Oplev Danmarks mest autentiske hyldest til Gasolin og Kim Larsen samt bandet Magi i Luften.
Velkommen til en fest, der fejrer at det er 50 år siden, at Ribe Fritidscenter for første gang slog dørene op. Kom og vær med til at gøre denne jubilæumsfest til noget helt særligt. På scenen denne aften står to stærke musiknavne. Først og fremmest Gasbox, Danmarks mest autentiske hyldest til Gasolin og Kim Larsen. Glæd dig også til, når bandet Magi i Luften går på scenen. Bandet er kendt som “det vildeste 80’er og 90’er-band” og garanterer gang i dansegulvet og ren nostalgi. Med to fantastiske koncerter, lækker mad og en atmosfære fyldt med nostalgi blive det en aften, som du ikke vil gå glip af.
3 gode grunde til at tage med:
- En skøn aften med masser af god musik
- En fejring og en markering af fritidscentrets levetid
- Syng med på alle de kendte sange
Mere om Gasbox
Gasbox er et dansk kopiband, der hylder Kim Larsen og hans legendariske band Gasolin. Med en passion for at genskabe den autentiske lyd og stemning fra Larsens musikalske univers, har Gasbox etableret sig som en af Danmarks mest troværdige og populære tribute-bands.
Mere om Magi i Luften
Magi i Luften er et energisk og professionelt liveband, der bringer de bedste hits fra 80'ernes og 90'ernes danske og internationale pop- og rockmusik til scenen. Med et repertoire spækket med klassikere fra artister som Sanne Salomonsen, TV-2, Thomas Helmig, Dodo & The Dodos, Danser med Drenge, Gnags, ABBA og Elton John, skaber bandet en uforglemmelig feststemning, der appellerer til alle musikelskere.