Søg
Menu
Slien
Det får duBeskrivelseBetingelser

Sejltur på Slien fjord

Magisk sejltur gennem vikingernes historiske farvand – med smuk natur, brunch om bord og maritim charme hele vejen til Slesvig - fredag 3. juli 2026.
Glæd dig til en uforglemmelig dag på vandet, når vi sejler gennem vikingernes historiske farvand på den smukke Slien fjord i Nordtyskland. Ombord på M/S Kappeln forkæles du med en lækker brunchbuffet fyldt med kolde og lune retter, mens fjordens idylliske landskaber, gamle herregårde, små landsbyer og imponerende broer glider forbi. Undervejs mærker du historiens vingesus – fra Hedebys vikinger og Dannevirkes forsvarsværker til fortællinger om sildefiskeri, magtkampe og kongemord. Den fredfyldte natur og de velbevarede landsbymiljøer langs fjorden giver en stemning af, at tiden næsten står stille.

3 gode grunde til at købe:
  • Nyd en afslappende og stemningsfuld sejlads gennem et af Nordtysklands smukkeste fjordområder
  • Oplev vikingernes farvand, hør om Dannevirke, Hedeby, sildefiskeri og dramatiske begivenheder
  • Glæd dig til en overdådig brunchbuffet

Slien_aflangtbillede

Du får:

  • Bustransport tur/retur
  • Sejltur
  • Morgenkaffe
  • Buffet ombord 
  • Eftermiddagskaffe + småkage
  • Rejseleder

Abonnentpris: 995 kr.


Mere om turen

Tag med på en enestående sejltur på Slien fjord i Nordtyskland, hvor et unikt maritimt program venter. Vi går om bord på M/S Kappeln, som tager os med på en 42 kilometer lang sejlads fra Kappeln til Slesvig. Mens vi glider gennem vikingernes historiske farvand, kan vi nyde en overdådig brunchbuffet med både kolde og lune retter. Undervejs passerer vi smukke fjordlandskaber, historiske bygninger, idylliske landsbyer og imponerende broer, alt sammen omgivet af et naturrigt område præget af godsdrift og levende hegn mellem markerne. Slien gemmer på en rig grænselandshistorie, hvor vikingerne ved Hedeby satte deres præg, og hvor fjorden fungerede som porten til Europa. Vi hører om Dannevirkes betydning for Danmarks forsvar, om magtkampe mellem konger og hertuger og om dramatiske begivenheder som kongemordet på Slien. De mange danske bygninger, kirker og de UNESCO-fredede sildegårde vidner om en tid, hvor sildefiskeriet bragte stor rigdom til området. Det føles næsten, som om tiden står stille langs fjorden – med romantiske, velbevarede landsbyer, der ligger gemt som små historiske skatte. Efter omkring tre timers sejlads når vi Slesvig, hvor bussen står klar til at bringe os videre. Hvis tiden tillader det, gør vi et kort stop ved grænsen, inden turen går tilbage til Fyn.


Opsamling 

Kl. 07.00 - Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6

Kl. 07.35 – Afk. 58 B, v/Middelfart - rasteplads 

Kl. 07.45 – Fredericia, Rema 1000, Strevelinsvej 

Kl. 08.10 – Afk. 63, Bramdrupdam - rasteplads 

Hjemkomst ca. kl. 18.00 (Odense)


Betingelser: 

  • Turen afvikles 3. juli 2026. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Husk: Pas og Euro til drikkevarer mv.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Medbring blot jeres værdibevis ved ankomst til det valgte opsamlingssted. Mød op senest 15 minutter førend den planlagte afgang.
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. 
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud.