GIBA Travel

TYSKLAND & FRANKRIG: 9-dages bus- og skibsrejse på Rhône-floden og besøg i Lyon, inkl. helpension ombord, dansk rejseleder m.m.


Ikke-abonnent
14.495,00 kr
Abonnent
13.458,00 kr

Se frem til en oplevelsesrig rejse, hvor vi skal sejle på Rhône-floden. Vi oplever det autentiske Provence og mange seværdigheder, som ligger... Læs mere

Vælg opsamlingssted

På lager
Varenr: 1006145

Produktbeskrivelse

Se frem til en oplevelsesrig rejse, hvor vi skal sejle på Rhône-floden. Vi oplever det autentiske Provence og mange seværdigheder, som ligger som perler på en snor langs flodens breder. Vi møder vinstokke langs floden, og lavendelmarkerne lyser op i de smukke lilla farver. Landsbyerne ligger på række, og vi skal opleve den tidligere paveby Avignon, van Goghs elskede Arles og storbyen Lyon. Undervejs møder vi det naturskønne Vercors, det særprægede Camargues og den franske by Baux-de-Provence.

3 gode grunde til at tage med

  • Særlig rejseform med mange spændende oplevelser
  • Helpension ombord
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Prisen er pr. person og inkluderer

  • Kørsel i 4-stjernet turistbus
  • 2 x overnatninger i Tyskland i den valgte værelsestype
  • 1 x overnatning i Lyon i den valgte værelsestype
  • 3 x halvpension (Morgenmad og middag)
  • Morgenkaffe og rundstykker
  • 5 x overnatninger i den valgte kahytstype på MS Rhone Princess
  • Helpension ombord på skibet
  • Drikkevarer inkluderet ombord fra kl. 11-23
  • 1 x gallamiddag med velkomstdrink
  • 1 x udflugt til Camarque
  • 1 x udflugt til Vercores
  • 1 x vinsmagning
  • Byrundture i Lyon og Avignon
  • Besøg på Les Halles
  • Alle passager- og havneudgifter
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Program for rejsen

Dag 1

Med tidlig afgang kører vi fra Danmark til Tyskland, og sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel til overnatning. Om aftenen er der fælles middag.

Dag 2

Vi forlader hotellet tidligt og fortsætter ned gennem Tyskland til Frankrig. Vi ankommer til Lyon midt på eftermiddagen. Overnatning sker omkring Lyon, og til middag spiser vi sammen i en ”bouchon”, hvor man serverer det traditionelle, franske familiekøkken i hyggelige omgivelser.

Dag 3

Vi starter dagen med at besøge et af Lyons mest berømte fødemarkeder – Paul Bocuse, som åbnede sine døre i 1859. Markedet har et internationalt ry for at kunne tilbyde den allerbedste gourmetmad og en række af de fineste kvalitetsfødevarer.

Efter frokost på egen hånd tager vi til fods på byrundtur og ned til kvarteret Croix Rousse, hvor dygtige håndværkere opfandt de berømte Jacquard-væve, der gjorde de franske silkestoffer fra Lyon verdensberømte i sidste århundrede. Vi besøger et væveri, hvor der stadig væves stoffer til de franske modeskabere og et værksted for silketryk. Vi slutter dagen ved vores skib, som venter på os ved kajen. Vi går ombord, og efter indkvartering i vores kahytter og bydes der på en velkomstdrink samt middag.

Dag 4

Vi sejler om natten og hele formiddagen ned gennem det smukke sydfranske landskab og forbi Montélimar, indtil vi ankommer til pavebyen Avignon, som er en levende kultur og kunstby, kendt for sit rige teaterliv. Meget af byen har rødder tilbage til romertiden og 1300-tallet, hvor paverne boede i byen. Vi starter dagen med en byrundtur til fods, hvor vi bl.a. besøger byens pavepalads – Palais des Papes, som engang var en miniudgave af Vatikanet. Hvis tiden tillader det, besøger vi stenbroen fra 1200-tallet, Pont Saints-Bénézet, der er Avignons vartegn. Selvom kun halvdelen af broen står tilbage, er der en fantastisk udsigt over floden.

Sidst på eftermiddagen sejler vi videre til Arles, og først på aftenen ankommer vi til den hyggelige by, hvor bl.a. maleren van Gogh har boet.

Dag 5

Efter en dejlig formiddag ankommer vi til Port-Saint-Louis. Efter frokost tager vi på tur til det store vådområde, La Camargue – et eventyrlandskab, hvor solen, lyset og vandet dominerer. Det er her, vi finder de berømte Camargue-heste i fuldt firspring hen over det flade marsklandskab. Vi er måske heldige at se en flok lyserøde flamingoer eller græssende tyre, der er genstand for de mange fester, som egnens landsbyer afholder hver sommer.

Retur igen midt på eftermiddagen, og vores skib sejler tilbage til Arles, mens vi stadig sover.

