NYHED: Stemningsfuldt ophold på historisk kro midt i Søhøjlandets smukke natur inkl. 3-retters gastronomisk middag inkl./ekskl. vinmenu m.m.
Midt i Søhøjlandets bølgende bakker, skove og søer ligger Nørre Vissing Kro - en smukt renoveret kro med mere end 200 års historie. De blå mure og sprossede vinduer danner rammen om et ophold, hvor tradition og nutid går hånd i hånd.
Kroen har i generationer været et naturligt samlingspunkt for rejsende mellem Aarhus og Horsens, og den historiske atmosfære mærkes stadig, så snart I træder indenfor. Her sænker roen sig, og hver detalje inviterer til nærvær, forkælelse og fordybelse.
I kan glæde jer til en udsøgt 3-retters gastronomisk middag, hvor I selv vælger, om oplevelsen skal komplimenteres med en vinmenu. Kroen er det perfekte udgangspunkt for afslapning, naturvandringer og udflugter til Aarhus eller Silkeborg.
Et ideelt ophold for jer, der ønsker forkælelse, kvalitet og historisk charme.
Særligt for dette ophold:
- Inkl. 3-retters middag gastronomisk middag inkl./ekskl. vinmenu
- I befinder jer midt i naturskønne Søhøjlandet med skove, søer og bølgende bakker
- Gode muligheder for udflugter med Silkeborg og Aarhus kun 25 minutters kørsel fra kroen
Nørre Vissing Kro
Nørre Vissing Kro er kendt for sit dygtige køkken og for en varm, imødekommende gæstfrihed, der får jer til at føle jer hjemme fra første øjeblik. Kroen ligger fredeligt omgivet af skov, søer og åbne landskaber, hvor naturen sætter tempoet.
Kroen har rødder helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet og begyndte som en smugkro ved vejgaflen i Nørre Vissing, hvor de lokale kom i snak over en salt-sild og et krus øl. I 1801 blev den flyttet og fik status som Kongelig Privilegeret Kro, hvor rejsende mellem Aarhus og Horsens kunne overnatte og få hesten opstaldet. I dag videreføres historien i en moderne ramme, hvor autentisk kroatmosfære møder nutidige faciliteter.
Fra kroens lyse havestue med de blå nuancer i kobolt og lavendel har I udsigt til markerne, og fra pejsestuen kan I se kokkene arbejde i det åbne køkken eller nyde den knitrende ild i pejsen om vinteren. I kroens sansehave med krydderurter og springvand kan I nyde tosomheden under åben himmel.
Udenfor finder I skønne blomsterdekorationer, der er et farverigt indslag i indretningen og ikke mindst giver en skøn duft. Huset har sin egen blomsterdekoratør, som året rundt arrangerer spændende dekorationer med årstidens blomster, planter og naturmaterialer.
Sådan skal I bo
I bliver indlogeret på et af kroens charmerende standardværelser med gode senge, tv og gratis wi-fi.
Restauranten
I kroens stemningsfulde restaurant venter en udsøgt 3-retters middag inkl./ekskl. vinmenu, hvor rå, gråblå vægge skaber en varm, sydeuropæisk stemning. Køkkenet arbejder kreativt med sæsonens bedste råvarer fra søer og skove omkring kroen, og netop samspillet mellem atmosfære og gastronomi gør Nørre Vissing Kro til en helt særlig oplevelse.
Om området
De naturskønne omgivelser i Nørre Vissing inviterer til lange gåture i travesko, stille stunder ved vandet og naturoplevelser, der giver ro i både krop og sind. I nærområdet er der desuden gode muligheder for både badning og fiskeri i de omkringliggende søer. Ved Knudsø (5 km fra kroen) finder I en særlig børnevenlig sandstrand, der er meget populær i sommerperioden. I Ry (7 km fra kroen) er der muligheder for at leje kanoer, kajakker og robåde, og søen er også velegnet til windsurfing.
Inden for en radius af cirka 25 km finder I også syv golfbaner. Sidst, men ikke mindst, så er Himmelbjerget er et særligt naturskønt område, der også er et besøg værd. Derfra kan I sejle til Silkeborg med ”Hjejlen”, verdensældste hjuldamper.
Silkeborg og Aarhus
Der er rig mulighed for at kombinere opholdet med spændende byoplevelser i både Silkeborg og Aarhus, som begge ligger cirka 25 minutters kørsel fra kroen. I Silkeborg kan I opleve kunst og kultur på Asger Jorn Museet, gå på opdagelse i Museum Silkeborg eller besøge AQUA Akvarium & Dyrepark, inden dagen rundes af med hyggeligt byliv ved søerne.
Aarhus byder på et væld af oplevelser for enhver smag. Her kan I besøge det ikoniske ARoS Aarhus Kunstmuseum, gå en tur gennem Den Gamle By og opleve Danmarkshistorien på nært hold eller lade jer fascinere af Moesgård Museum og dets imponerende arkitektur. Byen byder desuden på charmerende caféer, shopping i Latinerkvarteret og en levende havnefront.
Anmeldelser
Læs hvad de glade gæster fortæller om Nørre Vissing Kro på Tripadvisor.
Skøn service, lækker mad, god oplevelse
Overordnet var vores oplevelse på Nørre Vissing kro bare skøn! Vores tjener var sød og nærværende, maden var fuldt ud en oplevelse med nye og kendte smage og komponenter. Deres vegetariske alternativer til den 4-retters menu vi fik var udover det sædvandlige. Indretningen og stemningen er fin og klassisk med et tvist. Alt i alt klart en oplevelse værd!
Anmeldt august 2025.
Endnu et fantastisk ophold på Nr. Vissing Kro
Endnu en super tur til Nr. Vissing Kro, med et super påskeophold. Vi er trofaste stamgæster og har efterhånden været her mange gange og er aldrig taget skuffede hjem på noget tidspunkt. Vi boede i et godt superior værelse i hovedbygningen, der var fint. Påskemenuen var som sædvanligt udsøgt, med spændende smage og det møreste og veltilberedte lammekød, jeg har fået. Det altid spændende og veltilberedte køkken levede helt op til forventningerne denne gang også, suppleret af den veludvalgte vinmenu, som vi tilvalgte. Altid sød og kyndig betjening, dejligt uformelt og man føler sig altid godt modtaget. Dejlig kro nænsomt istandsat, med respekt for de gl. detaljer, altid en fornøjelse. Vi kan kun varmt anbefale et besøg/ ophold her - man får meget for pengene, og føler sig altid godt modtaget - derfor komme vi altid igen....
Anmeldt april 2025.