For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

loading

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

  • RejserKrydstogt på Donau

Rejser

Krydstogt på Donau



inkl. fly, helpension ombord m.m.

Kom med på denne fantastiske tur og oplev 7 lande og 5 hovedstæder på 11 dages flodkrydstogt. Rejsen starter allerede i Billund Lufthavn og derfra flyver vi mod Wien. Floden vi sejler på siges at være dronningen af Europas floder, da den har bragt liv, handel, opdagelser og kultur med sig fra Schwarzwald til Sortehavet. Donau er en af Europas kulturelle hovedveje, og det er derfor uden undtagelse at ruten byder på en perlerække af spændende oplevelser. Glæd dig til 11 skønne og oplevelsesrige sommerdage hvor ingen er ens!

Dato 22.06.20 – 02.07.20. Afrejse fra Billund Lufthavn.

PrisPris pr. person i delt dobbeltkahyt på hoveddæk: 14.495 kr. // pr. person i delt dobbeltkahyt på øvre dæk: 16.495 kr.

Prisen er pr. person og er inklusive fly fra Billund t/r inkl. bagage, transfer lufthavn-skib t/r, 10 nætter på 4-stjernede M/S Der Kleine Prinz i kahyt på hoveddæk, velkomstdrink, helpension om bord (bestående af morgenbuffet, frokost, eftermiddagste, aftensmad med te/kaffe, midnatssnack), levende musik om bord, erfaren dansk rejseleder samt udflugter ifølge programmet.

Tillæg for dobbeltkahyt som enekahyt på hoveddæk: 6.500 kr.

Prisen inkluderer ikke drikkevarer, drikkepenge til lokale guider/chauffører/skibets personale, forsikringer, All Inclusive-drikkevarepakke kr. 1.600 i tidsrummet 09.00-24.00 (bestående af fadøl, vin i glas (rød, hvid, rosé ogmousserende), sodavand, vand, kaffe/te, whiskey, vodka og gin).

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Best Travel.

22.06.20 – 02.07.20
Pris Fra 14.495 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

Oplev Europa fra en ny side 


Et flodkrydstogt på Donau er en rolig og behagelig måde at rejse på. Her oplever vi hele 7 lande, men skal kun pakke ud én gang. Mellem de spændende udflugter kan vi slappe af i de rummelige kahytter på Der Kleine Prinz og skibets dygtige og venlige personale er klar til at forkæle os. Kahytterne rengøres hver morgen og om aftenen tæppes der af før sengetid. I restauranten serveres veltillavede måltider hver dag til morgen, frokost og aftensmad - spisetiderne tilpasses efter udflugterne i land. De morgenfriske kan nyde en kop frisklavet morgenkaffe før morgenmaden og hen på aftenen serveres der snacks i baren. Livet ombord er en vigtig del af et krydstogt og på Der Kleine Prinz hersker en hyggelig og afslappet atmosfære.


Forplejning


Vi spiser i skibets restaurant, hvorfra vi kan nyde udsigten gennem panoramavinduerne. Pensionen begynder med aftensmad på krydstogtets første dag og slutter med morgenmad på krydstogtets sidste dag. Pensionen inkluderer morgenmadsbuffet med stort udvalg inkl. æg og bacon m.m., 4-retters frokostbestående af salatbuffet, suppe, hovedret og dessert, eftermiddagste/kaffe med småkager samt 5-retters middag bestående af salatbuffet, forret, suppe, hovedret og dessert. Der stilles snacks frem i baren hen på aftenen. Der er døgnet rundt gratis adgang til kaffe, te og vand samt frisk frugt.


 


Program


Dag 1 - Ankomst til Wien og ombordstigning 


Vi begynder vores rejse i Billund, hvor vi flyver til Wien via Amsterdam. Efter landing er der bustransfer til havnen, hvor vores hyggelige skib M/S Der Kleine Prinz venter. Vi bliver indkvarteret i vores kahytter og har god tid til at slappe lidt af og se os omkring på skibet. Før velkomstmiddagen mødes vi til en velkomstdrink og præsentation af skibets besætning. 


