Søg
Menu
Randers
Det får duBeskrivelseBetingelser

Fjordløbet 2025 i Randers

Deltag i Danmarks hyggeligste motionscykelløb til CAMPIONE Fjordløbet 2025 i Randers 10. august 2025. Vælg mellem udvalgte distancer på naturskønne cykelruter.
Randers Amts Avis byder velkommen til CAMPIONE Fjordløbet 2025, som traditionen tro køres den første søndag i Randers Festuge, og i år er det søndag 10. august. Avisen udbyder 100 stk. gratis startnumre til en valgfri distance - og det er først til mølle. Løbet har flere forskellige distancer at byde på, og det betyder, at hele familien - både de yngre og de ældre, arbejdspladsen, naboerne, strikkeklubben eller idrætsforeningen kan deltage i samme arrangement, uanset niveau og ambitioner.

3 gode grunde til at deltage:
  • Gratis startnummer til dig som abonnent på avisen
  • Vær med til den store folkefest, som CAMPIONE Fjordløbet er
  • Sjov og hyggelig aktivitet for hele familien

Fjordlbet2025tekst2

Du får:

  • 1 stk. gratis startnummer til en valgfri distance.

Læs nærmere om distancer og tilmelding under betingelser.

Abonnentpris: 0 kr.

Mere om Fjordløbet

2025 udgaven af CAMPIONE Fjordløbet er nummer 48 i rækken og har været kørt hvert år siden 1977, dog med undtagelse af 2020, hvor løbet måtte aflyses på grund af Covid-19 situationen. Igen i år vil start- og målområdet være på arealerne omkring Randers Ungdomsskole på Nyholmsvej 12, og igen er der mulighed for at vælge fire distancer på de naturskønne ruter, nemlig 15 km, 30 km, 53 km og 102 km, som alle køres på landevej. Derudover vil der også være en lang og en kort distance for gravel cykler (ca. 100 km og ca. 50 km).

Vi kårer igen i år årets største hold, samt årets ældste og yngste deltagere, og så er alle forhåndstilmeldte deltagere naturligvis med i lodtrækningen om de mange fine lodtrækningspræmier, hvor hovedpræmien er en cykel.

Betingelser:

  • Bemærk: Når du har gennemført købet, modtager du et værdibevis med nærmere instruktion om tilmelding.
  • Cykelløbet foregår 10. august 2025.
  • Mødested: Randers Ungdomsskole, Nyholmsvej 12, 8930 Randers NØ.
  • De udvalgte cykelruter: 4 ruter på landevej (15 km, 30 km, 53 km, 102 km) - Gravel ruter (53 km, 103 km)
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.