For full functionality of this site it is necessary to enable JavaScript. Here are the instructions how to enable JavaScript in your web browser .

loading

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

  • RejserSydafrika på 10 dage

Rejser

Sydafrika på 10 dage



Ekstra dato

Nu har du mulighed for at komme med på en rejse til det alsidige land, Sydafrika. Vi spejder efter The Big Five: elefanten, bøflen, løven, leoparden og næsehornet - og håber, at vi spotter dem alle. Du kan se frem til at bo i en dejlig camp, som både byder på oplevelser og afslapning. I løbet af de 10 dage kommer du til at udforske den travle storby Pretoria, townshippen Soweto samt skal på safari. På denne rejse kommer du til at blive meget klogere på Sydafrika og landets spændende historie.

Dato 08.03.20-17.03.20. Afrejse fra Billund Lufthavn.

Pris Prisen er pr. person i delt suite og inkluderer dansk rejseleder, fly Billund – Johannesburg t/r (med mellemlanding), 7 nætter i en dejlig suite på Zebra Country Lodge, velkomstdrink under check-in, besøg i Soweto og Pretoria, safaritur i jeep, 2 vandresafari (nature walks), 7*morgenmad, 7*aftensmad, ½ flaske vin til afskedsmiddagen, skatter og afgifter.

Tillæg for enkeltværelse: 1.748 kr.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Albatros Travel.

Bemærk Vi gør opmærksom på, at der ved køb af denne rejse er særlige betingelser. Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Albatros Travel.

08.03.20-17.03.20
Pris Fra 10.898 kr.
Gebyr + 0 Kr.

Beskrivelse

Højdepunkter i Sydafrika


Sydafrika er et spændende land, som har en interessant og vigtig historie med sig i bagagen. Ikke nok med at landet byder på en betydningsfuld historie, så findes der også en rig natur. Kun en times kørsel fra Johannesburg ligger det skønne 3+ stjernede Zebra Country Lodge, udstyret med swimmingpool, poolbar, restauranter og selvfølgelig den sydafrikanske Boma – et område, hvor aftensmaden serveres rundt om et bålsted under åben himmel. Halvpension er inkluderet i rejsens pris, ligesom en safaritur, to vandresafarier (nature walks) samt spændende besøg i Pretoria og Soweto er inkluderet. Herudover har du mulighed for at booke en række udflugter i området. Du kan fx tage på flere safariture, ride på heste i de fredfyldte omgivelser eller besøge den diamantmine, hvor Afrikas Stjerne blev fundet. En rejse med plads til både afslapning og eventyr. 


Program


Du kan se frem til 10 skønne dage i Sydafrika, hvor programmet er spækket med spændende ting:


Dag 1: Afrejse fra Danmark. 


Vi påbegynder vores spændende rejse i Danmark, hvor vi har afgang fra Billund Lufthavn.


Dag 2 Johannesburg – Pretoria – Zebra Lodge


Ved ankomsten til Johannesburg kører vi nordøstpå mod Pretoria, Sydafrikas administrative hovedstad. Her skal vi på en lille byrundtur i den travle sydafrikanske storby. Vi gør blandt andet holdt ved den flotte Union Building, hvor Sydafrikas regering holder til. Den halvmåneformede bygning opført i lys sandsten ligger på toppen af en bakke, hvorfra der er en storslået udsigt over hele byen. Den 285 meter lange bygning stod færdig i 1913, og bygningens to fløje skulle symbolisere landets to befolkningsgrupper, englænderne og boerne. Den sorte del af befolkningen skulle åbenbart ikke repræsenteres i regeringsbygningens symbolik.


Vi spiser frokost (ikke inkluderet i rejsens pris) enten før eller efter besøget ved Union Building, og herefter har vi cirka en times kørsel foran os gennem det vidtstrakte sydafrikanske landskab. Ved ankomst til Zebra Lodge får vi tildelt vores værelser og har resten af dagen til at slappe af.


Om aftenen nyder vi en velkomstmiddag.