Dag 6

Mens skibet trygt befinder sig i Arles hele dagen, tager vi på udflugt.

Om formiddagen kører vi til Les Baux-de-Provence, hvor vi skal opleve en velbevaret samling historiske stenhuse, kapeller og palæer. På provencalsk fransk betyder Baux "klippefremspring". Dette tilnavn blev brugt af de adelsmænd, der kontrollerede området i begyndelsen af det 10. århundrede. Efter at have været en blomstrende by i hundredvis af år, oplevede byen nedgang i slutningen af det 15. århundrede. Adelsmændene i Baux blev væltet, og Les Baux blev en del af Frankrig. Byen oplevede sin anden guldalder under renæssancen, hvor mange bygninger blev restaureret til deres tidligere storhed, og mange elegante nye bygningsværker blev opført.

Vi kommer retur til skibet til frokost, og vi sejler hele eftermiddagen til Viviers, hvor vi ankommer sent om aftenen.

Dag 7

Vi sejler fra Viviers, mens vi nyder morgenmaden. Efter en dejlig sejltur gennem det smukke landskab ankommer vi til La Voulte. Efter frokost kører vi til Le Vercors, hvor vi bliver mødt af en storslået naturscene med dale, skove, sletter og dybe kløfter. I Vercors har mennesker altid levet tæt på naturen, og vi nyder den imponerende udsigt fra højderne.

Inden vi kører retur til vores skib, skal vi smage på områdets specielle mousserende friske vin, Clairette de Die, som har en let sødme af muskatdruen.

Herfra kører vi retur til vores skib, som i mellemtiden er ankommet til Tain l’Hermitage, og hvis tiden tillader det, tager vi på et spændende besøg på chokoladehuset Valrhona, hvor vi smager på den verdensberømte chokolade, inden vi skal retur til skibet.

Om aftenen venter der en gallamiddag ombord på vores skib, hvor personalet står parat til at give os en dejlig aften.

Dag 8

Vi ankommer tidligt om morgenen til Lyon, og krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Rhône-floden er ved at være omme. Vi tager afsked med skibet og begynder hjemturen. Vi kører mod Tyskland til vores overnatningshotel, og vi spiser sen middag på hotellet, inden vi vender retur til Danmark.

Opsamling

Afgang

  • Odense, Rosengårdcentret ved Shell kl. 06.00
  • Middelfart, afkørsel 58B kl. 06.45
  • Fredericia Banegård kl. 07.00
  • Kolding, Hylkedal Vest kl. 07.30

Hjemkomst

  • Kolding, Hylkedal Vest - OBS. Ingen afsætning
  • Fredericia Banegård - Forventet hjemkomst kl. 20.00
  • Middelfart, afkørsel 58B - Forventet hjemkomst kl. 20.15
  • Odense, Rosengårdcentret ved Shell - Forventet hjemkomst kl. 21.15

Skibet MS Rhone Princess

Franskejet, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskib med plads til ca. 138 passagerer. MS Rhone Princes er totalrenoveret i 2011 og er et nydeligt 2-dækker skib. Øverste dæk er med restaurant, lounge, bar og A-kahytter. Hoveddækket er med B-kahytter. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks. Der er trapper mellem etagerne (ingen elevator).

Forplejning ombord

Helpension ombord med 3 måltider: Morgenbuffet, frokost og aftenmenu samt diverse snacks.

Drikkevarer inkluderet ombord fra kl. 11-23: Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-23 også alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).

Kahytskategorier

A-kahytter: Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

B-kahytter: Dobbeltkahyt på hoveddækket med 1 stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

Lyon

Besøg Frankrigs næststørste by, Lyon, som er en spændende millionby med en 2.000 år gammel historie og har mange minder om byens glorværdige fortid. Lyon er også kendt for at være en by, hvor gastronomien, det ægte franske køkken, trives i bedste velgående.

Se vores udvalg af oplevelsesrige busrejser og andre rejser og ophold i vores kategori 'Rejser & Ophold' her.

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Turen afvikles 08. - 16. august 2023. Vælg opsamlingssted i købsforløbet.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I senest 48 timer herefter foretage jeres reservation til Giba Travel på giba@gibatravel.dk. Husk at oplyse, at I har købt rejsen hos Avisfordele, jeres ordrenummer samt fulde navne iht. jeres pas.
  • Der tages forbehold for ændringer i programmet.
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Turen afvikles 08. - 16. august 2023. Vælg opsamlingssted i købsforløbet.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I senest 48 timer herefter foretage jeres reservation til Giba Travel på giba@gibatravel.dk. Husk at oplyse, at I har købt rejsen hos Avisfordele, jeres ordrenummer samt fulde navne iht. jeres pas.
  • Der tages forbehold for ændringer i programmet.
  • Giba Travel er den tekniske arrangør.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.