Produktbeskrivelse

Tag på en helt unik og magisk oplevelsesrejse til Japan, som i sandhed er et land, med mange facetter. I løbet af 12 dage vil du opleve skjulte perler, storslåede seværdigheder og noget af den eventyrlige stemning, som du kun finder i Japan. Du kommer til at opleve det autentiske og traditionelle Japan med en japansktalende dansk rejseleder i ryggen, så du har de bedste forudsætninger for at opleve landet, og komme tæt på de lokale. Glæd dig til en rejse, som vil give minder, følelser og fortællinger for livet.

3 gode grunde til at tage afsted

  • En oplevelsesrejse af de helt store
  • Kompetent dansk rejseleder på hele rejsen
  • En enestående måde at lære Japan at kende på

Minder som venter på at blive dine

Rejsen begynder i Kyoto, som var Japans hovedstad i mere end 1000 år frem til 1868, og som stadig er landets kulturelle centrum. Her er der templer, kejserpaladser og fine gamle bydele, kunsthåndværkere, traditioner og noget af det bedste inden for det japanske køkken. På rejsen bliver der også mulighed for at opleve en meget velbevaret samurai-borg, Fuji-bjerget, varme kilder, Shinkansen højhastighedstoget, museumsøen Naoshima, der er en del af et kunstprojekt i Seto indlandshavet og selvfølgelig den ultimative storby, Tokyo, og masser af god mad.

Prisen er pr. person og inkluderer

  • Fly fra Billund – Osaka og Tokyo – Billund med KLM
  • Forplejning ombord på flyet
  • Transfer fra lufthavn – hotel t/r
  • 10 x overnatninger i dobbeltværelse på 3-stjernede og 4-stjernede hoteller*
  • Morgenmad alle dage
  • 4 x aftensmad (eksklusiv drikkevarer) på dag 2, 7, 8 og 11
  • Entre til de angivne seværdigheder i programmet
  • Bustransport, Shinkansen og anden togtransport til de angivne steder i programmet
  • Separat bagagetransport (1 stk) fra Kyoto til Kawaguchiko
  • Dansk rejseleder på hele rejsen (Tilde Hjortshøj)
  • Bidrag til Rejsegarantifonden, ansvarsrisiko, skatter samt afgifter

*Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse

Det er muligt at tilkøbe enkeltværelse på denne rejse mod et tillæg på 3850 kr. Dette aftales med og betales direkte til Ichiban Travels.

Se Ichiban Travels rejsebetingelser her

Program

Dag 1

Afrejse fra Billund lufthavn. Flyet afgår kl. 12.05.

Dag 2

Vi lander i Osaka, Kansai lufthavn, om formiddagen. Herfra går turen mod Kyoto, hvor vi starter med en byvandring gennem de gamle og smukke gader. Her fornemmer vi byens stemning, og afslutter dagen med en fællesmiddag.

Dag 3

I dag går turen til Nara, som er en by syd for Kyoto. Vi gør som japanerne og tager med det velfungerende, offentlige transportsystem. Nara var Japans første permanente hovedstad og har fortsat stor historisk betydning. Her finder man nogle af Japans ældste og største templer samt en stor park midt i byen, hvor vilde rådyr går frit.

Dernæst besøger vi det imponerende buddhist tempel, Todaiji, hvorefter vi spadserer gennem Nara park til Kasuga Taisha, en vigtig shinto-helligdom, der ligesom Todaiji templet, dateres tilbage til det 8. århundrede. Vi returnerer til Kyoto sidst på eftermiddagen.

Dag 4

Dagen i dag er til fri disposition og der er rig mulighed for, at I kan udforske Kyoto på egen hånd. Tag eksempelvis på shopping i Kyotos mange, fine butikker med keramik, papir, tekstil og lakvarer eller besøg museer, madmarkeder eller gå på opdagelse i byens skjulte kroge. Jeres guide er behjælpelig med forslag og vejledning.

Dag 5

Vi starter dagen med at køre med Shinkansen højhastighedstoget, der er en oplevelse i sig selv, og besøge en af Japans mest velbevarede samurai-borge, den UNESCO Verdensarvslistede borg i Himeji. Vi fortsætter til Okayama, der er vores base de næste dage.

Dag 6

I dag skal vi på udflugt til museumsøen, Naoshima, som er placeret i det smukke Setouchi indhav. Her besøger vi Benesse House, som er tegnet af en af Japans mest kendte arkitekter, Tadao Ando. På øen, der fik et kæmpe boost, da en rigmand satte gang i museumsbyggerierne, har man også istandsat flere af de oprindelige huse, som nu er hjemsted for gallerier. Disse bliver der også tid til at besøge. Vi returnerer til Okayama sidst på eftermiddagen.

Dag 7

Der bliver lejlighed til at opleve Shinkansen, højhastighedstoget, igen i dag, når vi sætter kurs mod øst. Her skal vi besøge et område, der er elsket af japanerne for dets mange varme kilder og udsigt til Fuji-bjerget. Undervejs besøger vi et nybygget Fuji besøgscenter og det imponerende Shiroito vandfald. Vi bor på et traditionelt japansk gæstgiveri for foden af Fuji-bjerget. Her sover vi på futoner på gulvet, som er beklædt med tatami-måtter, og skal spise kaiseki, som er japansk gourmet. Som følge af stor aktivitet i undergrunden, er der mange naturlige, varme kilder i området (også på vores gæstgiveri), hvor man kan nyde de varme bade både indendørs og udendørs.

