NYHED: 1-2 overnatninger i naturskønne omgivelser tæt på den dansk-tyske grænse inkl. morgenmad, kort over Markstien m.m.
Hotel Bjerremark
Hotel Bjerremark er en historisk marskgård beliggende midt i det unikke landskab i Tøndermarsken – syd for Tønder og omgivet af åbne vidder, ro og natur. Gården ligger på et såkaldt verft, en naturlig forhøjning i marsklandet, som gennem århundreder har beskyttet bygningerne mod vandet.
Gårdens historie kan spores helt tilbage til 1685, hvor den første gang nævnes i historiske kilder. De mange århundreders historie og liv i marsken mærkes stadig i de autentiske omgivelser, hvor den oprindelige charme er bevaret med respekt for stedets kulturarv. I dag er Hotel Bjerremark nænsomt renoveret og indrettet som et moderne kursus- og konferencecenter med 15 komfortable værelser.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret på skønne værelser med seng, eget bad og toilet, sæbe, shampoo og føn.
Hotellet har gratis p-plads og wi-fi.
Marskstien
I 2019 åbnede Marskstien - en 54 km lang vandresti, der leder gennem marsken. Vandrestien er blevet til som en del af Tøndermarsk Initiativet, der har til formål at udbrede kendskabet til dette enestående stykke kulturlandskab.
Marskstien er udformet som en rundtur, så du kan starte, hvor du ønsker, samt gå i begge retninger. Undervejs er der otte såkaldte stisløjfer med en længde på mellem 2,7 km og 12 km, som er tiltænkt vandrere, der vil gå en kortere afsluttet rute.
Marskstien er en såkaldt trampesti, hvor du primært vandrer på græs. Den bliver klippet efter behov i sommerhalvåret, men nogle steder kan der i perioder forekomme høj bevoksning. Bliver ruten for lang, er det muligt at blive hentet af flextrafik på bestemt punkter på ruten, den skal blot bestilles minimum 2 timer før.
Husk fornuftigt fodtøj. På hotellet får I udleveret et kort over Marskstien.
Om området
Området omkring Hotel Bjerremark byder på masser af oplevelser for både naturelskere, historieinteresserede og dem, der ønsker afslapning i rolige omgivelser. Den unikke natur i Tøndermarsken indbyder til lange gå- og cykelture langs diger, søer og åbne marskflader, hvor man kan opleve det særlige lys, det rige fugleliv og den fredelige stemning, som området er kendt for. Marskstien ligger få meter fra hotellet og giver nem adgang til nogle af Sønderjyllands smukkeste naturoplevelser.
Tønder
Tønder by ligger kun en kort køretur på små 3 km væk og byder på hyggelige caféer, specialbutikker, brostensbelagte gader og spændende kulturhistorie. Her kan man blandt andet besøge det kendte Schackenborg Slot i Møgeltønder, Tønder Museum eller opleve den særlige sønderjyske charme i de gamle bymiljøer.
Grænsehandel i Tyskland
Hotel Bjerremark små 2 kilometer fra den dansk-tyske grænse, hvilket gør det oplagt at kombinere opholdet med en tur til grænsehandlen. På under en halv time kan I nå flere populære grænsebutikker i blandt andet Süderlügum og Harrislee, hvor mange besøgende finder gode tilbud på slik, drikkevarer og dagligvarer. En tur over grænsen er for mange blevet en hyggelig del af oplevelsen ved et ophold i Sønderjylland.
Om Lauritzen Rejser
Lauritzen Rejser er specialister inden for kør-selv-rejser, éndagsudflugter og grupperejser. De er en af Tønders ældste virksomheder og er et lille, professionelt firma, der vægter tryghed og tillid højt, og som hver dag arbejder hårdt på at imødekomme deres gæsters ønsker. Lauritzen Rejser prioriterer god service og glade gæster – det er deres opskrift på en god rejse, uanset om den står på storbyferie i Berlin eller oplevelser under hjemlige himmelstrøg.