Panter Rejser

ITALIEN: 8-dages drømmerejse til øen Sardinien inkl. fly, hotel, sejltur m.m.


Ikke-abonnent
13.495,00 kr
Abonnent
12.495,00 kr

Rejs med til den fortryllende ø, Sardinien - en ægte perle midt i Middelhavet. Denne ekstraordinære rejse tilbyder en sjælden mulighed for at... Læs mere

Varenr: 1012676

Produktbeskrivelse

Rejs med til den fortryllende ø, Sardinien - en ægte perle midt i Middelhavet. Denne ekstraordinære rejse tilbyder en sjælden mulighed for at opleve sardinske traditioner, der er lige så rige som øens historie, alt imens I nyder det dejlige vand, der spejler det mediterranske paradis. Oplev de skjulte bugter, dramatiske landskaber, historiske byer og bugnende kyster. Under rejsen bliver I indlogeret på det velbeliggende Hotel Airone med pool, spabad og en smuk udsigt.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Oplev Sardiniens dramatiske landskaber, der indbyder til både fordybelse og eventyr
  • Mød de lokale og mærk den sardinske ildsjæl
  • Bo på et dejligt hotel med pools og god udsigt

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund - Alghero t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 10 kg
  • 1 stk. indchecket bagage á max 20 kg
  • Bustransfer fra lufthavn - hotel t/r
  • Bustransport iht. programmet
  • 7 x overnatninger i den valgte værelsestype på Hotel Airone
  • 7 x morgenmad
  • 2 x frokost
  • 7 x middag
  • Sejltur i Maddalena Skærgård inkl. frokost
  • Besøg i Porto Cervo med den eksklusive yacht-havn
  • Lokal vinsmagning af 3 vine inkl. Pana Carasau (traditionelt Sardinsk fladbrød)
  • Udflugt til Castelsardo inkl. besøg af en af Sardiniens nurager
  • Besøg Nuoro og Orgosolo inkl. frokost med hyrder
  • Dansk rejseleder

Program

1. dag: Ankomst Sardinien

Vi flyver til Alghero og fortsætter derefter til Hotel Airone i Baja Sardinia, hvor vi skal bo i syv nætter. Middag på hotellet.

2. dag: Sejltur til Maddalena Skærgård

Efter morgenmaden venter en heldagsudflugt til øerne i Maddalena-skærgård. Arkipelaget består af syv større øer og over tres mindre, og hele området er en nationalpark. Krystalklart hav skifter mellem smaragdgrøn, turkis og dybblå farve, rosa granitblokke formet af vind og havets bølger, hvide strande samt en unik flora og fauna karakteriserer dette paradis. Vi gør et stop på øen Santa Maria, fortsætter til øen Budelli med dens fantastiske rosa strand, gør holdt ved øen Spargi og afslutter på den største af øerne, La Maddalena. Under bådturen inkluderes en let pasta frokost. Om aftenen spiser vi fælles middag på hotellet.

3. dag: Costa Smeralda

Efter en dejlig morgenmad begiver vi os ud på en fantastisk køretur langs den eventyrlige Smaragdkyst, et område der har opnået verdensberømmelse for sit betagende turkisblå hav og sine idylliske, skjulte bugter. Det krystalklare vand glitrer i solen, mens vi kører langs dramatiske granitklipper og hvide sandstrande, som strækker sig langs kysten. Undervejs besøger vi nogle af de mest betagende byer på øen, herunder den elegante hovedstad Porto Cervo, som er kendt for sin eksklusive yacht-havn og luksuriøse atmosfære. Vi fortsætter til Cala di Volpe, hvor vi kan nyde den spektakulære udsigt over bugten, og videre til Porto Rotondo, som emmer af charme og stil. I en af byerne stopper vi for at tage på en lokal vinsmagning, hvor vi får mulighed for at smage på de fine vine, der produceres i regionen. Dagen afsluttes med en fælles middag på hotellet.

