Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (1)
Odense, Fredericia og ViborgVis på kort
Det får duBeskrivelseBetingelser

Foredrag med Mette Grith Stage

Kom med ind et spændende univers, når du kan høre det medrivende foredrag med Mette Grith Stage, der fortæller om sit liv som forsvarsadvokat og hendes mange opsigtsvækkende sager. 
Oplev et spændende foredrag med Mette Grith Stage. Denne aften fortæller den landskendte forsvarsadvokat åbent og ærligt om sit arbejde, som hun aldrig holder helt fri fra, og om hvorfor hun altid er klar til at give sine klienter det allerbedste forsvar. 

Hør også om retssystemets opbygning, og om flere, spektakulære danske straffesager, som Mette Grith Stage har været forsvarer i, og som hun inddrager i dette medrivende foredrag.

3 gode grunde til at tage med:
  • Få indsigt i hverdagen som forsvarsadvokat og tilhørende store dilemmaer
  • Hør om retssystemets opbygning og få bedre forståelse for straffesagskæden
  • Særlig fordelspris til dig, der holder avisen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • 1 stk. nummereret siddeplads til foredraget på den valgte dato/lokation

Mere om foredraget

Alle har ret til det bedste forsvar – det er forsvarsadvokat Mette Grith Stages mantra, og hun vil give publikum en indføring i sin dagligdag som forsvarsadvokat og fortælle om nogle af de dilemmaer, hun ofte står over for, herunder hvordan hun griber det an, hvis hun ved, at klienten er skyldig. Hun vil også fortælle lidt om retssystemets opbygning, så publikum får en bedre forståelse for straffesagskæden.

Mette Grith Stage har været forsvarer i nogle af Danmarkshistoriens mest spektakulære straffesager, så som: Parteringsdrabet i Aalborg i 2022, sagen om likvidering af en kendt radiovært på åben gade, Kundbypigen, morfaren, der dræbte en advokat i byretten, terrorangrebet på Krudttønden, gruppevoldtægten fra Fredericia Banegård samt adskillige sager om bandekriminalitet, ”Syrienskrigere” og mange andre sager. Flere af disse kommer hun ind på under sit foredrag.

Om Mette Grith Stage

Mette Grith Stage er en af landets mest efterspurgte forsvarsadvokater og optræder ofte i medierne. Hun kender retssystemet indefra, da hun tidligere har været ansat i Justitsministeriet og i anklagemyndigheden. I dag er hun indehaver af Stage Advokatfirma, som har landets største afdeling for straffesager og over 30 ansatte. Mette Grith Stage møder dagligt i retterne rundt omkring i hele landet, hun færdes hjemmevant i landets fængsler og arresthuse, hvor hun kommer helt tæt på samfundets skyggesider.

Betingelser:

  • Foredraget foregår på udvalgte datoer og lokationer i marts - maj 2025.
  • Dørene åbner 30 minutter inden.
  • Der er tale om nummererede siddepladser.
  • Medbring venligst din tilsendte billet fra Nembillet.dk i udprintet form.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud.
Find på kortet