Søg
Menu
Flere byer
Det får duBeskrivelseBetingelser

Regeringsbunkeren REGAN Vest

Udforsk Danmarks dybeste hemmelighed inkl. bustransport, rundvisning, entré, smørrebrød m.m. - flere datoer.
Tag med på en helt særlig oplevelse til REGAN Vest – Danmarks hemmelige regeringsbunker fra den kolde krig. Dybt under Rold Skov får du en fascinerende rundvisning i den autentiske bunker, hvor regeringen skulle have ledet landet i tilfælde af atomkrig. Vi besøger også den stemningsfuldt indrettede maskinmestervilla og får et unikt indblik i hverdagen under den kolde krig. Turen inkluderer smørrebrød, kaffe og kage samt en guidet rundvisning i små grupper. En spændende dag fyldt med historie, fortællinger og oplevelser.

3 gode grunde til at tage med:
  • Spændende indblik i Danmarks krigshistorie
  • Inkl. bustransport
  • Særlig pris til dig, der holder avisen

AFLANGT BILLEDE Regan vest

Du får: 

  • Kørsel i 4-stjernet bus
  • 2 stk. smørrebrød med 1 drink
  • Rundvisning og entré i Regan Vest
  • Eftermiddagskaffe og småkage
  • Repræsentant fra GIBA Travel

Vælg imellem:


Mere om turen

Dybt under en kridtbakke i Rold Skov, 60 meter under jordens overflade, ligger den atomsikrede bunker, som blev opført i al hemmelighed i 1960'erne. Anlægget var ikke et militært forsvarsanlæg, men blev bygget som tilflugtssted for regeringen, centrale embedsmænd og den siddende regent i tilfælde af atomkrig. Herfra skulle Danmark ledes gennem en national krise. Ved ankomsten nyder vi en fælles frokost, inden vi besøger REGAN Vest. 


Før vi går ned i bunkeren, oplever vi maskinmesterens villa, hvor han boede med sin familie og havde det daglige ansvar for anlægget. Villaen er indrettet, som den så ud i 1980, og gennem udstillinger og fortællinger får vi et levende indblik i en almindelig families hverdag under den kolde krig. Vi går også en tur ad stierne oven på bunkeranlægget, hvor vi får et indtryk af anlæggets imponerende størrelse og placering, inden vi bevæger os ned i selve bunkeren.


Under besøget bliver vi delt op i mindre grupper, hvor en guide viser os rundt i de originale lokaler, som blandt andet omfatter regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue og kantine. Bunkeren fremstår fortsat med sit autentiske interiør og giver et enestående indblik i Danmarks beredskab under den kolde krig. Efter rundvisningen er der tid på egen hånd, inden vi kører hjem med nye oplevelser og et fascinerende indblik i et stykke dansk historie.


TUR 1 

Opsamling fredag 21. august 2026:

  • Kl. 07.00 – Nyborg Banegård Kl. 07.30 - Odense, Parkering Syd, Sdr. Hospitalsvej
  • Kl. 08.10 – Afk. 58 B, v/Middelfart, rasteplads - Jyllandsvej
  • Kl. 08.20 - Fredericia Rema 1000, Strevelinsvej Hjemkomst ca. kl. 18.30 – Nyborg



TUR 2 

Opsamling fredag 11. september 2026:

  • Kl. 07.00 – Sønderborg ved Kasernen Kl. 07.30 – Afk. 70, Rødekro, MC. Donald 
  • Kl. 08.00 – Afk. 63, Bramdrupdam, rasteplads 
  • Kl. 08.45 – Afk. 59, Ny Solskovvej 14, Vejle


Betingelser:

  • Turen afvikles fredag 21. august og fredag den 11. september 2026. Dato og busopsamling vælges i købsflowet.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Medbring blot jeres værdibevis ved ankomst til det valgte opsamlingssted. Mød venligst op, senest 15 minutter førend den planlagte afgang.
  • Turen egner sig ikke for dårligt gående.
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. 
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud.