GIBA Travel

GOTLAND: 5-dages busrejse til Sveriges skønneste ferieø inkl. udflugtsprogram, rejseleder m.m.


Ikke-abonnent
6.995,00 kr
Abonnent
6.395,00 kr

Tag med på en spændende 5-dages busrejse, når turen går til Sveriges største ø, Gotland, sammen med Giba Travel. Gotland er populær blandt sv... Læs mere

Vælg opsamlingssted

På lager
Varenr: 1004059

Produktbeskrivelse

Tag med på en spændende 5-dages busrejse, når turen går til Sveriges største ø, Gotland, sammen med Giba Travel. Gotland er populær blandt svenskerne, og i ferieperioder tyer mange turister til den store, naturskønne ø – og vi forstår godt hvorfor. Øen byder nemlig på kilometerlange skove og kyster, flotte cykelruter, museer, gribende historie og hyggelige Visby, som er på UNESCO's liste over verdensarv. Rejsen er skræddersyet til dig, som elsker rejser, der kombinerer natur, historie og spændende udflugter.

3 gode grunde til at tage afsted

  • Oplev smukke Gotland
  • Fordelagtig pris for abonnenter
  • Bustransport inkluderet

Prisen er pr. person og inkluderer

  • Bustransport i 4-stjernet bus
  • Færge Oskarshamm – Visby t/r
  • Færge Fårö – Gotland t/r
  • 4 x overnatninger i den valgte værelsestype på Scandic Visby Färjeleden
  • 2 x middag ombord på færgen
  • 2 x middag i Visby
  • 1 x besøg på hjortefarm
  • 1 x Gotlandspandekager
  • 1 x besøg på Øland
  • Udflugter iht. program
  • Dansk rejseleder

Tag med på en 5-dages rejse til et af svenskernes foretrukne feriesteder

Gotland har en enestående historie, og øen byder på smuk natur og lidt af Danmarkshistorien, som var en del af den danske konges riger fra Valdemar Atterdag til Christian 4. Det var også her, at Ingmar Bergmann levede, kunstneren Asger Jorn blev begravet og Oluf Palme havde sin sommerbolig. På vores byrundtur i Visby går vi gennem de smalle gyder og stræder, hvor stokroser pryder de gamle huse. Vi besøger også Domkirken Santa Maria og ser Sveriges ældste forsvarstårn Krudttårnet samt den gamle ringmur.

Program

Dag 1

Efter opsamling kører vi over Øresundsbroen , og med passende pauser ankommer vi til Oskarshamn, hvorfra vi sejler til Visby på Gotland. Vi nyder en middag ombord på færgen. Sen ankomst til hotellet.

Dag 2

Efter morgenmaden tager vi på en byvandring i den velbevarede Hansestad, der er beskyttet af sin høje ringmur med de 30 tårne. Her oplever vi de gamle købmandsgårde og ser nærmere på ruinerne fra Nordens mægtigste borge og kirker. Gader, der bliver til trapper, skråninger med udsigt til Østersøen og smalle stræder med høje pakhuse fra middelalderen, vidner om fortidens rigdomme, som blev købt og solgt her på deres vej til København eller Novgorod, Byzans eller Finmarken. Indre Visby blev i 1995 optaget på Unescos liste over verdenskulturarv, og i begrundelsen for optagelsen lød det bl.a., at “Visby er et enestående eksempel på en nordeuropæisk befæstet handelsby fra middelalderen.” I byen findes der mere end 200 bygninger fra middelalderen, og overalt mærker man historiens vingesus.

Efter et par timer rundt i de hyggelig stræder og et kig i kirkeruiner, besøger vi kongens spiritusfabrik fra 1770. Her oplever vi Gotlands spændende historie, gravenes udvikling fra stenalder til vikingetid samt vikingernes sølv- og guldskatte. Dagens oplevelser slutter med et besøg på Högklint med en fantastisk udsigt til det smukke Schweizerhus, Fridhem og Visby.

