Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (5)
Fejø
Det får duBeskrivelseBetingelser

Endagstur til Fejø

Tag med til Sydhavsøernes perle fredag den 7. august inkl. transport, ø-rundtur med lokalguide, frokost m.m.
Tag med på en stemningsfuld udflugt til den idylliske sydhavsø Fejø, hvor natur, historie og fredeligt ø-liv går op i en højere enhed. I bliver ført rundt på øen af en lokalguide, der beretter om livet på øen krydret med små fortællinger om det, der gør Fejø helt særlig. Undervejs vil I blandt andet se den nyrestaurerede Fejø Mølle samt øens kirke fra 1200-tallet, der ligger smukt ved vandet. En dag fyldt med ro, nærvær og ægte ø-stemning, hvor stilheden og landskabet får lov at tale.

3 gode grunde til at tage med:
  • Oplev den største af øerne i Smålandsfarvandet.
  • Fascinerende indblik i ø-livet fra en lokal guide
  • Al transport er inkluderet

fejobaad

Du får:

  • Bustransport tur/retur 
  • Færge Spodsbjerg - Tårs Færge Fejø
  • Ø-rundtur m/lokalguide
  • Frokost + 1 genstand
  • Eftermiddagskaffe og kage 
  • Repræsentant fra GIBA Travel

Abonnentpris: 995 kr.

Om turen

Udflugten begynder i Kragenæs, hvorfra der sejles til den charmerende sydhavsø Fejø. Sejlturen tager cirka 15 minutter og byder på smukke udsigter over Smålandsfarvandet, inden øen viser sig i horisonten. Ved ankomsten bliver I mødt af en lokalguide, som tager jer med på en guidet rundtur og giver et levende indblik i livet på øen, dens historie og hverdag – fortalt med nærvær og små personlige anekdoter. 

Fejø er den største af øerne i Smålandsfarvandet med sine 1.600 hektar og omkring 500 fastboende. Undervejs på turen opleves blandt andet øens kirke, som ligger smukt placeret ved vandet og kan dateres helt tilbage til 1200-tallet. Turen går også forbi Fejø Mølle, der er nænsomt restaureret og stadig sættes i gang ved særlige lejligheder. Efter en lækker frokost fortsætter den guidede rundtur med besøg ved nogle af øens karakteristiske vejboder, som det meste af året bugner af frugt og grønt. Dagen på Fejø byder på ro, stilhed og tid til at nyde det langsomme tempo, som kendetegner livet på øen.

Betingelser:

  • Turen foregår den 7. august 2026. Vælg det ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Når du har gennemført dit køb, skal du ikke foretage dig yderligere. Medbring blot din ordrebekræftelse ved ankomst til bussen på det valgte opsamlingssted. Mød venligst op senest 15 minutter førend den planlagte afgang.
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. 
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud.