For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

Indlæser

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

  • Udsolgt

    CharterrejserOplev Kanarieøen La Palma

Charterrejser

Oplev Kanarieøen La Palma



inkl. fly, udflugter, all inclusive m.m.

Tag med på denne fantastiske rejse sydpå og udforsk den femtestørste ø i den populære øgruppe: De Kanariske Øer. La Palma er – ligesom de andre nærtliggende øer – skabt på grund af vulkansk aktivitet og er en af de mere frodige og uspolerede øer. Se frem til 1 uge i den spanske varme og nyd den betagende natur på den smukkeste ø i det kanariske øhav.

Dato og pris 14.11.19 - 21.11.19. (Dobbeltværelse: 7.698 kr. Enkeltværelse: 8.923 kr.) eller 05.12.19. - 12.12.19. (Dobbeltværelse: 7.498 kr. Enkeltværelse 8.723 kr.) Afrejse fra Billund Lufthavn.

Prisen er pr. person i delt dobbeltværelse og er inklusive flyrejse fra Billund til La Palma tur/retur, indkvartering på La Palma Princess Vital & Fitness, All Inclusive, udflugt til La Palmas højeste bjergtop (Roque de los Muchachos), udflugt til øens nordligste punkt med besøg på romfabrik, udflugt til vulkanen San Antonio og hovedstaden Santa Cruz de la Palma, aftenarrangement med stjernekiggeri (hvis det er klart vejr) samt vinsmagning med tapas, dansktalende rejseledere.

Tillæg for enkeltværelse: 1.225 kr.

Tilkøb afbestillingsforsikring kr. 249, årsrejseforsikring kr. 279, transport til og fra hotellet kr. 200, bagage kr. 190 og havudsigt for kr. 200.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du skal efter køb bekræfte reservationen hos Bravo Tours på tlf: 70 10 10 77 eller mail: laeserrejser@bravotours.dk Det skal ske senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Se mere under særlige betingelser.

Pris Fra 7.498 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

En uspoleret perle


La Palma er endnu ikke så turistet som mange af de resterende øer i det kanariske øhav: Gran Canaria, Tenerife og Fuerteventura. Glæd dig til 1 uge i det skønne klima, hvor du både oplever, føler og smager spændende ting. Programmet er spækket med fantastiske udflugter, som gør dit besøg på øen helt unikt. 


Program


La Palmas’ kontraster 


La Palma har rigtig meget at byde på – og der er et utal af spændende oplevelser på øen. Rejser du med på denne rejse, er der fire udflugter inkluderet, der viser øens kontraster, og du bor på øens allerbedste resort: La Palma Princess Vital & Fitness. 


Fire spændende udflugter 


Udflugterne tager dig med til den frodige, grønne del af øen, smukke udsigter over Atlanterhavet og gennem fantastiske bananplantager. Glæd dig også til at vandre på vulkaner, spise tapas og se den flotte stjernehimmel. 


Vulkaner og øens smukkeste by 


Tag med til to af La Palmas største attraktioner på udflugten ”Vulkanen San Antonio og hovedstaden, Santa Cruz de La Palma. Vi går en tur langs det imponerende vulkankrater og ser naturens kræfter på tætteste hold. I hovedstaden oplever vi de velbevarede, pastelfarvede huse og bliver charmeret på byens fine torve. Der bliver tid til både shopping og sightseeing på egen hånd. 


Stjerner og vinsmagning 


La Palma er verdensberømt for at være et af verdens bedste steder at observere stjerner. Det er lige præcis, hvad vi skal, når mørket falder på. Vi smager også på de lokale specialiteter: vin og tapas. En astrofysiker guider os gennem stjernevrimlen – er det ikke klar nok, hører vi mere om den indendørs. 


Det højeste punkt 


På udflugten besøger vi øens højeste bjerg, Roque de los Muchachos. Her er naturligvis en betagende udsigt over bjergene, havet og det enorme vulkankrater. Vi besøger også et lokalt marked og smager den traditionelle kanariske mad. 


Det nordlige og naturskønne La Palma 


Udflugten tager os med til det nordlige Palma, der er dækket af frodig og meget flot skov. Det gør dagens oplevelse til en naturoplevelse i særklasse. Nyd udsigterne hver eneste sekund – det er virkelig en smuk oplevelse fra de mange bjergveje. Vi besøger også en lokal romfabrik på turen. 