Dag 8

Vores gæstgiveri serverer morgenmad i ægte japansk stil, og efter vi har spist, tager vi rundt i området og håber på nogle flotte kig til det ikoniske Fuji-bjerg og besøger et lille lokalt museum. Vi vender tilbage til gæstgiveriet, hvor vi spiser aftensmad, og der er igen mulighed for at nyde de varme bade.

Dag 9

Efter at have ladet batterierne op i det naturskønne område, venter storbyen. Vi drager mod Tokyo, som er den ultimative metropol. Her går vi på opdagelse i det fashionable Aoyama, hvor der er storbyliv, spændende butikker og imponerende arkitektur i vente.

Dag 10

Dagen står på sightseeing i den futuristiske storby, Tokyo. Der er enten mulighed for sightseeing på egen hånd eller sammen med gruppen. Vi kører med Tokyos metro, der betjener millioner af mennesker hver dag. Vi besøger Asakusa bydelen og den underholdende shoppinggade Kappabashi, hvor man kan få alt i japansk køkkenudstyr.

Dag 11

Igen i dag er der mulighed for sightseeing på egen hånd eller sammen med gruppen. Guiden starter i bydelen, Yanaka, hvor man kan opleve stemningen af det gamle Tokyo, og fortsætter til Ueno parken. Vi mødes om aftenen til afskedsmiddag.

Dag 12

I dag skal vi retur mod Danmark. Flyet afgår kl. 11.30 fra Tokyo. Hjemkomst samme dag.

Dagsprogrammet er vejledende. Der tages forbehold for ændringer som følge af vejr eller andre forhold.

Ichiban Travels og Tilde Hjortshøj

Ichiban Travels er din sikkerhed for at opleve Japans smukke land på bedste vis. Formålet er, at vise turister det autentiske Japan, som mange rejsende ellers går glip af. Ekspertise og erfaring er vigtigt når man planlægger en ferie, men hovedårsagen til at vælge Ichiban Travels er nok, at rejsebureauet bliver drevet på ægte kærlighed til Japan og en helt særlig dedikation, som skal deles med alle gæster. Ved at rejse gennem Ichiban Travels har du de bedste forudsætninger for at opleve alle kroge – turistede som ikke turistede – af Japan.

Med jer på rejsen har i Tilde Hjortshøj, som er en garvet rejseleder, der ovenikøbet taler flydende japansk. Hendes første rejse til Japan varede 3 år og startede for mere end 25 år siden, så hun kan med garanti give dig de bedste tips og tricks, når du besøger Japan. På denne tur er hun med til at sikre en tryg og uforglemmelig rejse.

Flytider

Udrejse d. 23. november 2021

Afrejse fra Billund kl. 12.05 – ankomst til Amsterdam kl. 13.15

Afrejse fra Amsterdam kl. 14.35 – ankomst til Osaka kl. 09.35 (+1)

Hjemrejse d. 04. december 2021

Afrejse fra Tokyo kl. 11.30 – ankomst til Amsterdam kl. 15.30

Afrejse fra Amsterdam kl. 16.45 – hjemkomst til Billund kl. 17.50

Der tages forbehold for ændringer. Alle tider, er angivet i lokale tider.

Betingelser:

  • Rejsen foregår 23. november – 04. december 2021 med afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Prisen inkluderer ikke entréer og måltider, der ikke er nævnt i programmet.
  • Rejse- og afbestillingsforsikring er ikke inkluderet, men kan tilkøbes hos Ichiban Travels.
  • Rejseforsikring med tilstrækkelig dækning for sygdom og hjemtransport er en forudsætning for deltagelse.
  • Når I har købt rejsen, bedes I kontakte Ichiban Travels med jeres tilmelding på info@ichibantravels.com og senest d. 01. august 2021. Husk at oplyse at I har købt rejsen hos Jysk Fynske Mediers Fordelsklub, samt jeres billetnummer, navn ifølge pas og fødselsdato.
  • Afbestilling kan ske i henhold til Ichiban Travels rejsebetingelser. Ved afbestilling beregnes gebyr som følger:
    • Indtil 60 dage før afrejse – 25% af rejsens pris
    • Indtil 30 dage før afrejse – 75% af rejsens pris
    • Mindre end 30 dage til afrejse – 100% af rejsens pris
  • Ved for lille en tilslutning, forbeholder Ichiban Travels sig retten til at kunne aflyse turen og tilbagebetaler herefter naturligvis hele det indbetalte beløb. Besked om evt. aflysning, vil blive sendt senest d. 18. september 2021.
  • Såfremt at det imod forventning ikke skulle være muligt at gennemføre rejsen, grundet restriktioner omkring Covid-19, så vil det indbetalte beløb naturligvis blive refunderet.
  • Måtte I have spørgsmål til rejsen, bedes I kontakte Ichiban Travels.
  • Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til rejsebureauet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.
  • Deltagerantallet er begrænset til 20 personer (min. 14 deltagere).
  • Rejsen er ikke velegnet for gangbesværede.
  • Jysk Fynske Mediers Fordelsklub fungerer kun som formidler af dette tilbud.
  • Ichiban Travels er teknisk arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2555.

Aftalepart (Firma)

Ichiban Travels
Havnegade 39
1058 København K
Telefonnummer: 60 15 66 83

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

12 dage: Eventyrlig oplevelsesrejse til Japan inkl. fly, morgenmad, dansk rejseleder m.m.

Ikke-abonnent
32.995,00 kr
Abonnent
29.995,00 kr

Tag på en helt unik og magisk oplevelsesrejse til Japan, som i sandhed er et land, med mange facetter. I løbet af 12 dage vil du opleve skjul... Læs mere

På lager
Varenr: 1001008