Dag 2 - Wien (-23.30) 


Vi nyder den dejlige morgenbuffet på skibet og tager derefter på byrundtur i Wien og får et indtryk af byens mange spændende seværdigheder. Vi starter med det berømte Hundertwasser-hus og fortsætter til Belvedere-slottet, en royal sommerresidens fra det 18. århundrede. Vi går en tur i det imponerende parkanlæg, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Wien. Herefter går turen ind til det historiske centrum med Skt. Stefans-domkirken.  


Efter frokost på skibet er der udflugt til Schönbrunn-slottet. Schönbrunn er den østrigsk-ungarske kejserfamilie Habsburgs tidligere sommerresidens. Udflugten inkluderer besøg i de imponerende saloner og en gåtur i den smukke slotspark. 


Efter middagen ombord er der mod tillæg mulighed for at opleve en ægte Wienerkoncert i de rette omgivelser i et af byens smukke koncerthuse - oftest Auersberg eller Börse. Der optrædes med værker af Mozart og Strauss. Orkestret suppleres af indslag fra operasangere og balletdansere. I pausen serveres et glas mousserende vin eller et glas juice. Efter koncerten kører vi gennem Wien by night, hvor vi kan nyde synet af de smukt oplyste bygninger langs Ringstrasse, heriblandt operahuset, Burg-Theater og parlamentet. 


Sent om aftenen sejler skibet mod Bratislava. 


Dag 3 - Bratislava (04.30-16.00) 


Vi befinder os i dag i Slovakiets hovedstad Bratislava. Efter morgenmad ombord på skibet tager vi på rundtur i den charmerende og romantiske by. Vi kører med byens berømte sightseeing-tog Oldtimer gennem byen og op på bakken, hvor slottet ligger med smuk udsigt over byen og floden. Efter køreturen spadserer vi gennem den mindre kuperede gamle bydel med Michael-broen og -tårnet, det gamle rådhus, torvet og nationalteatret. Afslutningsvis vil der være tid på egen hånd til shopping eller sightseeing. 


Efter frokost er der tid til at opleve lidt mere af den hyggelige by inden vi hen på eftermiddagen fortsætter vores krydstogt med vinsmagning og musikalsk underholdning i baren. Senere passerer vi Gabcikovo, som er den største sluse på den øvre del af Donau. Vi spiser middag ombord mens vi fortsætter turen mod Budapest.  


Dag 4 - Budapest (05.00-) 


Donau deler Ungarns hovedstad Budapest i to bydele: det grønne og kuperede Buda med Gellert-højen, slotskomplekset, Matthias-kirken og fiskerbastionen, og Pest, hvor parlamentet, forretningsgaderne og den berømte markedshal findes. Efter morgenmad ombord på skibet er der byrundtur med bus i Budapest. Vi kommer forbi Skt. Stefan-kirken, operaen, Heltepladsen med statuer af ungarske herskere og andre historiske personer, Millennium-monumentet og de smukke broer over floden. Der vil være stop ved Heltepladsen, Fiskerbastionen og Matthias-kirken samt på toppen af Gellert-højen. 


Der er frokost ombord på skibet, hvorefter eftermiddagen er til fri disposition til at gå på opdagelse i den smukke hovedstad på egen hånd. Se for eksempel parlamentet, Dohány-synagogen, som er verdens 2. største, gå på opdagelse i den store markedshal eller besøg en af byens mange spa-bade med thermalsk kildevand, for eksempel på Gellert Hotel.    


Der er mod tillæg mulighed for at afslutte den første dag i Budapest med et flot folkloreshow med strygeorkerster og dansere. Forestillingen finder sted i et centralt beliggende koncerthus, oftest Duna Palota eller Budai Vigado. Efter forestillingen kører vi en tur for at se Budapest by night og nyde udsigten over den smukt oplyste by fra Gellert-højen. 


Dag 5 - Budapest (-21.00) 


Vi spiser morgenmad ombord, hvorefter dagen er til fri disposition i Budapest. 


