Søg
Menu
Klik for at se alle billeder (2)
Svendborg
Det får duBeskrivelseBetingelser

Rottefælden 2026

Glæd jer til masser af satire og god underholdning til dette års Rottefælde Revyen - på udvalgte datoer i juni og juli 2026.
Avisfordele udbyder eksklusivt et begrænset antal billetter til Rottefælden 2026. Kom med og oplev dette års revy med et stærkt og veloplagt revyhold bestående af Henrik Koefoed, Christine Astrid, Mikkel Schrøder og Joachim Knop. Der er garanti for god underholdning og en fantastisk aften i godt selskab.

3 gode grunde til at tage med:
  • Se årets Rottefælde Revy
  • Oplev et dygtigt revyhold på scenen
  • Skøn revytradition med god underholdning

Revyholdet-Rotteflden-2026-aflangt

Du får:

  • 1 stk. nummereret siddeplads ved rundt bord den valgte dato.

Vælg mellem:

Rottefælde Revyen

Igen i år er der samlet et fantastisk hold til at sørge for gode grin og masser af stemning. Mød revyholdet 2026:

  • Henrik Koefoed
Verdens bedste Henrik debuterede som revyskuespiller i 1980 i Tivoli Friheden. Siden da har Henrik medvirket i utallige revyer bl.a. Aarhus Revyen 2023 og Odense Sommerrevy 2025. Vi kommer nok ikke uden om, at Henrik er en del af firkløveret “Ørkenens Sønner” der gennem de sidste 25 år har underholdt landet tyndt.

Det er i øvrigt Henrik, der lægger stemme til “Timon” i Løvernes Konge, og så har Henrik Koefoed et imponerende rollefag på sit CV udover masser af film og TV medvirken. Desuden var det også Henrik, der vandt 1 million i “Hvem vil være millionær” og donerede det hele til velgørenhed!

  • Christine Astrid
Revyens ejer, koreograf og kunstneriske leder. Christine Astrid har lavet revy og medvirket i musicals i årevis. Christine blev uddannet som musicalperformer fra Det Danske Musical Akademi i Fredericia i 2008 og har siden stået på scenen i utallige musicals og revyer.

Hun har været fast bestanddel af ”Pejseshow” på Pejsegården og har også medvirket i bl.a. ”Schou Tour”, ”Ganløse Revyen”, ”Esbjerg Revyen”, ”Kerteminderevyen” og naturligvis også ”Rottefælde Revyen” og ”Aarhus Revyen”. Af musicals kan nævnes ”Midt om natten”, ”Mamma Mia!”, ”Grease”, ”She Loves You” og senest ”Saturday Night Fever” i hovedrollen som Annette. Christine Astrid er en af Danmarks skarpeste impro-skuespillere, og man skal stå tidligt op for at følge med i Christines vidunderlige og krøllede hjerne.

  • Mikkel Schrøder
Revyens ejer og producent Mikkel Schrøder er entertainer, TV-vært og revystjerne og spiller nu sin 7. sæson i Rottefælden. Mikkel Schrøder begyndte sin karriere som trommeslager og senere som B&U-vært på DR1, hvor det i 00’erne blev til over 250 TV-programmer. Han har skrevet TV-satire, produceret og medvirket i adskillige underholdningsshows, og som TV-vært har Mikkel bl.a. stået for de efterhånden klassiske juleshows “Sound Of Christmas” med makkeren Annette Heick.

Ved siden af revyerne og rollen som direktør, turnerer Mikkel fra tid til anden landet rundt med sine musikalske onemanshows, og det er nok ikke for meget at kalde Mikkel Schrøder for et multitalent med 1000 jern i ilden.

  • Joachim Knop
Når Joachim Knop i sæson 2026 gæster Rottefælde Revyen er det faktisk et gensyn, for Joachim medvirkede i 2021 – og i den første Rottefælde Vinterrevy Christine og Mikkel lavede i 2024. Joachim Knop er en herlig blanding af operasanger (uddannet i 2000 fra Operaakademiet i København), filmskuespiller, teaterskuespiller og eminent jazz sanger.

På det store lærred kender de fleste nok Joachim bedst fra “Drengene fra Sct. Petri”, “Kun en pige” og “Anja & Victor” filmene. Joachim Knop har også spillet hovedrollen i “Black Rider” på Betty Nansen Teatret, og senest har han begejstret i “Skønheden & Udyret” i Tivolis Koncertsal.

Betingelser:

  • Revyen fremføres på udvalgte datoer i juni og juli 2026.
  • Adresse: Rottefælden, Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg.
  • Dørene åbner 30 minutter inden forestillingens start.
  • Der er tale om nummererede siddepladser ved runde borde.
  • Du får tilsendt en billet fra Nembillet.dk, som du bedes medbringe i udprintet form og fremvise ved ankomst.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.
  • Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.