 


Udflugter


Stjerner og vinsmagning 


Vi nyder middagen på hotellet, inden vi kl. 20.00 kører af sted mod spændende oplevelser. Ved vulkanen San Antonio begynder vi aftenen med vinsmagning. I ”Centro de Visitantes” smager vi de lokale vine fra Bodegas Teneguía, hvor vi også får nogle smagsprøver på et udvalg af de spanske specialiteter, tapas. Efter en god start på aftenen er mørket faldet på, og det bliver tid til at kigge på stjerner. La Palma er verdensberømt for sin fine stjernehimmel, som hele verden gerne vil observere. En astrofysiker guider os undervejs, når vi nyder synet gennem et teleskop – hvis vejret er klart og skyfrit. Er det ikke klart nok, hører vi mere om La Palmas berømte stjernehimmel indendørs. 


Vulkanen San Antonio og hovedstaden, Santa Cruz de la Palma 


Tag med til to af La Palmas største højdepunkter – vulkanen San Antonio og hovedstaden Santa Cruz de la Palma. Vi starter ved vulkanen, hvor vi går en tur langs det imponerende krater. Et forunderligt syn, det vidner om naturens enorme kræfter.Vi fortsætter videre til øens skønne hovedstad, Santa Cruz de la Palma, som mange mener er Kanarieøernes smukkeste by. Vi går en tur i den hyggelige gamle bydel med mange velbevarede bygning, pastelfarvede huse og unikke træbalkoner. Byen charmerer med sine små gader, det flotte torv og den lange havnepromenade. Herefter bliver der tid til shopping og sightseeing på egen hånd – smag for eksempel Spaniens bedste og prisvindende kaffe, som fås på kaffebaren Don Manuel i centrum af byen.  


La Palmas højeste bjerg, Roque de los Muchachos 


Glæd dig til en dag i La Palmas skønne natur! Vi kører mod nord langs øens flotte vestkyst til La Palmas højeste bjerg, Roque de los Muchachos. De små bjerge beriger os med smukke udsigter og små landsbyer på vejen. Vi besøger et lokalt marked, og til frokost smager vi den fantastiske traditionelle kanariske mad. Om eftermiddagen kører vi op – helt op til øens højeste punkt, Roque de los Muchachos (2.246 meter). Her nyder vi panoramaudsigten over bjergene, havet og det enorme vulkankrater La Caldera de Taburiente.  


Det nordlige og naturskønne La Palma 


Hele 40 % af La Palma er dækket af fortryllende skov – det oplever vi i dag, når vi besøger øens nordlige og mere frodige del. Vi kører langs de snoede bjergveje og nyder hvert et sekund – for udsigterne er betagende! Undervejs gør vi flere stops ved unikke udsigtspunkter. Vi spiser en god lokal frokost, inden vi besøger romfabrikken, Ron Aldea - en særlig La Palma-specialitet! 


Indkvartering - La Palma Princess Vital & Fitness (kategori 4+) 


Vi bliver indkvarteret på det lækre All Inclusive-resort, La Palma Princess Vital & Fitness, med masser af faciliteter og aktiviteter for hele familien. På den sydlige del af La Palma – i et af øens mest solrige områder Fuencaliente – ligger La Palma Princess Vital & Fitness. Her finder du et stort resort, der tilbyder det bedste fra begge verdener, uanset om du er til ren afslapning eller en ferie spækket med sport og træning. Her er nemlig alt fra et hav af forskellige sportsaktiviteter til masser swimmingpools samt spa- og wellness. 


På La Palma Princess Vital & Fitness finder du et helt fantastisk poolområde, som har udsigt til havet. Her er intet mindre end hele ti swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet i perioden 1/11-30/4, og én pool har sin helt egen sandstrand. Her er masser af solsenge og parasoller, så der er plads til, at alle kan slappe af og nyde tilværelsen. 


Dit ophold på La Palma Princess Vital & Fitness er med All Inclusive, og her er masser af sunde og lækre retter at vælge imellem. Alle hovedmåltiderne bliver serveret fra buffet, og du har også mulighed for at spise på en af hotellets a la carte restauranter én gang i løbet af dit ophold helt kvit og frit. Hotellet har selvfølgelig også flere barer, hvor du kan få kolde forfriskninger og farverige drinks i løbet af din ferie. 


Særlige betingelser


Værdibeviset udløber 1 måned inden afrejsedato. Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud. Reservation skal ske til Bravo Tours på tlf: 70 10 10 77 eller mail: laeserrejser@bravotours.dk senest 48 timer efter købet af værdibevis. Husk at oplyse at du er fordelsklub kunde, dit ordrenummer og tilhørende unikke billetnummer samt navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas. Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.


Bemærk


Teknisk arrangør er Bravo Tours. Minimum deltagere er 17 personer. Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting. Vi tager forbehold for trykfejl, prisændringer, udsolgte og aflyste arrangementer. Medbring din tilsendte billet i udprintet form. Har du spørgsmål til rejsen så kontakte Bravo Tours på tlf. 70 10 10 77. Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på laeserbonus@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.