Om formiddagen er der mulighed for at deltage i en tilkøbsudflugt til den pittoreske landsby Szentendre fra det 17. århundrede. I landsbyen, som ligger ca. 25 kilometer fra Budapests centrum, ser vi byens torv med mindekorset, Ungarns første seminarium samt byens smukke kirker. I en vinkælder præsenteres ungarnske vine.  


Efter rundturen vil der være lidt tid på egen hånd til at nyde udsigten til folkelivet fra en af de hyggelige cafeeer, slentre rundt i byen og måske indkøbe souvenirs, her er masser af butikker med ungarske specialiteter og kunsthåndværk -  paprika, chokolade, broderede duge, lædervarer m.m.    


Om eftermiddagen er der mod tillæg mulighed for at deltage i en udflugt til pusztaen, et træfattigt steppelandskab cirka 45 kilometer syd for Budapest. Her besøger et typisk ungarnsk puszta-stutteri og ser en uforglemmelig optræden af veltrænede ungarske heste og dristige ryttere. Der er mulighed for at besøge staldene inden vi skal smage den ungarske frugtbrændevin palinka. 


Vi spiser middag ombord og hen på aftenen fortsætter skibet mod byen Mohacs. 


Dag 6 -  Mohacs (08.00-16.00) 


Om morgenen ankommer vi til Mohacs i Ungarn. Efter morgenmaden kører vi til Pécs, som kaldes "kunstelskernes by" idet den er kendt for sine talrige gallerier, museer og historiske mindesmærker. Vi starter med at besøge byens store vartegn, domkirken, bygget i det 11. århundrede. I kirken spilles der en kort orgelkoncert. Herefter skal vi se byens øvrige seværdigheder, heriblandt Szecheni- torvet, Kaptalan-gaden med smukke restaurerede huse fra middelalderen og rådhuset. Efter rundturen bliver der lidt tid på egen hånd i gågade-området med hyggelige butikker og cafeer.  


Frokost på skibet, hvorefter vi nyder en afslappende stund ombord mens skibet fortsætter mod Vokuvar. 


Dag 7  - Vukovar (01.00-11.00) - Novi Sad (15.00-21.00) 


Så er vi nået til Kroatien! Vukovar er Kroatiens største flodhavn og er en hyggelig by med cafeer, museer og butiksgader. Vi tager på byvandring, hvor vi bl.a. ser den nyopførte by efter bombningerne i 1992. Under gåturen kan vi også nyde byens fine huse i barokstil. Efter gåturen i Vukovar kan vi nyde frokosten ombord mens vi sejler videre til Novi Sad i Serbien. 


Novi Sad er den 3. største by i Serbien og kulturelt og historisk centrum for Vojvodina-regionen. Novi Sad er en livlig by med masser af restauranter, butikker og grønne områder. Vi tager på byrundtur til fods i selskab en lokal guide. 


Der tilbydes derudover, mod tillæg, tur til Krushedol-klostret og landsbyen Sremski Karlovci. Turen lægger ud med et besøg på klostret, som ligger på Fruska Gora-bjerget. Klostret er kendt for sine freskomalerier fra det 15. århundrede. Nogle af Serbiens mest kendte historiske personer, bl.a. Kong Milan Obrenovic og Grevinde Ljubica, ligger begravet på klostrets område. På turen tilbage til Novi Sad gøres stop i den lille by Sremski Karlovci, som er centrum for vinproduktionen i Fruska Gora-regionen. Her skal vi på privat besøg hos familien Zivanovic, der er kendt for fremstillingen af Bermet-vin, som blev serveret ved habsburgernes og den russiske zars hoffer. I den store have vil vores værter servere flere forskellige typer Bermet-vin, samt familiens hjemmelavede honning. Der vil også være besøg i vinkældrene samt på det lokale honningmuseum. På turen tilbage til Novi Sad passerer vi Petrovaradin-fæstningen, som kaldes "Donaus Gibraltar". 


