Ophold på Brandbjerg Højskole med temaet "Bag om Matador"
Brandbjerg Højskole

JELLING: 5-dages ophold på Brandbjerg Højskole med temaet "Bag om Matador"


Ikke-abonnent
5.200,00 kr
Abonnent
4.800,00 kr

Tv-serien Matador er alle tiders mest elskede serie fra DR. Historien om Mads Andersen-Skjern, der ankommer til Korsbæk og ryster byen med si... Læs mere

Få tilbage
På lager
Varenr: 1005626

Produktbeskrivelse

Tv-serien Matador er alle tiders mest elskede serie fra DR. Historien om Mads Andersen-Skjern, der ankommer til Korsbæk og ryster byen med sin moderne tøjforretning, ramte og rammer stadig alle generationer. På dette 5-dages ophold på Brandbjerg Højskole vil vi gå i dybden og komme bag om personerne, stederne, moralen, etikken og meget mere i Matador. Glæd dig også til at to dygtige filosofiundervisere fra universitetet, som bl.a. står bag podcasten Matador Remix, tager livtag med Matador og kigger dybere, end vi normalt er vant til.

Sidste år blev kurset hurtigt udsolgt – så hvis du vil være sikker på en plads, anbefaler vi en tidlig tilmelding.

3 gode grunde til at tage afsted

  • Henvender sig til alle i 40 – 70 års+ alderen
  • Inspirerende højskoleophold hvor du får en unik indsigt i Matador
  • Fordelagtig pris for abonnenter

Prisen er pr. person og inkluderer

  • 4 overnatninger i den valgte værelsestype på Brandbjerg Højskole
  • Helpension inkl. festmiddag
  • Kaffe/te og vand (øl, sodavand og vin kan tilkøbes)
  • Foredrag med Niels Wilde Langballe og Kristian Alberto Lykke Cobos: Introduktion: Matadoren, masserne og mødrene
  • Foredrag med Niels Wilde Langballe: Korsbæks persongalleri og stedernes særpræg
  • Foredrag med Jacob Wendt-Jensen: Fup eller fakta om Matador
  • Foredrag med Kristian Alberto Lykke Cobos: De store samfundsfortællinger og Matadors skjulte politiske dagsorden
  • Foredrag med Kristian Alberto Lykke Cobos: Matador som moralens kampplads
  • Foredrag med Niels Wilde Langballe: Kan en kage være sandhedsvidne?
  • Fra Skjern til Varnæs: En musikalsk fortælling om hele Danmarks Tv-serie
  • Vandretur – Brandbjerg Sønderskov
  • Tur til Tidens Samling i Odense
  • Matador for nørderne
  • Sangaften: Fra 1929-1947
  • Matador-quizzen

Mere om temaet

Tv-serien tegner et portræt af tiden under 1930´ernes depression og af Danmark under besættelsen og følger familiernes liv, mens det samtidig giver en ganske præcis beskrivelse af tiden. Matador er ikke blot en serie, men et stykke dansk kulturhistorie fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom, og sammen vil vi blive klogere på, hvorfor serien er så fantastisk, og hvad vi kan lære af den.

Gratis coffeetable book til alle

Alle deltagere får den flotte coffeetable book Matador af foredragsholderen, Jacob Wendt-Jensen, tirsdag. Sammen med Christian Monggaard har Jacob skrevet en en bog på 436 sider, og den er fyldt med mere end 300 illustrationer, masser af tekst og grafik. Den er baseret på mere end 40 nye interviews med folkene, der skabte serien, ture i arkiver på DR og Nordisk Film, og Lise Nørgaard har skrevet et fyndigt forord. Bogen indeholder mange nye perspektiver på serien.

Kursusprogram

Mandag 6. februar

  • 10.30 – 11.15: Ankomst
  • 13.00: Velkomst og rundvisning: Vi går en tur på skolen, i parken og kigger ned i herregården, hvor vi hører om Brandbjergs historie og den tragiske fortælling om den grå dame.
  • 15.30-17.15: Niels Wilde Langballe og Kristian Alberto Lykke Cobos: Introduktion: Matadoren, masserne og mødrene: Matador har en unik status i det danske samfund som en afgørende serie for dansk selvforståelse og kultur. I denne introduktion vil vi vise jer, hvordan Matador skildrer nogle af de grundlæggende eksistentielle livsvilkår samt udviklingen af sociale klasser i Danmark. Vi skal blandt andet tale om kønsroller og kvindesyn. Matador er ikke blot en serie, men et stykke dansk kulturhistorie fyldt med dybe filosofiske pointer og livsvisdom. Der bliver rig mulighed for diskussion. 
  • 19.00-20.30: Sangaften: Fra 1929-1947: En dejlig sangaften med sange fra 1930´erne og 1940´erne. Vi skal synge sange af Kai Normann Andersen, Poul Henningsen m.fl.

