Søg
Menu
Nordtyskland
Det får duBeskrivelseBetingelser

Landhaus Smaga med østerssafari

Østers Safari ved smukke Vadehavet inkl. 1 overnatning i hyggelige Süderlügum med 2-retters aftensmad m.m.

Vort danske marsklandskab ved Tøndermarsken er noget ganske for sig, hvorfor det også er en del af UNESCO's verdensarvsliste.

 

Opholdet inkluderer en Østers Safari i den reneste del af Vadehavet, hvor I iført gummistøvler selv samler østers direkte fra havbunden. Efter skal I naturligvis smage I på fangsten, få tips og tricks til tilberedning af både østers og muslinger samt høre de fascinerende historier om Vadehavsøsters storhedstid og forfald.


Turen er en kør-selv-tur, så I har god mulighed for at besøge grænsen enten på turen derned eller hjem og benytte jeres inkluderede voucher. I kan også besøge storslåede Marsk Tower Skærbæk nær Rømø samt den populære Højer Pølser og købe lidt delikatesser med hjem med jeres rabatkort.

 

Særligt for dette ophold:

  • Inkl. Østers Safari med østerssmagning ved smukke Vadehavet
  • Mulighed for mange oplevelser i Danmark og Tyskland bl.a. Marsk Tower Skærbæk 
  • Bo på hyggeligt, familieejet hotel i Süderlügum, blot 3,5 km fra den dansk/tyske grænse

SPLIToesters

Opholdet inkluderer:

  • 1 overnatning i dobbeltværelse på Landhaus Smaga
  • 2-retters aftensmad på ankomstdagen
  • Østers Safari original på andendagen
  • Kaffe og kage i Bredebro (lukket søndage)
  • Voucher til Fleggaard på 1 flaske vin (ved personer over 18 år)
  • Rabatkort til Højer Pølser (lukket søndage)
  • Rabatkort til Marsk Tower Skærbæk nær Rømø

Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.


OBS: Der er et begrænset antal pladser pr. dato.


Bemærk, turen er en kør-selv-tur.

 

Tillæg og tilkøb

Aftales og afregnes direkte med Lauritzen Rejser.

  • Ved ønske om enkeltværelse kontakt Lauritzen Rejser før køb
  • Opgradering af Østers Safari til Østers Gourmet: 245 kr. pr. person
  • En ekstra overnatning inkl. morgenmad dagen før ovenstående ankomstdag: 375 kr. pr. person

Tjek ind fra kl. 16.00.
Tjek ud senest kl. 10.00.

Landhaus Smaga

I skal bo på det hyggelige Landhaus Smaga, der ligger midt i Süderlügum cirka 3 km fra den dansk/tyske grænse. Stedet er familiedrevet og præget af en charmerende og afslappende landsbyatmosfære. I har god mulighed for at besøge grænsen enten på turen derned eller hjem. I kan også besøge den populære Højer Pølser og købe lidt delikatesser med hjem.


Tæt på Süderlügum finder i også Danmarks ældste købstad, Tønder, hvor der et hyggeligt byliv med butikker og caféer. Det danske marsklandskab ved Tøndermarsken er også noget ganske for sig, hvorfor det også er en del af UNESCO's verdensarvsliste.

 

Med i opholdet er der inkluderet morgenmad, som indtages i gæstgiveriets restaurant, så I er klar til at begive jer ud i grænselandet og få fyldt rygsækken op med masser af oplevelser.

 

Sådan skal I bo

I bliver indlogeret på et hyggeligt værelse i enten hovedbygningen eller annekset med eget bad/toilet, tv og en god seng.

 

Godt at vide

Der er gratis p-pladser ved Landhaus Smaga.

 324892390423842

Østers safari

I kan glæde jer til den inkluderede Østers Safari i den reneste del af Vadehavet! Den bløde bund kan være en udfordring, men ikke værre end at alle kan være med iklædt et par gode gummistøvler. 