Dag 8 - Beograd (02.00-24.00) 


Efter morgenmaden venter en spændende byrundtur med bus i Beograd, hvor vi skal se fæstningen, Kalemegdan-parken, den ortodokse domkirke, Prinsesse Ljubicas gods, rådhuset, nationalforsamlingen og Skt. Markus-kirken. Undervejs er der en lille pause med en forfriskning på Hotel Majestic. 


Efter byrundturen kører vi til en lille landsby i Vojvodina-regionen. Her skal vi spise frokost hos en lokal familie, som byder på hjemmelavet frokost med lokale specialiteter og sljivovica, den lokale blommebrændevin, samt musikalsk underholdning.  


Efter middagen på ombord kan vi nyde en folkloreopvisning med dans og modeshow med fremvisning af de verdensberømte Sirogojno-strikvarer. Ved midnatstid forlader vi Beograd og fortsætter vores rejse. 


Dag 9 - Jernporten 


Vi tilbringer dagen ombord. Sejladsen præsenteres over skibets højttaleranlæg og går gennem den berømte hydroelektriske dam "Jernporten", hvor Donau dæmmes op for at give mere sikker sejlads gennem den 100 kilometer lange, smalle slugt. Tidligere var strækningen en farlig hindring for skibene på grund af de skarpe klipper i den smalle passage. Den gigantiske konstruktion stod færdig i 1972 og blev bygget af rumænske og jugoslaviske bygningsarbejdere. Dæmningen hæver vandstanden med 30 meter og på visse steder i slugten er Donau mere end 80 meter dyb. Vi kan se frem til en hyggelig aften med kaptajnens gallamiddag, men inden da er der mulighed for et besøg på skibets bro og i maskinrummet.     


Dag 10 - Vidin (07.00-18.00) 


Vi ankommer om morgenen til byen Vidin, der ligger på den bulgarske side af Donau og er centrum for landets skibsbyggeri. Efter morgenmaden er der byrundtur til fods i byen med lokalguide. Vi besøger blandt andet fortet Baba Vida fra det 13. århundrede, som er landets bedst bevarede middelalderfort. Efter byrundturen er der tid på egen hånd i byen, inden frokosten indtages på skibet. 


Om eftermiddagen er der mulighed for at tilkøbe en udflugt til det fascinerende naturfænomen Belogradchik, som består af et eventyrlandskab af klippeformationer. 610 meter over havet ligger et imponerende fort, hvis historie går 2.000 år tilbage i tiden.     


Dag 11 - Turnu Magurele - Bukarest 


Efter morgenmaden går vi fra borde i Turnu Magurele. Herfra er der transfer til Bukarest - engang kendt som Østeuropas Paris. 


Her tager vi på byrundtur med bus, hvor vi blandt andet kommer forbi Revolutionspladsen, Triumfbuen, Nationaltetatret og koncerthuset Athenæum. Vi gør fotostop ved Ceausescus enorme "Folkets Hus", verdens andenstørste bygning efter Pentagon, som i dag huser Parlamentet, og besøger Patriarkens Kvarter.  


Midt på eftermiddagen er der transfer til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Billund via Amsterdam. 


Tilkøb


Tilkøb følgende ekstra-udflugter (skal bestilles direkte hos Best Travel): Folkloreshow og Budapest by night kr. 375, klassisk koncert i Wien kr. 415, udflugt til Pusztaen kr. 340, udflugt til Szentendre kr. 175, udflugt til Krushedol kr. 195, udflugt til Belogradchik kr. 195. Udflugterne kan bestilles efter modtagelse af Best Travel rejsedokumenter (senest 3 mdr. før afrejse)


 


Indkvartering - M/S Der Kleine Prinz★★★★ 


Det 4-stjernede flodkrydstogtskib Der Kleine Prinz er vores base på turen gennem smukke landskaber og hyggelige byer langs Donau.  


BEMÆRK: Skibet er blevet totalrenoveret i vinteren 2016-2017, hvor både kahytter og fællesområder er blevet nyindrettet. M/S Der Kleine Prinz er bygget i 1992 og er 93,34 meter langt og 11,18 meter bredt. Skibet har 45 kahytter og plads til 90 passagerer.  