 


Dag 3 Safari i Dinokeng Vildtreservat


Efter en god nats søvn oven på den lange rejse skal vi fra morgenstunden af stifte bekendtskab med Sydafrikas vilde natur, når vi kører ud på en spændende game drive. Tæt på Zebra Lodge ligger Dinokeng Vildtreservat, som er det første reservat i provinsen Gauteng. Ud over The Big Five, som tæller elefant, løve, næsehorn, bøffel og leopard, finder man også gepard, brun hyæne, giraf og et stort antal hovdyr samt fugle i reservatet.


Dagens game drive er inkluderet i rejsens pris. Smager det af mere, kan du i løbet af ugen tage med på en eller flere safarikørsler blandt reservatets vilde dyr. Transport til og fra lodgen er inkluderet i prisen.


 


Dag 4 Nature walk


Dagen starter med et spændende alternativ til safari i firehjulstrækker. På en to timers nature walk går vi rundt i nærområdet og oplever naturen i lidt mindre format. Blandt andet kan man lære mere om insekter, planter og træer.


 


Dag 5–8 Mulighed for at vælge forskellige udflugter. En ekstra vandresafari inkluderet.


I løbet af dit ophold har du mulighed for at tage på forskellige udflugter, som du selv vælger. Du kan selvfølgelig også vælge at slappe af på lodgen ved poolen.


 


Udflugter og aktiviteter


Her er et overblik over de forskellige muligheder og priser.


 


Big Five safari i Dinokeng vildtreservat


I nærheden af Zebra Lodge ligger Dinokengs game reserve – det første Big Five-reservat i provinsen Gauteng. I løbet af ugen kan du tilmelde dig en eller flere safarier i reservatet. Transport til og fra lodgen er inkluderet i prisen. Aldersgrænsen for Safari Dinokeng game reserve er tre år, men vi anbefaler, at børn er mindst fem år, når de er med på safari.


450 ZAR pr. person


 


Solnedgangstur


Ved solnedgang kører vi på en stemningsfuld totimers køretur i Zebra Lodge-reservatet. Her kan du se zebraer, antiloper og andre dyr. Undervejs stopper vi selvfølgelig og får en "sundowner".


170 ZAR pr. person


 


Ridning


Du har mulighed for at tage en ridetur på en af de mange heste, som hver dag bevæger sig frit rundt i det over 400 hektar store reservat – og her kan du til fulde nyde de fredelige omgivelser.


250 ZAR pr. person


 


Bushwalk


En to timers vandretur med en lokal guide, som tager os ind i bushen. Oplev blandt andet det unikke fugleliv omkring vådområder og floder samt insekter, planter og træer.


170 ZAR pr. person


 


Svævebane over Muningi-kløften


Hvis du er den eventyrlystne type, kan du prøve en tur med svævebanen over Muningi-kløften. Der er i alt fire kabler spændt ud over kløften 80 meter oppe i luften. Turen er 1,5 kilometer lang i alt.


800 ZAR pr. person


 


Tur på firhjulet motorcykel


På en firehjulet off-road motorcykel (også kaldt ATV eller quad) . Turen går gennem den tætte bush, savanne og vådområder.


800 ZAR pr. person


 


Udflugt til Cullinan diamantmine


På denne tur af ca. to timers varighed får du indblik i historien om den berømte Cullinan diamantmine. Minen stammer fra 1902 og er især kendt for verdens største diamant, Cullinan-diamanten, fundet her i 1905. Diamanten blev delt i mindre dele, hvoraf den største er kendt som Afrikas stjerne. Vi lærer mere om, hvordan man arbejder med at finde diamanter. Rundturen foregår på landjorden, og ikke nede i minen. Vi spiser frokost på en hyggelig restaurant i den nærliggende by (ikke inkluderet)


450 ZAR pr. person


 


Dag 9 Besøg i Soweto og hjemrejse


Vi forlader Zebra Lodge og begiver os til Johannesburg, hvorfra vi skal rejse hjem. Joburg, som Sydafrikas største by kaldes i daglig tale, har over seks millioner indbyggere. Den minder om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i et moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små, lave forstadskvarterer. Joburg er centrum for verdens diamant- og guldhandel.


