroatien ligger i Centraleuropa og er en del af det gamle Jugoslavien. Landet er de seneste år blevet en populær feriedestination – og man forstår godt hvorfor. Historiske vingesus bliver kombineret med varierende smuk natur, og derfor er oplevelserne mange.


Program


1. dag 


Vores rejseleder møder os til i lufthavnen i Hamborg, hvor vores fly til Split afgår kl. 16.55. I lufthavnen i Split venter den lokale bus på os, og vi kører en lille time til vores hotel. Vores hjem for de næste seks dage, Hotel Zora ligger i den lille by Primošten.


Fra hotellet er der ca. 500 m. ind til byens smukke gamle bydel, og stranden ligger lige uden for døren. Vores ophold er med halvpension, så vi spiser morgen- og aftensmad på hotellet. 


2. dag 


Turens første udflugt går til Dalmatiens hovedstad Split. Det er en moderne storby, Kroatiens 2. største, med alt fra universitet og teatre til grønne parker, flere havne, hyggelige caféer og gode restauranter. Overalt vil vi se vægmalerier, der hylder fodboldholdet Hajduk Split. 


Den gamle bydel byder på stenbelagte stræder, torve med renæssancepaladser, udeserveringer, delikatessebutikker og kunstgallerier. Langs den palmefyldte havnepromenade uden for paladsets mure, ligger elegante cafeer på række med udsigt mod havet og øerne. 


Byens største attraktion er det fantastiske Diocletianus palads i den gamle bydel, der er med på Unescos verdensarvsliste. Det var den romerske kejser Diocletianus, der opførte det kæmpestore palads i 300-tallet e.Kr. I dag findes der stadig paladsmure, hvælvinger og søjler, samtidig med at grænserne er blevet udtværet, så man ikke rigtig mærker, at man forlader paladsområdet og kommer ind i den middelalderlige bykerne. 


Trogir er en charmerende og malerisk lille by med en lang historie og masser af atmosfære. Byen igger på en ø mellem fastlandet og øen Ciovo. Trogirs historie går over 2000 år tilbage i tiden, og byen emmer af historisk charme med smalle brostensbelagte gader og hyggelige små torve. Blandt byens seværdigheder kan nævnes: fortet Kamerlengo, katedralen fra 1200-tallet og den indbydende havnepromenade. Vi er tilbage på hotellet igen hen ad eftermiddagen. 


3. dag 


Dagen i dag er helt din egen. Området her omkring Split er velrenommeret (i hvert fald i Kroatien) for sin vinproduktion. Derfor kunne dagen i dag jo fint bruges med et besøg til et vinhus. Der er heller ikke langt ind til den gamle bydel i Primošten, hvor man kan slentre en tur blandt de gamle smukke bygninger. Har an lyst til at smage på det lokale kroatiske køkken, skal man lede efter en ”konoba” det kaldes de restauranter, der serverer traditionel mad nemlig. Vi anbefalet at prøve ”Brudet” en skaldyrsragout, dalmatisk røget skinke, eller sort risotto tilberedt med blæksprutter og blæk herfra.  


Dagen kan jo også bare bruges til ren afslapning enten ved hotellets pool eller ved stranden. 


4. dag 


I dag skal vi besøge naturnationalparken Krka, der er en af de smukkeste naturperler i Kroatien. Krka, som også bliver kaldt ”mini Plitvice”, blev erklæret national park i 1985, egentlig for at beskytte floden Krkas økosystem. Der er i alt 17 naturlige barrierer, som danner et utal af små og store vandfald, hvoraf det højeste er mere end 45 m. Parken gennemskæres af broer og stier, hvorfra vi skal opleve den fantastiske flora og fauna. Der vil være mulighed for at tage en lille dukkert under et af vandfaldene, så vi skal huske badetøj! Terrænet kan godt være noget ujævnt, så det er også vigtigt at have gode sko på i dag.  


Fra parken kører vi til Sibenik, der trods sin størrelse har et ganske imponerende CV!, En Unesco-beskyttet katedral, steder hvor der er optaget scener til Tv-serien ”Game of Thrones”, en trækantet strandpromenade, maleriske røde tage og imponerende renæssance arkitektur. 


Der er tid til at udforske byen på egen hånd, inden vi igen vender hjem til vores hotel. 


5. dag 


I dag skal vi på fotosafari og der venter os en uforglemmelig tur i floddeltaet ved floden Neretva. Deltaet er et stort fuglereservat med masser af trækfugle. Vi skal sejle i de lokale flodbåde, kaldet ”truper”, og ombord vil der være musik, og er vi heldige, bliver der serveret en rakija (lokal cognac).  


Hele området her i Dalmatien, er et mekka for citrusfrugter, specielt mandariner. Og vi er ekstra heldig, for vi er her nemlig midt i høstsæsonen. Vi bliver derfor udstyret med en spand hver, og så får vi lov til at plukke med sammen med de lokale, når vi besøger en af de mange plantager i området. Dagens frokost består af lokale specialiteter akkompagneret af musik, sang og dans. Se det er at opleve det lokale liv på helt tæt hånd. 


6. dag 


Vores kroatiske eventyr er nu slut og efter morgenmaden bliver vi kørt til lufthavnen, hvor vores fly afgår til Hamborg kl. 13.00. 


Hotel


Hotel Zora ligger ud til havet på spidsen af halvøen og er omgivet af stenstrande, efterfulgt af en sti, der løber 800 m igennem en tæt fyrreskov. Hotellet ligger blot 500 m fra Primoštens gamle bydel og byder på restaurant, tennisbaner samt spa- og wellness-center med pools. Hotellets 325 værelser har alle balkon, sidekig over havet og satellit-tv. Hotellet byder desuden på restaurant samt opvarmet saltvandspool med kuppeltag, der delvist kan åbnes. Under kuppeltaget bydes der desuden på sauna, massagerum og kosmetiske behandlinger, alt dette kan benyttes mod betaling. 


Mulighed for opsamling fra:



  • Vejle, Lundahl Nielsens Vej 1, kl. 10:00 

  • Kolding ved afkørsel 63 Bramdrupdam ved Pendler P-plads, kl. 10:45

  • Sønderborg Ringriderpladsen kl. 12:00


Ønsker du at tage bussen, så skal dette koordineres direkte med De Graa Busser. 


Særlige betingelser



  • Værdibeviset udløber 23.08.19. 

  • Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud Reservation skal ske til De Graa Busser på 86 39 43 66 eller info@degraabusser.dk senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas.

  • Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.


 


Bemærk


De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 


i Rejsegarantifonden er rejseudbyder. 


Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. 


Har du spørgsmål til rejsen så kontakte De graa busser på tlf. 86 39 43 66. 


Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. 


Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på laeserbonus@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.