Forpremiere på en intens teaterkoncert om livet, døden og de relationer, der betyder mest, 16. december 2026 i Odense.
Oplev forpremieren på en intens og tankevækkende teaterkoncert, hvor otte mennesker på en togstation pludselig får beskeden om, at aftenen bliver deres sidste. Sammen må de se livet, relationerne og døden i øjnene, mens de forsøger at få mest muligt ud af deres sidste timer. En stærk fortælling om det, vi mennesker deler, og det, der virkelig betyder noget, med kendte musicalnumre fremført af et liveorkester.
3 gode grunde til at tage med:
En anderledes og tankevækkende fortælling, der sætter livet i perspektiv
En fortælling om livet og døden, og det der virkelig betyder noget
Teater og musik, hvor følelser og sorg mødes
Du får:
1 stk. unummereret plads til teaterkoncerten
Mere om teaterkoncerten
På en ensformig og grå novemberdag befinder otte individer sig på en togstation. Alle er utålmodige og længselsfulde efter deres næste stop. Deres næste mål. De otte individer ved ikke, at deres verden om et kort øjeblik vil ændre sig for evigt.
Over den gamle højttaler på togstationen lyder en uhyggelig melding: Denne aften bliver den sidste i deres liv.
Chokerede og ude af sig selv bliver de otte – måske ikke så forskellige – mennesker nødt til at åbne op i et forsøg på at få mest muligt ud af deres sidste timer. Sammen prøver de at mindes deres liv og samtidig fortrænge, at tiden løber fra dem, og at døden lurer lige rundt om hjørnet.
I et sammensurium af drømmetænkning og sorg forenes de og opdager, at de måske har haft mere betydning for hinandens liv, end det så ud til ved første øjekast.
Final Call er en teaterkoncert, som undersøger menneskers forskellige måder at håndtere livet, døden og efterlivet. Den er en hyldest til livet og dets vanskeligheder samt en påmindelse om at sætte pris på relationer og hverdagsøjeblikke, før det er for sent.
Betingelser:
Forpremieren finder sted 16. december 2026 kl. 19.30.
Adresse: Den Fynske Opera i Odense. Filosofgangen 19C, Odense
Dørene åbner kl. 19.00.
Der er tale om unummererede pladser.
Medbring venligst din billet fra Nembillet.dk i udprintet form eller på telefonen og fremvis ved ankomst.
Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes.