












Du får:
Dagens udflugt fører os til Hallig Hooge – den næststørste af de ti frisiske halliger i det nordfrisiske Vadehav. Øen strækker sig over 574 hektar og består af 11 såkaldte værfter, kunstigt opbyggede jordhøje, hvor husene er placeret for at kunne modstå højvande og stormfloder. Resten af øen oversvømmes jævnligt, især om vinteren, hvor havet 20–30 gange dækker landskabet i det fænomen, som lokalt kaldes “Land unter”. Hallig Hooge er kendetegnet ved sit enestående samspil mellem natur og menneske.
Med omkring 100 faste beboere er øen helt bilfri, og transporten foregår stadig efter gamle traditioner – med hestevogn eller prærievogn, akkurat som da Kong Frederik VI gæstede øen i 1825. Under sit besøg blev kongen forsinket af en stormflod og måtte opholde sig flere dage i øens fineste stue, som i dag går under navnet “Kongestuen”. På vores rundtur på øen hører vi fascinerende fortællinger om voldsomme stormfloder, konger, digegrever og livet på kanten af havet.
Du vil opleve en helt særlig kultur, formet af århundreders kamp og sameksistens med naturens kræfter. Her er højt til himlen, vidt udsyn og en rolig, bilfri stemning, som gør besøget til en ganske særlig naturoplevelse midt i Vadehavets imponerende landskab.
Sidst på eftermiddagen sejler vi tilbage til fastlandet, hvorefter hjemrejsen begynder.