GIBA Travel

Magisk flodkrydstogt på Seinen inkl. opsamling, 6 overnatninger, helpension ombord m.m.


Ikke-abonnent
10.475,00 kr
Abonnent
9.975,00 kr

Tag med på et magisk flodkrydstogt gennem Frankrigs smukke og romantiske land. Vi sejler på Seinen, hvorfra vi oplever alt fra storbylivet i ... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Få tilbage
På lager
Varenr: 1001057

Produktbeskrivelse

Tag med på et magisk flodkrydstogt gennem Frankrigs smukke og romantiske land. Vi sejler på Seinen, hvorfra vi oplever alt fra storbylivet i Paris til mindre, idylliske havnebyer langs floden. Rejsen starter allerede fra dit opsamlingssted, hvorefter vi drager ned gennem Tyskland og Belgien, inden vi ankommer til Frankrig. Glæd dig til en fantastiske rejse, hvor vi opdager de fantastiske perler, som Seinen løber forbi.

3 gode grunde til at tage afsted

  • Charmerende flodkrydstogt på Seinen med all inclusive ombord
  • Spændende udflugter og store oplevelser er inkluderet
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Flodkrydstogt fyldt med oplevelser og forkælelse

Dette flodkrydstogt er det helt perfekte valg, hvis du er til fransk landsbystemning, spændende historier og god mad undervejs. Vi begynder rejsen med at opleve de spændende seværdigheder i byernes by, Paris, inden vi stiger ombord og lader os forføre af Seinen. Herfra fører floden os hele vejen op gennem Normandiets charmerende, frugtbare landskaber, hvor vi undervejs skal besøge berømte steder som Château de Versailles, det historiske Rouen, blomsterkysten og det maleriske Honfleur.

Prisen er pr. person og inkluderer

  • Kørsel i 4-stjernet bus (opsamlingssted vælges i købsforløbet)
  • 2 x overnatninger i Tyskland
  • 2 x halvpension
  • 4 nætter i den valgte kahytstype på MS Botticelli*
  • Helpension ombord (morgenbuffet, frokost og aftenmenu)
  • 1 x gallamiddag
  • Velkomstdrink og kanapé
  • All inclusive ombord fra kl. 11 – 23.00 (skibets vin, øl og vand)
  • 1 x udflugt til Chateau Versailles
  • Byrundture i Rouen, Honfleur og Paris
  • Besøg på Calvos-destilleri
  • Alle passager og havneudgifter
  • Kuffertservice ved ankomst og afrejse på skibet
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Program

Dag 1

Med tidlig afgang kører vi fra Danmark til Tyskland, og sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, hvor vi skal overnatte. Her vil der være fællesmiddag.

Dag 2

Efter morgenmaden fortsætter vi turen ned gennem Belgien til Frankrig og ankommer til Paris midt på eftermiddagen. Vi kører en kort byrundtur, hvor vi ser mange af de kendte seværdigheder, som bl.a. Concordepladsen, Louvre, Napoleons Triumfbue og Champs-Elysées. Paris er en fantastisk by, som med garanti vil indtage dit hjerte.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores skib, MS Botticelli, hvor vi bliver indkvarteret i vores kabiner. Sejladsen starter med en panoramasejltur på Seinen i det smukt aftenbelyste Paris. Herfra oplever vi Eiffeltårnet, Grand Palais, Orangeriet, Louvre og Nôtre Damekatedralen – en uforglemmelig sejltur, hvor Paris præsenterer sig på smukkeste vis og hvor den romantiske side virkelig kommer til udtryk.

Dag 3

Tidligt om morgenen sejler vi fra Paris, hvor vi nyder formiddagen på skibets soldæk. Herfra ser vi det fantastiske landskab og de små byer, der ligger ned til Seinen. Vi passerer flere forskellige sluser og efter en god frokost ombord, ankommer vi til Poissy, hvor der er mulighed for at gå en tur i den hyggelig by langs Seinen. Vi tilbyder også en flot udflugt til det meget berømte Château de Versailles. Her ser vi slotskapellet og den flotte spejlsal, hvor fredstraktaten blev underskrevet efter 1. Verdenskrig. I forbindelse med slottet er der meget at se i den store tilhørende park. Vi er tilbage på skibet sidst på eftermiddagen, hvor vi hygger os med en lækker middag ombord.

Dag 4

Vi sejler til Rouen, og ved ankomsten går vi en tur gennem de charmende smalle gader til Vieux Marché – pladsen hvor Jeanne d’Arc i 1431 blev brændt på bålet og videre forbi Notre Dame katedralen, som er udødeliggjort gennem Claude Monets berømte malerier af kirkefacaden i forskelligt lys. Rouen er et fantastisk sted mellem gotikkens pragtbygninger og de normanniske bindingsværkshuse. Mange vil mene, at Rouen er Frankrigs smukkeste middelalderby – og det er ikke uden grund. Vi vender tilbage til skibet i god tid inden aftens dejlige gallamiddag.

