Tilbring et par skønne dage på det 4-stjernede Hotel Wyndham Garden, der ligger blot 6 km fra Wismar centrum. Byen ligger ved Østersøens kyst, midt mellem Lübeck og Rostock, og kun 2½ times kørsel fra den dansk-tyske grænse.
Wismar er en fantastisk by. Kombinationen af havneby og en historisk bykerne udgør et fantastisk rejsemål og har sikret byen en plads på UNESCO's verdensarvsliste. Med sine cirka 50.000 indbyggere er byen ikke større, end den kan overskues - men til gengæld er det indtryk, som byen efterlader, storslået!
I denne omgang har I mulighed for at ankomme i november og december, hvor byen forvandles til et sandt juleeventyr. Gaderne i den historiske bymidte pyntes med funklende lyskæder, duften af gløgg og brændte mandler breder sig, og de smukke bindingsværkshuse danner en idyllisk ramme om byens traditionelle julemarked. Her kan I gå på opdagelse blandt hyggelige boder med håndlavede julegaver, nyde lokale specialiteter og opleve den ægte nordtyske julestemning.

Vær opmærksom på, at turen er en kør-selv-tur.
Aftales og afregnes direkte med Lauritzen Rejser.
Tjek ind: Fra kl. 16.00-18.00.
Tjek ud: Senest kl. 10.00.
Glæd jer til at tjekke ind på det komfortable Hotel Wyndham Garden Wismar, der både byder på bar, restaurant, have, terrasse, elevator samt et fitness- og wellnessområde.
Når hotellets lækre morgenmad har lagt en god bund og gjort jer klar til dagen, så glæd jer til at opleve Wismar. Byens historiske bymidte har gennemgået store renovationer efter at have overlevet både anden verdenskrigs bombardementer og tiden bag jerntæppet, og den fremstår i dag bjergtagende flot. Men! Ser I godt efter, vil I stadig kunne se spor efter krigen.
Snyd heller ikke jer selv for en gåtur ved Østersøen, hvor områdets kringlede kystlinje giver fantastiske udsigter, uanset om I oplever Østersøen fra stranden eller Wismars havn.
I bliver indlogeret på et behageligt værelse, der naturligvis er udstyret med eget badeværelse, tv og aircondition.

I juletiden finder det traditionelle "Wismar Julemarked" sted på den historiske markedsplads, stilfuldt indrammet af det klart oplyste rådhus, vandværket og de ærværdige gamle gavlhuse.
Svenske julehytter lokker besøgende til at gå på opdagelse i alt, hvad de har at tilbyde - blandt andet gløgg og varm havtornsaft, bratwurst, candyfloss og traditionelle tyske rundstykker, internationale produkter, juleartikler fra Thüringen og Erzgebirge og meget mere. Ved siden af vandværket ligger Eventyrskoven med et heksehus og mange kendte figurer fra Grimm-eventyrene.
Julemarkedet har åbent fra den 24. november til og med den 22. december 2025 fra klokken 11.00 til 20.00.
Det er også oplagt at gøre et stop i Lübeck enten på turen til Wismar eller hjem og besøge det berømte julemarked der. Det holder åbent fra den 24. november til og med den 20. december fra klokken 11.00 til 21.00.
På kajen ved den gamle havn ligger Wismars Stjerneskov med sine 180 grantræer og festligt pyntede juletræ, som er umulig at overse. Små hytter her sælger regionale produkter, der er perfekte som souvenirs eller gaver. Der er også masser at opdage, hvad angår gastronomi – fra svinefedt-sandwiches til vildt- eller elgpølser, varm gløgg og forskellige slags lakrids!
Kun 235 km fra den dansk-tyske grænse ligger den charmerende, nordtyske by Wismar. Det første man ser, når man nærmer sig ad landevejen, er den pastelfarvede værftsbygning, som ikke engang de to gotiske teglkirker, der er et andet karakteristisk træk ved byens profil, kan hamle op med.
Byen er bygget op omkring det 10.000 m2 store torv, og er anerkendt som af UNESCO som verdensarv. Midt på torvet står byens gamle brønd, der er udformet som både pavillon og vandkunst, og som forsynede byen med vand helt frem til 1897. I Wismar kan I glæde jer til at opleve en helt igennem hyggelig by med charmerende gavlhuse, smukke kirker, havn, museum og gågade.
Schwerin ligger nær Wismar og er hovedstad i Mecklenburg-Vorpommern. Byen er især kendt for sit smukke slot, der blev bygget fra 1844-1857, og som har intet mindre end 365 tårne. Dronning Alexandrine blev født på slottet i 1879, og til slottet hører en smuk park i fransk stil. Byen ligger ved Tysklands 2. største sø, Schwerinersøen, og en sejltur med den hvide flåde kan varmt anbefales. Af andre seværdigheder kan nævnes domkirken og det imponerende Stadtliches Museum, der har en fornem samling af malerier fra mestre som Rembrandt og Rubens.

Lauritzen Rejser er specialister inden for kør-selv-rejser, éndagsudflugter og grupperejser. De er en af Tønders ældste virksomheder og er et lille, professionelt firma, der vægter tryghed og tillid højt, og som hver dag arbejder hårdt på at imødekomme deres gæsters ønsker. Lauritzen Rejser prioriterer god service og glade gæster – det er deres opskrift på en god rejse, uanset om den står på storbyferie i Berlin eller oplevelser under hjemlige himmelstrøg.