Behageligt tøj og gode travesko anbefales til udflugterne. Det forventes, at vi klæder om, når middagen skal nydes, men det store selskabsskrud kan vi roligt lade blive hjemme. 


Faciliteter: Restaurant, en hyggelig salon/bar, hvor underholdningen foregår, reception, elevator (kører ikke op til soldæk) og stort soldæk med solstole og rygeområde. Gratis wi-fi når forbindelsen tillader det. I receptionen kan der købes postkort, souvenirs fra skibet samt personlige fornødenheder som tandbørste m.m. I receptionen udleveres der også kort over anløbsbyerne efter behov, samt Audiovox lydsystem, som anvendes af rejselederen på udflugterne. Der er mulighed for at få vasket og strøget ombord til rimelige priser.  


Kahytter: Alle kahytter er rummelige udvendige dobbeltkahytter på ca. 16 m2 med panoramavindue. Den øverste del af vinduet (ca. 20 cm) kan åbnes. Der er 2 enkeltstående senge, garderobe, nyt aircondition-system, radio, TV og sikkerhedsboks. Alle kahytter har eget badeværelse med toilet, brusebad, sæbe, shampoo og hårtørrer. Elektricitet: 220 V. Kahytterne rengøres hver dag og der tæppes af inden sengetid.  


Drikkevarer: Drikkevarer kan købes til rimelige priser - vin fra € 15, øl fra € 3, vand fra €1 og kaffe fra €2. Vin og vand på flasker, som ikke drikkes op, kan gemmes til næste måltid. 


 


Bemærk (om vandstand og sluser)


Som deltager i et flodkrydstogt skal man være opmærksom på, at rejsens gennemførelse i overensstemmelse med programmet afhænger af naturens luner. Vi kan således ikke garantere, at alt gennemføres nøjagtigt som beskrevet i dagsprogrammet, da vejrmæssige forhold i høj grad spiller ind på mulighederne for at gennemføre rejsen som planlagt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at man på et flodkrydstogt skal være indstillet på disse forhold, som bl.a. medfører, at ekstraordinært lav eller høj vandstand kan betyde ændringer i skibets sejlplan og dermed have indflydelse på gennemførelsen af rejsens program. Vi forsøger altid at give vores gæster mest mulig tid i de byer og ved de seværdigheder, som besøges.  


Derfor kan en del af transporten foregå med bus hvis vandstanden vil forsinke eller direkte forhindre gennemførelsen af visse udflugter. På alle floder - men især på Rhinen - er skibene underlagt de enkelte slusers åbningstider. Oftest er slusetiderne bestilt i forvejen, men alligevel kan der ved eksempelvis eftersyn eller reparationsarbejde opstå forsinkelser, som kan betyde, at vi vælger at lade en del af transporten foregå med bus for at give vores gæster mest mulig tid i de planlagte anløbsbyer.  


Man må derfor være indstillet på, at man i tilfælde af ændringer i vandstanden på floderne eller som følge af reparationsarbejde på sluserne kan opleve at tilbagelægge visse strækninger i bus fremfor med skibet uden at dette kan betragtes som en mangel ved rejsen. 


Bemærk


Minimum deltagere for rejsens gennemførelse er 25 deltagere. 


Alle oplyste tidspunkter er vejledende. 


Forbehold for udsolgte kahytskategorier og trykfejl. 


Best Travel A/S med CVR-nr. 32 57 15 22 er teknisk arrangør af denne rejse. 


Best Travel A/S er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2190 


og af Danmarks Rejsebureau Forening. 


En del af Stena Line Travel Group. 


Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud


Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere køb


Senest 3 mdr. før afrejse, fremsendes Best Travel rejsedokumenter. 


Ca. 7-10 dage før afrejse, fremsendes praktiske oplysninger 


omkring check-in procedurer m.m. 


Ved køb accepterer du Best Travels Rejsebetingelser. De er vedhæftet din 


ordrebekræftelse.