Dag 3

På dagens udflugt kører vi mod den nordlige del af Gotland, det største rauke-område. Vi tager færgen over det smalle sund til Fårö, hvor vi gør et kort ophold ved Fårö Kirke, hvor filminstruktøren Ingmar Bergmann ligger begravet. Herefter oplever vi det smukke landskab, ser et af Sveriges mest charmerende små fiskerlejer og oplever de særprægede, fritstående klipperformationer, rauker, som Gotland og Öland er kendt for. Efter rundturen på Fårö tager vi færgen tilbage og kører til vores hotel, hvor der bliver tid til afslapning.

Dag 4

Udflugten i dag går sydpå og vi besøger landsbyen Grötlingbo, hvor vi først ser den gamle og charmerende Kirke, hvor Asger Jorn ligger begravet. Herefter tager vi tilbage til middelalderen på Kattlunds gård, der er en af Nordens bedst bevarede gårde med rødder tilbage til 1200-tallet. Vi ser bl.a. urtehaven og frugtplantagen med lokale æblesorter, inden vi kan glæde os til at smage på Gotlands berømte specialitet: Gotlandspandekager.

Fra Grötlingbo fortsætter vi gennem det gotlandske sletteland ”Alvaret” mod øens sydspids. Her findes stenmuseet, hvor Christian 4. hentede sandsten til sine slotte. Vi besøger hjortefarmen Margus, der også har en lille gårdbutik med lokale specialiteter. Turen fortsætter nordpå langs vestkysten ad nogle spændende kystveje til stedet, hvor Valdemar Atterdag gik i land 22. juli 1361 og brandbeskattede Visby. Her får vi en flot udsigt til Karlsøerne, hvorefter vi fortsætter til færgen, som afgår fra Visby sidst på eftermiddagen. Vi spiser middag ombord og ankommer til Oskarshammn først på aftenen. Herfra kører vi direkte til vores hotel i Kalmar, hvor vi overnatter.

Dag 5

Efter morgenmaden kører vi til Sveriges næststørste ø, Øland. Vi kører over den seks kilometer lange bro, der forbinder øen med fastlandet. På østkysten passerer vi flere gamle, spændende byer og ikke mindst et stort antal stubmøller. Vi besøger byen Borgholm, der er nabo til Solliden – den svenske kongefamilies sommerslot. Vi ser bl.a. kalkstensletten Store Alvaret og den berømte slotsruin Eketorps Borg, som er en rekonstruktion af en ringborg fra 300-tallet. Tilbage på fastlandet kører vi retur til Danmark.

Opsamlingssteder

Afrejse

  • Fredericia, Banegård: Kl. 05.30
  • Odense, Rosengårdcentret ved Shell: Kl. 06.00
  • Nyborg, ved Circle K og McDonald's: Kl. 06.30

Hjemrejse

  • Nyborg, ved Circle K og McDonald's: Kl. 20.00
  • Odense, Rosengårdcentret ved Shell: Kl. 20.30
  • Fredericia, Banegård: Kl. 21.00

På avisfordele.dk har vi et stort udvalg af fantastiske rejser i ind- og udland, ophold og busture. Se dem alle her.

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 03. – 07. september 2022. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte GIBA Travel på giba@gibatravel.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen på avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) samt dit ordrenummer.
  • Medbring venligst jeres ordrebekræftelse på det valgte opsamlingssted, og mød gerne op senest 15 minutter førend den planlagte afgang.
  • Ca. 8 dage før afrejse, vil I blive kontaktet af Giba Travel, samt få tilsendt jeres rejsedokumenter m.v.
  • GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer.
  • Giba Travel er arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 03. – 07. september 2022. Vælg ønskede opsamlingssted i købsforløbet.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte GIBA Travel på giba@gibatravel.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen på avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) samt dit ordrenummer.
  • Medbring venligst jeres ordrebekræftelse på det valgte opsamlingssted, og mød gerne op senest 15 minutter førend den planlagte afgang.
  • Ca. 8 dage før afrejse, vil I blive kontaktet af Giba Travel, samt få tilsendt jeres rejsedokumenter m.v.
  • GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer.
  • Giba Travel er arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.