4. dag: Udflugt til Korsika

I dag har du mulighed for at tilbringe dagen, som du ønsker, eller vælge at deltage i en spændende udflugt til Korsika. Vi begiver os tidligt til havnen i Santa Teresa Gallura, hvorfra vi sejler med båd til den charmerende by Bonifacio på Korsikas sydspids. Korsika, den fjerdestørste ø i Middelhavet, er en del af Frankrig og har en fascinerende historie – den er blandt andet kendt som Napoleon Bonapartes fødested. Ved ankomsten til Bonifacio stiger vi ombord på et lille, malerisk tog, der tager os op til den gamle bydel, hvor vi går på en kort byrundtur sammen med vores guide. Den smalle labyrint af gader og den imponerende udsigt over havet gør byen til et absolut højdepunkt. Efter turen får vi tid til selv at udforske byen, spise frokost på en af de hyggelige caféer og suge atmosfæren til os. Når vi er klar til at forlade Korsika, tager vi båden tilbage til Sardinien og kører med bus tilbage til hotellet (udflugten gennemføres ved minimum 20 deltager og skal bestilles sammen med rejsen kr. 850,- pr. person. Pasoplysninger skal oplyses ved bestilling). Middag på hotellet om aftenen.

5. dag: Castelsardo

Efter morgenmaden kører vi langs den nordlige kyst til Castelsardo. Byen domineres af en imponerende middelalderborg, der ligger ovenover den historiske bymidte. Blandt de maleriske gader finder vi håndværkere, der sælger håndlavede kurve med traditionelle mønstre. Rundt omkring på Sardinien findes cirka 8.000 såkaldte nurager, tårnbygninger fra bronzealderen med form som en amputeret kegle. De fungerede sandsynligvis primært som forsvarsanlæg, men kunne også have været boliger for lokale herskere. Nogle nurager er omgivet af forsvarsvold og udgør en del af et kompleks med små huse og grave. Under turen besøger vi en af Sardiniens mange nurager, som er blevet et symbol for øen. Middag om aftenen.

6 dag: Nuoro og Orgosolo

Morgenmad på hotellet. I dag skal vi opleve hjertet af Sardinien. Vores første stop er Nuoro, der ligger ved foden af det 955 meter høje bjerg, Ortobene. Byen er fødested for flere kendte kunstnere, digtere og forfattere, herunder Grazia Deledda, der modtog Nobelprisen i litteratur i 1936. Vores rejse fortsætter til Orgosolo, der ligger i et landskab karakteriseret af vild og uberørt natur. Orgosolo er mest kendt for sine mange vægmalerier med både sociale, kulturelle og politiske temaer. Motiver fra hverdagen blandes med historier om områdets historie, sociale forhold, hyrdernes liv og politisk kamp rundt om i verden. De cirka 150 malerier danner et unikt udendørs galleri. Fyldt med nye indtryk spiser vi en solid frokost sammen med hyrderne. Måltidet består af traditionelle retter med et glas lokal vin. Mætte og glade vender vi tilbage til vores hotel. Fælles middag om aftenen.

7 dag: Dagen fri til egne aktiviteter

Efter morgenmad på hotellet, har du hele dagen til rådighed til at udforske Sardinien på egen hånd. Du kan vælge at slappe af ved hotellets pool, tage på en opdagelsesrejse i de smukke omgivelser, eller besøge lokale attraktioner. Om aftenen samles vi til middag på.

8 dag: Hjemrejse

Morgenmad på hotellet, og resten af dagen er til fri disposition, indtil vi bliver afhentet af vores bus, som kører os til Alghero Lufthavn.

Flytider og flyinformationer:

  • Afrejse fra Billund d. 04. juni kl. 16.45 - Ankomst til Alghero kl. 19.30
  • Hjemrejse fra Alghero d. 11. juni kl. 19.55 - Hjemkomst til Billund kl. 22.30

Alle de angivne tider er lokale tider. Tiderne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Flyselskab: Ryan Air.

Find flere drømmerejser i vores kategori med 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 04. - 11. juni 2025. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Har I mod på endnu flere udflugter, kan følgende købes ved kontakt til Panter Rejser: Udflugt til Korsika - Kr. 850 pr. person (ved min. 20 deltagere).
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 04. - 11. juni 2025. Afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Har I mod på endnu flere udflugter, kan følgende købes ved kontakt til Panter Rejser: Udflugt til Korsika - Kr. 850 pr. person (ved min. 20 deltagere).
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.