Tag med til det rørende og underholdende foredrag 'Er jeg (også) psykopat? - Flere datoer og byer.
Kom med til en intens og gribende aften med Geo og hans barndomsven Esben. Med udgangspunkt i bogen 'Er jeg (også) psykopat?' åbner Geo op om en dramatisk opvækst præget af vold, løgne og frygt. Esben, som har været en del af familien i næsten hele livet, deler sit ærlige perspektiv som vidne til det hele. Sammen dykker de ned i svære spørgsmål om ansvar, reaktioner og de spor, vi bærer med os fra barndommen. Aftenen balancerer mellem humor og alvor og giver plads til både refleksion og stærke følelser. Du får også mulighed for at stille spørgsmål og blive en del af samtalen. Glæd dig til en nærværende og tankevækkende oplevelse, der bliver siddende længe efter.
3 gode grunde til at tage med:
- En ærlig og stærk fortælling
- Få et sjældent indblik, når Geo og hans barndomsven Esben sammen reflekterer over fortiden fra hver deres perspektiv
- Bliv berørt, inspireret og inviteret ind i samtalen med mulighed for selv at stille spørgsmål
Mere om foredraget
Oplev en stærk, ærlig og underholdende aften med Geo og hans barndomsven Esben, når de sammen tager publikum med ind i historien bag bogen Er jeg (også) psykopat?.
Med både humor og alvor deler Geo sin dramatiske opvækst præget af vold, løgne og frygt – mens Esben som nær ven og øjenvidne bidrager med sit perspektiv. Sammen sætter de ord på svære spørgsmål om ansvar, skam og arv, og åbner op for en intens og rørende dialog med publikum.
Glæd dig til en gribende aften, hvor der både er plads til refleksion, følelser og håb.
Om Geo
Geo er stand-up-komiker og kendt for en lang række succeser som Geo's Garage, Ego Geo, stand-up.dk, Mit Indre Dyr, Comedy Aid og Den Ægte Vare. Geo er desuden foredragsholder og forfatteren bag bøgerne Er jeg (også) psykopat?, Ikk’ for sjov og Hva’ så nu? Sidst, men ikke mindst, er Geo skuespiller og kendt fra Ramasjangs Motor-Mille og Børnebanden.