Ans Rejser

IRLAND: 8-dages komplet rundrejse: Oplev naturskønne Irland inkl. fly, dansk rejseekspert m.m.


Ikke-abonnent
11.995,00 kr
Abonnent
10.995,00 kr

Glæd jer til denne smukke rundrejse i det vestligste Irland, hvor I vil opleve det smukke land med masser af spektakulær natur samt en enestå... Læs mere

På lager
Varenr: 1003462

Produktbeskrivelse

Glæd jer til denne smukke rundrejse i det vestligste Irland, hvor I vil opleve det smukke land med masser af spektakulær natur samt en enestående kultur, historie og mentalitet. Rejsen tager jer med ud i uberørt, vild natur ved det blå Atlanterhav, hvor I vil opleve det enestående view samt se steder og seværdigheder, som kun kendes af de lokale. I Dublin finder vi den pulserende storby med de mange gamle bygninger og hyggelige museer. Her kommer vi tæt på den meget gæstfrie lokalbefolkning, der byder på god mad, musik og craic (sjov underholdning). Rejsen giver et fremragende indtryk af, hvordan natur og historie har formet den berømte irske mentalitet med masser af melankoli, glæde og årtusindgamle legender. Vores rejseleder undervejs er Irlands-eksperten Claus Hebor, der har besøgt Irland mere end 400 gange. I kan se frem til uforglemmelige oplevelser på en helt unik rejse.

3 gode grunde til at tage med:

  • Unik rejse til det vestlige Irland
  • Rejsen inkluderer flere udflugter
  • Dansk rejseekspert er med på hele turen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund - Dublin t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 5 kg
  • 1 stk. bagage á max 20 kg
  • 7 x overnatninger på turistklasse hoteller i den valgte værelsestype
  • 7 x morgenmad alle dage
  • 5 x middag
  • Transport og udflugter ifølge program
  • Heldagstur til Aran Islands inkl. Cruise på Atlanterhavet ved Cliffs of Moher
  • Naturvandretur i Connemara
  • Byvandringer i Galway og Dublin
  • Entré Dunguiare Castle, Poulnabrone Dolmen og museer i Dublin
  • Rundvisning på whiskey destilleri inkl. Whiskeysmagning
  • 12 timers billet til HopOn-HopOff bus i Dublin
  • Besøg på de helt lokale pubber med musik, dans o.lign
  • Dansk ekspert rejseleder med på hele turen
  • Udførlige foredrag om irsk kultur, historie og mentalitet.
  • Skatter, afgifter og obligatorisk bidrag til Rejsegarantifonden


Flytider

Afrejse fra Billund kl. 19.35 – Ankomst til Dublin kl. 20.30
Hjemrejse fra Dublin kl. 16.15 – Hjemkomst til Billund kl. 19.10

Program

Dag 1 – Ankomst til Galway
Ved ankomst til Dublin lufthavn går busturen tværs over Irland til vestkysten, og i Galway indlogeres vi på et hotel i bymidten.

Dag 2 – Galway
Om formiddagen tager vi på sightseeing i Galway, hvor I får fortalt den spændende historie om Galway og nogle af de kendte mennesker herfra. Galway Cathedral, der er byens største kirke, er bygget på fundamentet af det gamle fængsel, men er en forunderling blanding af byzantiske, romanske og gotiske stilarter, som samlet giver et meget imponerende indtryk. River Corrib løber gennem byen, og med flere kanaler bliver Galway kaldt for ”Irlands Venedig”. Vi tager en af de mange muligheder for dejlige spadsereture langs floden. Byrundturen bringer os også til Spanish Arch fra 1500-tallet, hvor de spanske handelsfolk lagde deres skibe til kaj, herunder Christoffer Columbus, som besøgte Galway i 1477. Vi går også på Famine Walk, som fortæller historien om Kartoffelhungeren i 1845-48, hvor millioner af irere døde af slut eller udvandrede. Mange frygtelige historier kan fortælles om denne tid. Herefter går vi gennem latinerkvarteret, som syder af liv med hyggelige gader, små butikker, gamle pubs og masser af musik. Efter frokost kan I på egen hånd gå på opdagelse i Galway, hvor I kan finde gamle bøger, antikviteter, kunsthåndværk og meget andet. Eller bare slappe af på en af de utallige fortovscaféer og pubber og nyde de mange gadeartister og musikere. Galway har tillige flere museer og gallerier, så der er noget for enhver smag. Om aftenen spiser vi middag på restaurant, før I kan vælge at deltage i en Musical Pub Crawl i Galways fantastiske musik- og publiv. Her er musik, fest og dans for alle aldre!


