2 timers byrundtur med kompetent guide, hvor vi skal opleve Odense - vælg imellem flere datoer.
Gør dig klar til at opdage Odense på en ny måde. Nu kan du tage med på en fascinerende byvandring, hvor vi præsenterer dig for 33 skulpturer, monumenter, statuer og mindesmærker, der gør den charmerende by til noget helt særligt. Odense er rig på historie og kultur, og på blot to timer fører vores dygtige guide fra Odense Tour Guides dig gennem byens spændende centrum, hvor der altid er noget nyt at se og opleve. Uanset om du er en ægte Odenseaner eller på besøg i byen, så vil denne tur fortrylle dig med sin unikke blanding af kendte og skjulte skatte.
3 gode grunde til at tage med:
- En rejse igennem historien
- Opdag nye og spændende steder med skulpturer og mindesmærker
- Flere datoer at vælge imellem
Mere om Odense Tour Guides
Odense Tour Guides tilbyder guidede ture og byvandringer i Odense, på Egeskov og forskellige steder på Fyn. Blandt gæsterne finder man foreninger, familier, virksomheder, vennegrupper samt rejsebureauer fra både ind- og udland. Guiderne mestrer følgende sprog: dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, hollandsk, svensk, norsk, japansk og kinesisk.
Alle guiderne har gennemgået uddannelse og bestået eksamen og er medlemmer af Fyns Guideforening. Foreningen tilbyder løbende efteruddannelse gennem interne kurser, rundvisninger og foredrag relateret til foreningens ture. På denne måde sikrer guiderne, at deres viden altid er opdateret.
Guiderne har en dybdegående viden om Odense, Egeskov og Fyn og er eksperter i at formidle spændende og unikke historier. Med deres omfattende indsigt i seværdigheder, historie og det daglige liv på Fyn sikrer Odense Tour Guides, at gæsterne får en mindeværdig oplevelse.