Dag 5

I dag ankommer vi til Honfleur, hvor vi nyder en af Frankrigs mest charmerende, livlige og maleriske havnebyer. Vi går en byrundtur og oplever den gamle havn med bygninger og pakhuse til oplagring af salt. Kajen i Honfleur har altid været tilholdssted for kunstmalere. Vi ser den store, gamle trækirke St. Cathrinekirken, og der bliver tid på egen hånd før lunch på skibet. Om eftermiddagen kører vi til blomsterkysten, og kommer til Trouville og badebyen Deauville. Vi slutter med at besøge et Calvados-destilleri, inden vi returnerer til Honfleur.

Dag 6

Krydstogtet nærmer sig sin afslutning, og nogle dejlige dage på Seinen er omme. Vi tager afsked med skibet og påbegynder hjemturen. Vi kører mod Tyskland til vores overnatningshotel, og vi spiser middag på hotellet.

Dag 7

Vi ankommer til Danmark sidst på dagen.

Beskrivelse af skibet MS Botticelli ****

Det franskejede, moderne 4-stjernet flodkrydstogtskibe har plads til ca. 149 passagerer. MS Botticelli er renoveret i 2016, og det er et nydeligt 2-dækker skib. Øverste dæk er indrettet restaurant, lounge, bar og A-kahytter. Hoveddækket er indrettet med B-kahytter. Alle kahytter har 2 separate senge eller 1 grand lit, bad og toilet, hårtørrer, tv og værdiboks. Der er trapper mellem etagerne (ingen elevator). På det dejlige krydstogtskib vil der være all inclusive, hvilket vil sige, at der er vin, øl, vand, sodavand og 1 kop kaffe til frokost og aften. I baren fra kl. 11-24 er der alkohol, mousserende vine og hedvin (gælder ikke specialmærker og årgangsvine).

Specificering af kahytterne

  • Dobbeltkahyt – A-kahyt
    Dobbeltkahyt på øverste dæk med stort panoramavindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.
  • Dobbeltkahyt – B-kahyt
    Dobbeltkahyt på hoveddækket med 1 stort vindue, 2 separate senge eller 1 dobbeltseng, dusche/toilet, hårtørrer, tv og værdiboks.

Opsamlingssteder

Svendborg Banegård: kl. 05.30

Odense, Rosengårdcentret v. Shell: Kl. 06.00

Vissenbjerg v. afk. 54: Kl. 06.25

Middelfart v. afk. 58b: Kl. 06.50

Fredericia Banegård: Kl. 07.10

Ved hjemrejse ankommer vi til Danmark sidst på dagen.

Betingelser:

  • Rejsen foregår fra d. 10. 16. oktober 2021 med afrejse fra dit valgte opsamlingssted. Dette vælges i købsforløbet.
  • Rejsen bliver gennemført uanset antal af tilmeldte.
  • Krydstogtskibet har plads til 149 pax.
  • Prisen inkluderer ikke entréer og måltider, der ikke er nævnt i programmet.
  • Det er muligt at tilkøbe fast plads i bussen. Dette koster 100 kr. pr. person og betales direkte til GIBA Travel.
  • Det er muligt at tilkøbe afbestillings- og rejseforsikring gennem GIBA Travel.
  • Skulle restriktioner omkring Covid-19, gøre det umuligt at gennemføre rejsen, vil det fulde beløb naturligvis blive refunderet.
  • GIBA Travel forbeholder sig retten til at lave mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
  • Ca. 8 dage efter køb, vil I blive kontaktet af GIBA Travel og efterfølgende få tilsendt jeres rejsedokumenter.
  • Jysk Fynske mediers fordelsklub er kun formidler af dette tilbud.
  • GIBA Travel er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår fra d. 10. 16. oktober 2021 med afrejse fra dit valgte opsamlingssted. Dette vælges i købsforløbet.
  • Rejsen bliver gennemført uanset antal af tilmeldte.
  • Krydstogtskibet har plads til 149 pax.
  • Prisen inkluderer ikke entréer og måltider, der ikke er nævnt i programmet.
  • Det er muligt at tilkøbe fast plads i bussen. Dette koster 100 kr. pr. person og betales direkte til GIBA Travel.
  • Det er muligt at tilkøbe afbestillings- og rejseforsikring gennem GIBA Travel.
  • Skulle restriktioner omkring Covid-19, gøre det umuligt at gennemføre rejsen, vil det fulde beløb naturligvis blive refunderet.
  • GIBA Travel forbeholder sig retten til at lave mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer og opsamlingstiden.
  • Ca. 8 dage efter køb, vil I blive kontaktet af GIBA Travel og efterfølgende få tilsendt jeres rejsedokumenter.
  • Jysk Fynske mediers fordelsklub er kun formidler af dette tilbud.
  • GIBA Travel er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.