Vilholdt Rejser

Færøerne: 5 dage til den Nordatlantiske ø-gruppe med direkte fly, hotel, udflugter og dansktalende rejseguide


Ikke-abonnent
12.495,00 kr
Abonnent
9.495,00 kr

Tag med på dette vidunderlige eventyr til Færøerne, hvor vi har sammensat en spektakulær 5-dages rejsepakke. Oplev alt fra fantastiske naturs... Læs mere

På lager
Varenr: 1011052

Produktbeskrivelse

Tag med på dette vidunderlige eventyr til Færøerne, hvor vi har sammensat en spektakulær 5-dages rejsepakke. Oplev alt fra fantastiske naturscenerier til charmerende landsbyer og historiske seværdigheder. Undervejs skal vi bl.a. på udflugt til det nordlige Eysturoy, Streymoy og Saksun, og så skal vi på sejltur ved grotterne på Vestmanna, hvor vi kommer helt tæt på de spektakulære fuglefjelde. Rejsen inkluderer både direkte fly, komfortabel hotelindkvartering, spændende udflugter og en dansktalende guide.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Et spændende og kulturelt indblik i den færøske historie
  • Oplev storslåede landskaber og dramatisk natur
  • Direkte flyvning med Atlantic Airways

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København - Færøerne t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 8 kg
  • 1 stk. indchecket bagage á max 23 kg.
  • Bustransfer fra lufthavnen - hotellet t/r
  • 4 x overnatninger i den valgte værelsestype på Hotel Brandan
  • Morgenmad alle dage
  • Heldagsudflugt til det nordlige Eysturoy, Streymoy og Saksun
  • Udflugt til Kirkjubøur og Gásadalur
  • Udflugt og sejltur ved grotterne på Vestmanna
  • Dansktalende guide på alle udflugter

Program

Dag 1: Ankomst Færøerne - Gásadalur

Når I ankommer på Færøerne, bliver I modtaget af den færøske, dansktalende guide i lufthavnen, som tager jer med til jeres hotel.

I Gásadalur kan I opleve det fantastiske vandfald Múlafossur og den lille landsby, hvor der bor omkring 10 mennesker. I Gásadal har I en billedskøn udsigt til Tindhólmur og Drangarnir med øen Mykines i baggrunden. I 2004 blev der lavet en tunnel til Gásadalur - inden var forbindelsen til byen kun med helikopter eller på ben over det 400 m høje bjerg. Gásadalur har nok været den mest isolerede bygd på Færøerne inden tunnelen.

Overnatning: Hotel Brandan inkl. morgenmad.

Seværdigheder: Gásadalur, Mulafossur, Tindhólmur, Drangarnir.

Dag 2: Heldagsudflugt Streymoy, Eysturoy og Saksun

Efter en dejlig morgenmad i hotellets restaurant er der heldagsudflugt til det nordlige Streymoy, Saksun og til sydlige Eysturoy, Eystnes. Broen over Atlanterhavet mellem Streymoy og Eysturoy krydses, og på turen ser I Skálafjorden, Færøernes længste fjord, og oplever Runavík. Herefter besøges Toftir og den største uldvarebutik på Færøerne. Ude på Eystnes ved vindmølleparken har I en fantastisk udsigt til Tórshavn, Nólsoy og Nordøerne.

Overnatning: Hotel Brandan inkl. morgenmad

Seværdigheder: Eiði, Gjógv, Saksun.

Dag 3: Tórshavn

Her har I mulighed for at tage på byvandring på egen hånd. Tórshavn er en af verdens mindste og mest unikke hovedstæder, beliggende ved vandet med udsigt til de omkringliggende bjerge. Tórshavn blev første gang nævnt på skrift i år 1075 og betragtes dermed som en af Nordeuropas ældste hovedstæder. Oplev for eksempel de gamle bydele, hvor smalle stræder, trapper og klippegrund blander sig med de små, sorttjærede huse med hvide vinduer og grønne græstage.

På denne dag bliver det muligt at tilkøbe en udflugt mere. Hør nærmere ved Vilholdt Rejser.

Overnatning: Hotel Brandan inkl. morgenmad

Seværdigheder: Nordens Hus, Parken Plantasjan, Tinganes, havnen og det gamle fort.

Dag 4: Udflugt til Vestmannagrotterne

Efter morgenmaden på hotellet tager I på udflugt til Vestmannagrotterne.

Turens første stop er Kvívík, der ligger i en smuk dal på øen Streymoy. Denne charmerende landsby bærer på en dyb vikingearv, med historiske rødder der går tilbage til de frygtløse viking opdagelsesrejsende. Her kan du vandre langs kysten, hvor du vil støde på vikingetidsudgravninger, der afslører de første bosætteres fodspor i Kvívík. Denne fredfyldte bosættelse er blevet et essentielt besøg på rejser til Færøerne.

