Tag plads på de ubekvemme bænke i de gamle passagervogne, kig ind i de kongelige salonvogne og se sneploven fra dengang, der var isvinter. I kan også sætte gang i de små modeltog og studere de fascinerende færgemodeller. På Danmarks Jernbanemuseum har deres vores eget minitog. Turen med minitoget går gennem det danske kulturlandskab og forbi jernbanehistoriske miljøer i børnestørrelse. Der er afgang flere gange om dagen.
De mindste gæster vil elske Lokomotivmester Busses værksted og Børnebanegården - en banegård i børnestørrelse med billetsalg, kontroltårn og plads til leg. Besøg også den udendørs legeplads, hvor I kan udforske det store damplokomotiv og rutsje fra toppen af vandtårnet.
Det er en helt særlig oplevelse at stå tæt på damplokomotivet, indhyllet i røg, damp og en duft af kul. Danmarks Jernbanemuseum har egne skinner og station på museets område. I kan få en tur med veterantoget på udvalgte dage året igennem.