Dag 3 – Galway – Clifden – Connemara – Killary Habour – Galway
Turen i dag går gennem vel nok det smukkeste natursceneri i Irland, nemlig Connemara. Fra Galway bliver landskabet mere og mere vildt, og på den fantastiske kystvej "Sky Road" kører vi højt oppe i bjergene på små, krogede veje med en helt enestående udsigt over Atlanterhavet. Det findes simpelthen ikke smukkere! Vi gør stop undervejs så I kan få de helt rigtige fotos. Vi besøger Connemara National Park, som er et enestående landskab, hvor der er mulighed for en lille vandretur. Frokost indtages i en af de små hyggelige landsbyer, før vejen tilbage går langs de dramatiske bjergtoppe Twelve Pins med dybblå søer, som spejler sceneriet på magisk måde. Vi er tilbage i Galway sen eftermiddag, hvor I selv kan vælge at spise middag på en af de utallige restauranter i Galway – fra små, billige seafood-steder til gourmetrestauranter med udsigt over Claddagh – det gamle havneområde, hvor de spanske handelsskibe lagde til i 1500-tallet.

Dag 4 – Galway – Doolin – Inisheer – Cliffs of Moher – Burren – Kinvarra
Efter en god morgenmad går turen mod syd langs kysten gennem det særprægede landskab The Burren, som er en kalkstensslette med helt anderledes vegetation og mange huler. Vi ankommer til den lille hyggelige havneby Doolin, hvor vi tager en båd ud på Atlanterhavet til den lille idylliske ø Inisheer. Det er den mindste af de kendte Aran-øer med kun 250 indbyggere, men en helt unik oplevelse at besøge. Der findes nok ikke noget lignede noget sted i verden. Der er en helt special atmosfære på disse afsidesliggende øer, hvor tilværelsen har været utrolig barsk for de fiskere og fårehyrder, som har slået sig ned her. Markerne er opstået ved at lægge tang ud gennem generationer og generationer, som efterhånden har skabt græsningsarealer til de hårdføre får. Vi besøger den lille by på øen, hvor der er mulighed for at spise frokost samt købe unikt kunsthåndværk. Øerne er kendte for deres Aran-sweaters, som er godt håndværk lavet af den bedste uld. Samtidig møder vi den helt enestående gæliske mentalitet og sprog på disse særprægede øer. Efter frokost og lidt tid på egen hånd tager vi båden tilbage til fastlandet. Cliffs of Moher er én af de helt store seværdigheder i Irland, hvor de grønne marker stopper med et lodret fald 215 m ned til havet. Klipperne er blevet forsynet med rækværk, turistcenter, m.v., hvilket på mange måder har forstyrret områdets enestående skønhed og ro. Derfor tager vi en cruisetur fra Doolin langs med klipperne for at se Cliffs of Moher fra den smukkeste side – nemlig havsiden. Under cruiset fortæller vi om området og det enestående dyre- og planteliv. Såfremt vejret afskærer os fra at sejle vil vi forsøge at besøge Cliffs of Moher fra toppen. Tilbage i bussen fortsætter vi dagen gennem den lille by Lisdoonvarna, hvor der stadigvæk hvert år er ”Matchmaking Festival”, hvor ungkarle og piger mødes for at se hinanden an. Herefter kører vi op på selve The Burren, hvor landskabet kan minde om et månelandskab, men indimellem dukker en ældgammel stendysse eller ringfort op, som viser at området har været beboet fra ældgammel tid. Vegetationen er også helt specielt, idet Burren er det eneste sted på jorden, hvor der vokser både alpine og subtropiske planter ved siden af hinanden. Her kan I også finde mange sjældne orkidearter. Burren er fyldt med spændende oldtidsminder, og vi skal bl.a. se den kendte Poulnabrone Dolmen, der ligger smukt midt på den store kalkstensslette. Hen på eftermiddagen lander vi i den lille hyggelige havneby Kinvarra, som ser ud som taget af en film om Irland med kulørte huse, træskibe i havnen og hyggelige pubber. Her indlogeres vi på Kinvarra Guesthouse, som er et utroligt charmerende bed & breakfast midt i byen. Her inviterer vi på middag på en af områdets absolut bedste restauranter The Pier Head, hvor vi ofte sidder med udsigt til solnedgangen over Galway Bay. Herefter er der næsten altid meget lokal musik på en af de mange pubber i den lille by.