Næste stop på rejsen er Vestmanna, hvor du går om bord på skibet for at opleve de fascinerende fuglefjelde. Disse klipper er et levende vidnesbyrd om det færøske dyreliv, pulserende med liv og energi fra utallige havfugle. Luften summer af fuglenes yndefulde dans, hvilket giver perfekte fotomuligheder. Her sejler du rundt langs den fantastiske kystlinje og ind i de dybe vestmannagrotter.

Oplev disse smukke bjergtagende steder og meget mere.

Overnatning: Hotel Brandan inkl. morgenmad

Seværdigheder: Kvívík, Vestmannagrotterne, Tórshavn, Nordens Hus, Tinganes, Det gamle fort

Dag 5: Kirkjubøur og hjemrejse

Efter morgenmaden tager I på en sidste udflugt, før I skal i lufthavnen og hjem til Danmark. Turen går til Kirkjubøur, som er en af de ældste bygder på Færøerne og har ca. 80 indbyggere. Som bispesæde var bygden i middelalderen Færøernes kulturelle og åndelige højborg. I Kirkjubøur er der mulighed for at besøge Roykstovan (entré egen betaling), der er et af de ældste, beboede huse i verden. Siden 1557 har generationer af familien Patursson levet og drevet denne gård.

Seværdigheder: Kirkjubøur, Magnus-katedralurin, Roykstovan.

Om hotellet

Hotel Brandan er et firestjernet hotel. Det er beliggende i hjertet af Gundadalur kun få minutters gang fra Tórshavns bytorv, det største indkøbscenter og det nationale fodboldstadion og sportscenter. Hotellet har 124 værelser og 4 mødelokaler, foruden saunaer, fitness-suite og spabade. På hotellets restaurant tilbydes gæsterne kulinariske oplevelser med fokus på kvalitet, økologi og minimering af madspild.

Om Vilholdt Rejser

Vilholdt Rejser blev etableret i juni 2015 og specialiserer sig i rejseoplevelser til Island, Færøerne og Grønland. Vilholdt Rejser er stolte af deres kvalificerede chauffører, guides og hele det professionelle team, som har stor erfaring i rejsebranchen. De lægger stor vægt på, at deres lokale, dansktalende guider har en humoristisk sans, har erfaring med at arbejde sammen med mennesker, at de foruden et stort lokalt kendskab til landet, befolkningen og naturen, også har et godt kendskab til dansk kultur.

Flyinformation og flytider

Alle tider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

03. - 07. oktober

Billund:

  • Afrejse fra Billund 03. oktober kl. 11.20 - Ankomst til Vagar kl. 12.20
  • Hjemrejse fra Vagar 07. oktober kl. 16.05 - Hjemkomst til Billund kl. 18.55

København:

  • Afrejse fra København 03. oktober kl. 12.25 - Ankomst til Vagar kl. 13.40
  • Hjemrejse fra Vagar 07. oktober kl. 14.30 - Hjemkomst til København kl. 17.35

14. - 18. oktober

Billund:

  • Afrejse fra Billund 14. oktober kl. 19.40 - Ankomst til Vagar kl. 20.40
  • Hjemrejse fra Vagar 18. oktober kl. 19.20 - Hjemkomst til Billund kl. 22.10

København:

  • Afrejse fra København 14. oktober kl. 12.25 - Ankomst til Vagar kl. 13.40
  • Hjemrejse fra Vagar 18. oktober kl. 14.30 - Hjemkomst til København kl. 17.35

Alle de angivne tider er lokale tider.

Find masser af gode rejseoplevelser i vores kategori med 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted på udvalgte datoer i oktober 2024.
  • Reservation skal ske senest 72 timer efter køb til Vilholdt Rejser på info@vilholdt.dk. Husk at oplyse navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas, den valgte rejseperiode og medsend jeres tilsendte ordrebekræftelse ved reservation.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Vilholdt Rejser er teknisk arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615. Har du spørgsmål til din rejse, bedes du kontakte Vilholdt Rejser.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Vilholdt Rejser
Gunnar Clausens Vej 68
8260 Viby J.
Telefonnummer: 70604477

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted på udvalgte datoer i oktober 2024.
  • Reservation skal ske senest 72 timer efter køb til Vilholdt Rejser på info@vilholdt.dk. Husk at oplyse navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas, den valgte rejseperiode og medsend jeres tilsendte ordrebekræftelse ved reservation.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Vilholdt Rejser er teknisk arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615. Har du spørgsmål til din rejse, bedes du kontakte Vilholdt Rejser.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Vilholdt Rejser
Gunnar Clausens Vej 68
8260 Viby J.
Telefonnummer: 70604477

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.