GIBA Travel

Eventyrligt flodkrydstogt på Seinen gennem Paris og flere andre franske byer


Ikke-abonnent
13.998,00 kr
Abonnent
12.998,00 kr

Dette spændende flodkrydstogt er det perfekte valg, hvis du er til fransk landsbystemning, spændende historie og god mad undervejs. Vi begynd... Læs mere

Vælg opsamlingssted

På lager
Varenr: 1004114

Produktbeskrivelse

Dette spændende flodkrydstogt er det perfekte valg, hvis du er til fransk landsbystemning, spændende historie og god mad undervejs. Vi begynder rejsen med at opleve de spændende seværdigheder i byernes by, Paris, inden vi stiger ombord på skibet. Herfra fører Seinen os hele vejen op gennem Normandiets charmerende, frugtbare landskaber, hvor vi undervejs skal besøge det berømte Château de Versailles, historiske Rouen, blomsterkysten samt det maleriske Honfleur. Det bliver en vidunderlig rejse med mange smukke indtryk undervejs.

3 gode grunde til at tage med:

  • Oplev et fantastisk flodkrydstogt på Seinen
  • Flere udflugter er inkluderet i prisen
  • Fordelagtig pris for abonnenter

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bustransport i 4-stjernet bus
  • 2 x overnatninger i den valgte værelsestype i Tyskland
  • 2 x Halvpension på overnatningerne i Tyskland (Morgenmad og aftensmad)
  • Morgenkaffe og rundstykke
  • Sandwich på dag 1
  • 6 x overnatninger i den valgte (B-kahyt) kahytstype på 4* MS Seine Princess
  • Helpension ombord
  • Velkomstdrink
  • 1 x gallamiddag
  • All Inclusive ombord på skibet fra kl. 11-23.00
  • 1 x udflugt til Chateau Fontainebleauy
  • 1 x udflugt til Monets have
  • Byrundture i Rouen, Honfleur og Paris
  • Besøg på Calvos-destilleri
  • Alle passager og havneafgifter
  • Kuffertservice ved ind- og udskibning
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Program

Den 13. august 2022
Med tidlig afgang kører vi fra Danmark til Tyskland og sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel til overnatning. Fælles middag.

Den 14. august 2022
Efter morgenmaden fortsætter vi ned gennem Belgien til Frankrig og ankommer til Paris midt på eftermiddagen.
Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores skib MS Botticelli, hvor vi bliver indkvarteret i vores kabiner. Sejladsen starter med en panoramasejltur på Seinen i det smukt aftenbelyste Paris, hvor vi skal opleve Eiffeltårnet, Grand Palais, Orangeriet, Louvre og Nôtre Damekatedralen - en uforglemmelig sejltur, hvor Paris præsenterer sig på smukkeste vis.

Den 15. august 2022
Tidligt om morgenen sejler vi fra Paris og vi nyder formiddagens sejlads fra skibets soldæk og ser det fantastiske landskab og de små byer, der ligger ned til Seinen. Vi ankommer til Melun, hvor skibet ligger til. Her besøger vi det hele fantastiske renæssanceslot Château de Fontainebleau, der igennem tiderne har huset en sand perlerække af franske konger.
Sidst på eftermiddagen er vi retur på skibet. Og der er tid til afslapning inden aftenens middag.

Den 16. august 2022
Vi sejler om formiddagen og kommer retur til Paris. Her venter der os en rundtur i byernes by. Vi kører en kort byrundtur, hvor vi ser mange af de kendte seværdigheder som Concordepladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue, Champs-Elysées og Notre Dame.
Efter vores frokost tager vi til Montmartre, hvor vi besøger den berømte kirke, Sacre Coeur samt Malernes plads, Place du Tertre. Retur til skibet og fælles middag om bord.

Den 17. august 2022
Vi har sejlet i det fantastiske landskab, forbi små byer, der ligger ned til Seinen og et par sluser. Ved ankomsten til Mantes-la-Jolie, kommer bussen og henter os. Herfra kører vi til Giverny, hvor maleren Claude Monet i en årrække boede og malede nogle af sine bedste billeder. Vi besøger selvfølgelig malerens fantastiske have, hvor vi blandt andet nyder den japanske del med de berømte åkander og ser det farverige hus. Skibet sejler i mellemtiden videre mod Rouen, hvor vi møder det sidst på eftermiddagen. Vi hygger os med middagen ombord og bliver liggende natten over i Rouen

