Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (9)
SydvestjyllandVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Arnbjerg Pavillonen og Varde Sommerspil

Ophold inkl. entré til Varde Sommerspil 2025 "Den Skaldede Frisør" samt sommerspilsbuffet hos Arnbjerg Pavillonen.
Kombiner et dejligt ophold på Arnbjerg Pavillonen med Varde Sommerspil 2025, der finder sted på friluftsscenen i Arnbjergparken - kun fem minutter fra Arnbjerg Pavillonen. 

Særligt for dette ophold:

  • Bo på smukt hotel med Arnbjergparken i baghaven
  • Inkl. entré til Varde Sommerspil 2025 "Den Skaldede Frisør"
  • Inkl. sommerspils-buffet i restauranten hos Arnbjerg Pavillonen

arnbjerg8

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dejligt dobbeltværelse på Arnbjerg Pavillonen
  • Dejlig sommerspilsbuffet i restauranten 
  • 1 x entré til Varde Sommerspil 2025 "Den Skaldede Frisør"

Opholdet inkl. entré til Varde Sommerspil 2025 finder sted i perioden den 28. juni - 11. juli 2025.

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.

Bemærk, at der er aften- og frokostforestillinger. 
  • Aftenforestillingen er kl. 20.00, og aftenbuffeten nydes kl. 18.00, 
  • Frokostforestillingen er kl. 15.00, og frokostbuffeten nydes kl. 12.00.

Varde Sommerspil 2025 "Den Skaldede Frisør The Musical

Sommerspillet finder sted på Friluftsscenen i Arnbjergparken. 


Teatret 7-kanten skriver:

OPLEV DEN SKALDEDE FRISØR THE MUSICAL – EN HJERTEVARM OG MUSIKALSK REJSE
Tag med på en uforglemmelig rejse til Italien, hvor kærligheden blomstrer på de mest uventede steder! Den Skaldede Frisør The Musical er en rørende, romantisk og livsbekræftende fortælling baseret på Susanne Biers elskede film.

Mød Ida – en stærk kvinde, der trods livets udfordringer bevarer sit lyse sind og sin livsglæde. Da hun rejser til sin datters bryllup, støder hun på Philip – en succesfuld, men reserveret forretningsmand. To vidt forskellige verdener kolliderer, og langsomt spirer en ny begyndelse, hvor grin, tårer og store følelser smelter sammen.

Med smukke sange af Thomas Helmig, storslået scenografi og en fortælling, der går lige i hjertet, er Den Skaldede Frisør The Musical en forestilling, du ikke vil gå glip af!


Arnbjerg Pavillonen

Arnbjerg Pavillonen har tilbage i 2021 gennemgået en gennemgribende renovering - med respekt for stedets historie. I dag fremstår stedet indbydende og lyst og med en hjemlig atmosfære, som skaber en rolig og afslappet stemning for hotellets gæster.

For værtsparret, Annemette og Casper Rosendahl, er det en naturlighed at tage udgangspunkt i den natur, som Arnbjerg Pavillonen er omgivet af. Det betyder, at alt fra stedets interiør, materialer og farver til den nøje udvalgte gastronomi i køkkenet tager afsæt i naturen.

Den smukke udsigt til Arnbjergparken kan nydes fra restauranten og fra alle værelserne. Nyd en kop kaffe eller et glas vin i parken på de tørre dage og kom helt tæt på idyllen, der rammer stedet så fint ind. 

Restaurant GRO

Restaurant GRO er indhyllet af nordisk madtraditioner med et twist af det franske køkken. Også her tages den omkringliggende natur alvorligt, hvor der vægtes lokale, økologiske og bæredygtige råvarer højt med udgangspunkt i sæsonen. 

Køkkenet har et samarbejde med flere lokale gårde og gårdbutikker, bl.a. Enghavegård, Varde Ådal Lam og Kathrinelund. En lokal samler leverer bl.a. hypen, havtorn, tang og svampe til køkkenet. Udover at nyde godt af de lokale råvarer er det også et mål selv at dyrke og producere flere af ingredienserne, der bruges i køkkenet - f.eks. sylter de om sommeren, så de har egne produkter henover vinteren. 

Sådan skal I bo

I skal bo på et af hotellets dobbeltværelser, der er placeret på 1. sal, og har alt, hvad I kan forvente af et hotelophold. Fra dobbeltværelserne er der den smukkeste udsigt ud over parken. Værelsernes store vinduer givet et dejligt lysindfald, der inviterer den omkringliggende natur helt tæt på. 

