Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (2)
Svendborg
Det får duBeskrivelseBetingelser

Alt er Ferpekt – en musikalsk teaterforestilling

En humoristisk og musikalsk teaterforestilling om det uperfekte menneske – med Sofie Stougaard og Vicki Berlin, den 24. november 2026 i Svendborg Teater. 
Glæd dig til en anderledes og underholdende teateroplevelse, når Sofie Stougaard og Vicki Berlin tager publikum med ind i et univers, hvor humor, satire, musik og poesi mødes. Med et farverigt persongalleri sætter de det uperfekte menneske under kærlig og skarp lup – med både kant, tempo og varme. 

3 gode grunde til at tage med: 
  • Oplev skarp satire, groteske karakterer og masser af komik. 
  • Sange, koreografi og poetiske øjeblikke flettes sammen i en levende forestilling.
  • En både rørende og underholdende fortælling om vores sårbare og meget menneskelige forsøg på at være perfekte.

Du får: 

  • 1 stk. nummereret siddeplads til den musikalske teaterforestilling 

Mere om Alt er Ferpekt

I denne nyskrevne musikalske teaterforestilling ”Alt er Ferpekt” inviterer Sofie Stougaard og Vicki Berlin publikum ind i et univers, hvor grænserne mellem komedie, satire og poesi hele tiden forskydes.

De to markante skuespillerinder står alene på scenen og her følger vi en række ekstremt forskellige karakterer, i et kalejdoskopisk spil, hvor menneskets uperfekte natur sættes under lup.

Forestillingen tager afsæt i samtidens kaotiske verden, hvor kontrol ofte er en illusion, og hvor sårbarhed og absurditet smelter sammen i et humoristisk, men også rørende portræt af os alle.
Teksten, skrevet af Stougaard og Berlin selv, kombinerer sange og koreografiske sekvenser, når det groteske og satiriske brydes af det poetiske og ømme, og grænsen mellem alvor og latter bliver udfordret.

Resultatet er en forestilling med kant, tempo og kærlighed – en musikalsk rejse, hvor det uperfekte menneske ikke blot afsløres, men fejres.

Med humor og skarphed skaber Sofie Stougaard og Vicki Berlin en teateroplevelse, der både overrasker og bevæger, og som giver publikum en fornemmelse af, at netop det ufuldkommene kan være det mest menneskelige af alt. 

Betingelser:

  • Koncerten foregår den 24. november 2026 i Svendborg Teater kl. 19:30. 
  • Adresse: Borgerforeningen Svendborg Teater, Ramsherred 4, 5700 Svendborg.
  • Der er tale om nummererede siddepladser. 
  • Medbring venligst din billet fra Nembillet.dk i udprintet form og fremvis ved ankomst.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.