Når I har samlet masser af havets frugter, så er der naturligvis prøvesmagning af østers, mens der fortælles om Vadehavsøsters, der som kongeligt regale og eksportvare indbragte formuer, men som uddøde og siden blev erstattet af et nyt østers-eventyr på øen Sild. Der fortælles naturligvis også om, hvordan du kan tilberede østers og muslinger.

Opgradering til Østers Gourmet
I har mulighed for at opgradere jeres Østers Safari til Øster Gourmet, hvor I efter en hyggelig tur ved Vadehaven kører med fyldte spande i egne biler til Marskdestilleriet på Rømø, hvor OYSTER KING vil vise jer , hvordan man tilbereder østers på de mest fantastiske måder, nemlig grillede, rå og marinerede.

Gourmet-udgaven tager 4 timer i alt.

Datoer og tider

  • 4. februar kl. 09.15
  • 7. februar kl. 11.00
  • 10. februar kl. 13.00 
  • 18. februar kl. 08.15 
  • 21. februar kl. 10.00 
  • 7. marts kl. 10.00 
  • 21. marts kl. 09.00 
  • 2. april kl. 08.45 
  • 11. april kl. 13.00 
  • 18. april kl. 09.00 
  • 25. april kl. 13.30
  • 2. maj kl. 08.44

Bemærk, turen er en kør-selv tur.
Tiderne er start tiderne på Rømø, som man selv køre til. Der er cirka 1 times kørsel fra hotellet til mødestedet.

Praktisk information

  • Turen varer cirka 2 timer
  • Spisning af østers er på eget ansvar
  • Husk praktisk, varmt og vind- og vandtæt påklædning samt gummistøvler
  • Husk spand til østers og handsker (f.eks. neopren havehandsker, eventuelt vandtætte)
  • Det kan være en god idé at medbringe skiftetøj 

SPLITbyogoesters

Om området 

I området omkring Süderlügum finder I mange gode udflugtsmål. I Danmarks ældste købstad, Tønder, er der et hyggeligt byliv med butikker og caféer. Her er der også mulighed for at gøre en god handel i grænsebutikkerne. 

 

Det kan også anbefales at køre til Møgeltønder og opleve det smukke Schackenborg Slot, det ligger blot 20 minutters kørsel fra hotellet. Er I interesseret i kunst, er det historiske Nolde museum i det nordvestlige Sydslesvig også et besøg hver. Her udstilles værker fra den dansk-tyske maler Emil Nolde blandt andet.

 

Byen Højer ligger kun 25 minutters kørsel fra Süderlügum og et besøg her kræver helt bestemt et smut forbi den berømte slagter, Højer Pølser. Her kan I med fordel benytte jeres rabatkort, der er inkluderet i prisen, til at købe lækre slagterdelikatesser med hjem.

 

Om Lauritzen Rejser

Lauritzen Rejser er specialister inden for kør-selv-rejser, éndagsudflugter og grupperejser. De er en af Tønders ældste virksomheder og er et lille, professionelt firma, der vægter tryghed og tillid højt, og som hver dag arbejder hårdt på at imødekomme deres gæsters ønsker. Lauritzen Rejser prioriterer god service og glade gæster – det er deres opskrift på en god rejse, uanset om den står på storbyferie i Berlin eller oplevelser under hjemlige himmelstrøg.

 

Lauritzen Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3185.

 

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Værdibeviset gælder til den købte dato. I har valgt ønsket afrejsedato i købsprocessen.
  • I vælger ønsket afrejsedato i købsprocessen. I modtager en mail med bekræftelse på reservationen fra Lauritzen Rejser. Denne bekræftelse skal medbringes ved ankomst til hotellet. Ved spørgsmål kan Lauritzen Rejser kontaktes på tlf.: 74 72 15 20.
  • Husk at medbringe pas, gummistøvler og praktisk tøj til Østers Safari.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer pr. værelse.
  • Tjek ind fra kl. 16, tjek ud senest kl. 10.00.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Der er et begrænset antal pladser pr. dato.
  • Det er Lauritzen Rejsers almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser her.
  • Lauritzen Rejser er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3185.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.