Dag 5 – Kinvarra – Dunguaire Castle
I dag skal vi ikke køre i bus, men tage en rolig dag i Kinvara med en byvandring, hvor vi hører de spændende historier om smuglere, kartoffelpesten, tyfushospitalet og IRA. Vi besøger også det markante Dunguiare Castle, som faktisk har været beboet helt op til 1966 af en excentrisk dame. Det er det bedst bevarede ”befæstede tårnhus” i Irland, og vi kan se, hvordan borgen har været indrettet gennem 4 århundreder, afsluttende med den moderne dagligstue øverst i tårnet. Om aftenen arrangeres der Middelalder-banket på borgen med 4-retters menu, musik, sang og oplæsning, som man skal tilmelde sig i god tid før rejsen (tillægsoplevelse og med forbehold for pladser). Vi kan også lave en speciel whiskeysmagning i den lokale pub Green´s i Kinvarra (tillægsoplevelse), som nok har Irlands mest markante samling af whiskey, og hvor ejeren kender samtlige flasker og deres historie. Her er alle muligheder for at fordybe sig i gribende, sjove og historiske fortællinger fra Irland.
Middag er på egen hånd, men da Kinvara har 7 restauranter bl.a. den meget anerkendte Pier Head er der meget god mulighed for at finde noget, som passer til alle smagsløg. Om aftenen kan vi helt sikkert høre en musik-session på én af de lokale pubber i byen, hvor Charlie og hans venner måske spiller – og alle er med! Eller få en sludder med nogle af de lokale, der gerne fortæller om områdets historie og kultur – eller blot en af de utallige jokes, som irerne er så kendte for.

Dag 6 Kinvarra – Dublin
Efter en solid morgenmad tager vi jer på en tur tilbage over Irland til Irlands hovedstad Dublin. Selvom der var lidt bebyggelse ved floden Liffey, så var det officielt vikingerne der i 841 grundlagde Dubh Linn nær Wood Quay. I dag er disse bygninger begravet under en enorm administrationsbygning af beton, da irerne ikke havde råd til at udgrave stedet i 1970´erne. I Dublin indlogeres vi på et moderne Dublin-hotel, der ligger central i Dublin med gåafstand til alle seværdigheder og pubber. Vi starter vores sightseeing i Dublin allerede efter ankomst, hvor vi tager på tur til fods rundt i storbyen. Middag er på en af de mange gode restauranter i byen, hvorefter vi kan evt. kan tage jer med på en ægte Musical Pub Crawling til kendte og ukendte ”watering holes” og musiksteder i Dublin. Byen har mere end 700 pubber, og vi krydser LIffey via Ha´Penny Bridge og kommer gennem Temple Bar, som et fyldt med pubber, musiksteder og kunstnere. Selvom mange af pubberne er meget turistede, så er der pubber, som er mere autentiske, og hvor man kan møde irerne over en god ”pint of Guinness”.