Oplevelser i området

Når I besøger Arnbjerg Pavillonen, har I også fornøjelsen af at bo i en del af den smukkeste park, Arnbjergparken. Parken og det naturskønne område ligger i hjertet af Varde og foruden idyl og ro, der ligger op til flere hyggelige gåture og afslapning, rummer parken også flere begivenheder. 

I Arnbjergparken finder I også et område med små huse og bygninger, der tager udgangspunkt i Varde by i år 1866. 'Minibyen' er konstrueret med så stor nøjagtighed og håndværksmæssig snilde, at det føles som at gå rundt i den rigtige købstad. 

Varde by ligger i gåafstand til Arnbjerg Pavillonen, hvor I finder flere hyggelige og gode restauranter, caféer og shoppingmuligheder. 

Varde Ådal Lam, som Arnbjerg Pavillonen samarbejder med, er et familiedrevet økologisk landbrug, som leverer produkter til flere store restauranter. Her finder I også en gårdbutik med et bredt udvalg af gårdens egne produkter samt lokale specialiteter. Det tager ca. 8 minutter i bil fra Arnbjerg Pavillonen. 

Kvie Sø, ca. 25 minutter i bil fra Arnbjerg Pavillonen, finder I gode oplevelsesmuligheder. Kvie Sø er kendt for deres pandekagehus, hvor I foruden pandekager også kan nyde belgiske øl eller en kop kaffe med hjemmebag. Gå også en tur rundt om søen, ca. 2,3 km, og nyd dyre- og fuglelivet. 

Kører I mod Blåvand, ca. 25 minutter i bil fra Arnbjerg Pavillonen, kan vi også anbefale et besøg på Tirpitz Museum, hvor I kan dykke ned i historien og udforske den gamle Tirpitz-bunker fra 2. verdenskrig.

arnbjerg6

Kultur og oplevelser omkring Esbjerg

Esbjerg, ca. 30 minutter fra Arnbjerg Pavillonen, er fuld af kulturelle oplevelsesmuligheder og har bl.a. et spændende kunstmiljø, hvor I f.eks. kan blive opdateret på moderne kunst på Esbjerg Kunstmuseum eller gå en dejlig gåtur ved de enorme monumentalskulpturer "Mennesket ved Havet" ("De Fire Hvide Mænd"), som ligger ved Sædding Strand. En gåtur gennem Esbjergs gader vil også byde på flot arkitektur og et hyggeligt byliv med restauranter og butikker. Vil I gå mere, er der blot en kort gåtur fra byens torv til Esbjerg Havn, som er en af Danmarks største havne. Den nyere del af havneområdet finder I ved Esbjerg Strand, som ligger tæt på "De Fire Hvide Mænd".

Af andre besøgsværdige museer i byen kan vi nævne Esbjerg Museum og Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum. 

Nationalpark Vadehavet

Fra Esbjerg har I ganske kort til Nationalpark Vadehavet. På grund af sin særegne natur er Vadehavet optaget på UNESCO’s verdensarvliste, og med sine 1.466 km2 er nationalparken den største i Danmark. Vadehavet har et rigt dyre- og fugleliv, og der er eksempelvis 12-15 millioner trækfugle, der hvert år gør ophold ved Vadehavet på den østatlantiske trækrute. 

Når I besøger Nationalpark Vadehavet, er det også muligt at opleve det storslåede naturfænomen sort sol, når tusindvis af stære samles til træk i foråret og efteråret. Lige før de søger ned mod jorden for natten, samles de i store flokke og danner fascinerende formationer på himlen - det er dét, man kender som sort sol. De største flokke finder I i Tøndermarsken, som er en del af Nationalpark Vadehavet. 

Betingelser:

  • Opholdet inkl. entré til Varde Sommerspil 2025 finder sted i perioden den 28. juni - 11. juli 2025. Dato for ophold og tidspunkt for forestillingen vælges i købsflowet. 
  • Når købet er gennemført, skal reservation ske til Arnbjerg Pavillonen på arnbjerg@arnbjerg.dk eller tlf.: 75 21 11 00. Husk at oplyse den unikke kode fra værdibeviset samt den valgte dato, navn og telefonnummer.
  • Bemærk, at der er aften- og frokostforestillinger. Aftenforestillingen er kl. 20.00 og aftenbuffeten nydes kl. 18.00, frokostforestillingen er kl. 15.00 og frokostbuffeten nydes kl. 12.00.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
  • Vi gør opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Find på kortet