Vi aflægger besøg i den berømte og berygtede township Soweto, for at få et indblik i dagliglivet her. Efter en lang og grum historie, der startede i 1944, er Soweto i dag et enormt vildnis af paradokser. Ikke alt er imidlertid negativt, for der er sket rigtig meget, siden politiet i 1976 skød strejkende skoleelever ned. Soweto sprudler i dag af kreativitet og fornyelse og er en smeltedigel for kunst, musik, teater og poesi.


Først på aftenen kører vi til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra vi flyver til København.


Dag 10 Ankomst til Billund


Indkvartering


Zebra Country Lodge tilbyder overnatninger der passer ethvert budget. Fra det mere beskedne Bush Lodge til det mere bjergrige Mountain Lodge leverer vi den autentiske Sydafrika-oplevelse. Hver lodge har sin egen swimmingpool med poolbar, restauranter, barer og selvfølgelig den Sydafrikanske Boma, et indhegnet område hvor aftensmaden serveres rundt om et åbent bålsted. På denne rejse skal vi bo på det dejlige Zebra Stables lodge, der er Albatros’ tredje lodge i området.


Gæsterne vil blive glædeligt overraskede over mangfoldigheden af retter, og restauranterne tilbyder et veltilberedt internationalt køkken med såvel traditionelle barbeque-grillarrangementer, som picnickurve med lokale delikatesser.


Vi tilbyder et stort udvalg af aktiviteter og udflugter. Massage terapi er til rådighed på stedet, ligesom Kajakroning og fisketure i de omkringliggende søer, kan blive arrangeret som dagsudflugter. Vores Ndebele kulturlandsby tilbyder gæsterne en smagsprøve på den lokale kultur og livsstil. Safari i jeep og vandresafarier kan arrangeres dagligt i nærområdet og Big Five safarier i naboområdet Dinokeng er også en spændende mulighed. Vi kan endda arrangere en spændende helikoptertur med uforlignelige visuelle oplevelser i området. Der er masser af muligheder for at give gæsterne en uforglemmelig natur og safari oplevelse.


Zebra Stables


The Zebra Stables Lodge tilbyder 20 elegante suiter og en familie suite, alle udstyret med moderne faciliteter, inklusive blandt andet et kaffe- og tekøkken, hårtørrer samt loftvifte. Lodgen tilbyder en kulinarisk oplevelse i den rummelige restaurant, der serverer et internationalt køkken, der findes en velforsynet bar, en swimmingpool med tilhørende bar samt to bomas, hvor man kan nyde traditionelle barbeques og bush dinners under aftenhimlen.


 


Prisen inkluderer ikke


Sygdomsafbestillingsforsikring 6 % af rejsens pris 


Gouda Årsrejseforsikring eller Seniorrejseforsikring  


Eventuelle ekstra arrangementer  


Drikkevarer (dog er der juice, kaffe, te m.m. til morgenmad) 


Drikkepenge (beregn ca. kr. 350 pr. person) 


Personlige fornødenheder  


 


 


Særlige Betingelser


Værdibeviset udløber ved sidste afrejsedag.


Jysk Fynske Mediers Fordelsklubber er alene formidler af dette tilbud. 


Du vil senest 3 måneder før afrejse modtage rejsebevis fra Albatros Travel. 


Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere købet.


 


Bemærk


Teknisk arrangør er Albatros Travel. Albatros Travel er er medlem Rejsegarantifonden - nr. 676


Minimum deltagere 15 personer.


Alle oplyste tidspunkter er vejledende. Vi tager forbehold for, at der kan ske uforudsete ting.


 Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet med det samme. 


Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på 


avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen.


 Følges proceduren ikke og modtager klubberne først en evt. klage 


efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil 


ikke være muligt.