Dag 7 – Dublin
Dagen er igen afsat til sightseeing i Dublin, som er Irlands hovedstad med godt 1 mill. indbyggere. Vi tager en af de hyggelige dobbeltdækker-sightseeingbusser, som tager os nemt rundt til alle de store seværdigheder som Trinity College, Grafton Street, National Museum, St. Patricks Cathedral, Christchurch Cathedral, Dublin Castle, Temple Bar Area, m.v. Undervejs står vi af ved Pearse Lyons Distillery, som er indrettet i en gammel kirke, hvor pot stills står midt i det smukke rum. Her få vi en indføring i Uisca Beaha (whiskey) samt en god smagning af deres glimrende whiskeys.Bussen kører hele dagen, men vi vil også give jer en eftermiddag på egen hånd til at opleve Dublin med besøg på f.eks. Guinness (ikke inkl.), museer (ikke inkl.), Joyce & de andre store forfattere, m.v. Vi kommer gerne med forslag eller tager med jer til aktiviteter efter jeres individuelle interesser som f.eks. at shoppe i de små butikker i sidegaderne til Grafton St. eller i den ”billige” shoppinggade nord for Liffey, at besøge Dublin Castle, Dubliana eller St. Patricks - eller blot lade sig falde ind i den inciterende musikalske atmosfære i Dublin. Mulighederne er uendelige i den pulserende storby. Middag er på egen hånd, men da Dublin råder over et utal af spændende spisesteder, så er det ikke svært at finde noget, der passer præcis til jer. Det kan være trad. irsk mad, spændende eksotiske restauranter eller gourmet-mad. Dublin har det hele. Både søndag eftermiddag og aften er der alle muligheder for at høre levende musik, og ofte ender vi på en lokal pub i en sidegade nord for floden Liffey, som er fyldt med glade Dublinere og god musik. så vi kan forhåbentlig se frem til forrygende musik med en god pint og måske en dans.

Dag 8 – Hjemrejse
Efter morgenmad er der - afhængig af flytider - mulighed for tid på egen hånd til shopping, en sidste byvandring eller blot slappe af. Herefter tager vi en kort bustur til Dublin Airport, hvor flyet bringer os tilbage til Danmark.


Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 4.-11. juli 2022.
  • Fly fra Billund Lufthavn.
  • Max. 30 deltagere på rejsen.
  • Denne rejse er ikke fysisk krævende, men der må forventes en del gang i byer og i naturen. Der tages forbehold for ændringer i programmet under selve rejsen, efter kyndig planlægning i forhold til lokale forhold af rejselederen.
  • Flyselskab og flytider er vejledende, og der tages forbehold for evt. ændringer.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Alle tider er angivet i lokale tider.
  • Flyselskab: Ryan Air
  • Reservation skal ske senest 48 timer efter køb til Ans Rejser på telefon rejs@ansrejser.dk Husk at oplyse at du har købt rejsen hos Avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • Skulle rejsen mod forventning ikke kunne lade sig gøre, grundet restriktioner omkring Covid-19, vil det indbetalte beløb blive refunderet.
  • Jysk Fynske mediers Fordelsklub er formidler af dette tilbud, og Ans Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 3316.

Aftalepart (Firma)

Ans Rejser
Engdahlsvej 14
7400 Herning
Telefonnummer: 70 26 00 49

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra 4.-11. juli 2022.
  • Fly fra Billund Lufthavn.
  • Max. 30 deltagere på rejsen.
  • Denne rejse er ikke fysisk krævende, men der må forventes en del gang i byer og i naturen. Der tages forbehold for ændringer i programmet under selve rejsen, efter kyndig planlægning i forhold til lokale forhold af rejselederen.
  • Flyselskab og flytider er vejledende, og der tages forbehold for evt. ændringer.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Alle tider er angivet i lokale tider.
  • Flyselskab: Ryan Air
  • Reservation skal ske senest 48 timer efter køb til Ans Rejser på telefon rejs@ansrejser.dk Husk at oplyse at du har købt rejsen hos Avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • Skulle rejsen mod forventning ikke kunne lade sig gøre, grundet restriktioner omkring Covid-19, vil det indbetalte beløb blive refunderet.
  • Jysk Fynske mediers Fordelsklub er formidler af dette tilbud, og Ans Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 3316.

Aftalepart (Firma)

Ans Rejser
Engdahlsvej 14
7400 Herning
Telefonnummer: 70 26 00 49

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.