Den 18. august 2022
Formiddagen bruges på en tur i Rouen, hvor vi går en tur gennem de charmende smalle gader til Vieux Marché - pladsen hvor Jeanne d’Arc i 1431 blev brændt på bålet og videre forbi Notre Dame katedralen som er udødeliggjort gennem Claude Monets berømte malerier af kirkefacaden i forskelligt lys. Rouen er et fantastisk spil mellem gotikkens pragtbygninger og de normanniske bindingsværkshuse. Mange vil mene, at Rouen er Frankrigs smukkeste middelalderby - ikke uden grund.
Efter frokost på skibet byder eftermiddagen på en tur til ruinerne af klostret Jumièges, der betragtes som "de smukkeste ruiner i Frankrig". På trods af, eller måske på grund af, dets ødelæggelse, er ruinerne af klostret stadig fortryllende. Tvillingtårnene med en højde på 46 meter dominerer resterne af den romanske bygningsfacade og klostermurene. Parken med hundrede år gamle træer omgiver klosteret, som Victor Hugo beskrev som "den smukkeste ruin i Frankrig".
Vi vender tilbage til skibet i god tid inden aftens gallamiddag.

Den 19. august 2022
Vi ankommer til Honfleur og vi nyder en af Frankrigs mest charmerende, livlige og maleriske havnebyer. Vi går en byrundtur og oplever den gamle havn med bygninger og pakhuse til oplagring af salt. Kajen i Honfleur har altid været tilholdssted for kunstmalere. Vi ser den store, gamle trækirke St. Cathrinekirken, og der bliver tid på egen hånd før lunch på skibet. Om eftermiddagen kører vi til blomsterkysten og kommer til badebyen Deauville. Vi slutter med at besøge et Calvados-destilleri, hvor vi får en rundvisning og smager på herlighederne inden vi kører retur til Honfleur. Om bord på skibet nyder vi turens sidste middag


Den 20. august 2022
Krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Seinen er omme. Vi tager afsked med skibet og begynder hjemtur. Vi kører mod Tyskland til vores overnatningshotel og vi spiser middag på hotellet.

Den 21. august 2022
Vi ankommer til Danmark sidst på dagen.

Skibet MS Seine Princess ****
Franskejede, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskibe med plads til ca. 138 passagerer og 67 kabiner. MS Seine Princess er renoveret i 2010 og det er et nydeligt 2-dækker skib. Øverste dæk med restaurant, lounge, bar og A-kahytter. Hoveddæk med B-kahytter. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv, og værdiboks. Trapper mellem etagerne (ingen elevator).

Busafrejse:

Odense, Rosengårdscentret ved Shell – Kl. 06.30
Middelfart, ved afkørsel 58B – Kl. 07.10
Fredericia, Banegården – Kl. 07.20

Bushjemkomst:

Fredericia, Banegården – Kl. 20.00
Middelfart, ved afkørsel 58B – Kl. 20.10
Odense, Rosengårdscentret ved Shell – Kl. 20.50

Find flere spændende rejseoplevelser i vores kategori med 'Rejser & Ophold' her.


Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.


Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra den 13.08.22 - 21.08.22. Opsamling foregår med bus. Se busopsamlingssteder i købsforløbet.
  • Prisen er pr. person og inkluderer bustransport t/r, 2 overnatninger i Tyskland, halvpension, morgenkaffe, rundstykke, sandwich, 6 overnatninger på 4* MS Seine Princess, helpension ombord, velkomstdrink, gallamiddag, udflugter, dansk rejseleder og meget mere.
  • Forplejning om bord: Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu.
    Drikkevarer inkluderet - Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00
    All inclusive om bord: Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-24 også alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).
  • B-Kahyt:
    Dobbeltkahyt på hoveddækket med 1 stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.
  • GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte GIBA Travel på giba@gibatravel.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos www.avisfordele.dk (Jysk Fynske mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • I vil senest 8 dage før afrejse blive kontaktet af Giba Travel, samt modtage jeres rejsedokumenter.
  • Jysk Fynske mediers fordelsklub er kun formidler af dette tilbud, og Giba Travel er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted fra den 13.08.22 - 21.08.22. Opsamling foregår med bus. Se busopsamlingssteder i købsforløbet.
  • Prisen er pr. person og inkluderer bustransport t/r, 2 overnatninger i Tyskland, halvpension, morgenkaffe, rundstykke, sandwich, 6 overnatninger på 4* MS Seine Princess, helpension ombord, velkomstdrink, gallamiddag, udflugter, dansk rejseleder og meget mere.
  • Forplejning om bord: Helpension med morgenbuffet, frokost og aftenmenu.
    Drikkevarer inkluderet - Skibets vin, øl og vand fra kl. 11.00-23.00
    All inclusive om bord: Vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-24 også alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).
  • B-Kahyt:
    Dobbeltkahyt på hoveddækket med 1 stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.
  • GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte GIBA Travel på giba@gibatravel.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos www.avisfordele.dk (Jysk Fynske mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • I vil senest 8 dage før afrejse blive kontaktet af Giba Travel, samt modtage jeres rejsedokumenter.
  • Jysk Fynske mediers fordelsklub er kun formidler af dette tilbud, og Giba Travel er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.