Tirsdag 7. februar

  • 08.30-09.15: Morgensamling
  • 09.30-11.30: Niels Wilde Langballe: Korsbæks persongalleri og stedernes særpræg: Fra byens spidser til jernbanerestaurantens stamgæster. I Matador bliver de store narrativer viklet ind i de små livsfortællinger på kryds og tværs af klasseskellene. Vi skal se på, hvordan Søren Kierkegaard kan hjælpe os til at forstå persongalleriet i Matador og på, hvordan de bærende geografiske figurer, byen og hjemmet, ikke blot fungerer som kulisser for et drama, men som betydningsbærende medfortællere af historien. Matador foregår i en brydningstid, hvilket også ses i udviklingen af stedets rolle og betydning fra den fastforankrede base og vanetænkning i starten af serien henimod senmodernitetens transitsteder i slutningen af serien. Vi skal diskutere, hvilken rolle de forskellige karakterer og steder spiller i Lise Nørgaard og Erik Ballings udødelige værk – geografisk såvel som socialt og symbolsk. 
  • 13.00–15.00: Jacob Wendt-Jensen: Fup eller fakta om Matador: Med baggrund i en stor coffee-table bog om tv-serien Matador fra Book Lab, der udkom i oktober 2020, udbydes nu et foredrag, hvor du kommer med bag kulisserne og får alle de sidste hemmeligheder bag Danmarks bedste – måske verdens bedste – tv-serie. Akkompagneret af filmklip får du også analysen af seriens skabere Lise Nørgaard og Erik Balling, dens tilblivelse og alle røverhistorierne.
  • 16.00: Matador for nørderne: Et par gange i løbet af ugen inviterer vi de rigtige matadornørder og andre interesserede til at nørde omkring serien, vi alle elsker. Vi skal se klip og diskutere ting, der er til tolkning, som f.eks. om Laura er seksuelt opstemt eller dybt irriteret, da Agnes og Boldt larmer igennem væggen, eller om Agnes rent faktisk er på randen af selvmord, når hun går på skinnerne, efter Boldt har afvist deres barn. 
  • 19.00 – 20.30: Fra Skjern til Varnæs: En musikalsk fortælling om hele Danmarks tv-serie: I forestillingen Fra Skjern til Varnæs inviterer Danmarksmesteren i Matador, sanger og skuespiller Nicolaj Cornelius, publikum med bag kulisserne i én af Danmarks mest berømte tv-serier – nemlig Matador. Med en malerisk fortælling og en levende beskrivelse af tv-seriens elskede karakterer, rejser han fra familie til familie i Korsbæk og fortæller små, morsomme anekdoter fra filmoptagelserne, den endelige serie og om sine møder med nogle af de skuespillere, der medvirkede. Forestillingen tager dog hele tiden sit udgangspunkt i den musik, der benyttes i tv-serien, da disse sange og melodier er meget betydningsfulde for historien og stemningstilstanden. Musikken er usynlig og synlig på samme tid og altid meget nøje udvalgt til de enkelte scener.

Onsdag 8. februar

  • 08.30-09.15: Morgensamling
  • 09.30-11.00: Kristian Alberto Lykke Cobos: De store samfundsfortællinger og Matadors skjulte politiske dagsorden: I Matador bliver det 20. århundredes store politiske og religiøse kampe behandlet. Forskellige livsanskuelser og politiske ideologier styrer karaktererne og deres handlinger. I serien præsenteres de fleste politiske synspunkter, men mange overser seriens egen politiske dagsorden. Matador er på ingen måde en uskyldig gengivelse af historien. Kom og hør, hvordan Matador fortolker og måske endda fordrejer Danmarkshistorien. Her vil vi gå i kødet på seriens livsanskuelser og politiske ideologier. Der bliver plads til livlig debat om emnet.
  • 11.15: Frokost
  • 12.00-17.00: Tur til Tidens Samling i Odense: Få en usædvanlig oplevelse i de hyggelige og nostalgiske stuer: Vi skal have en dejlig rundvisning i Tidens Samlings permanente udstilling, hvor vi skal på en rejse tilbage i tiden til årtierne i det 20. århundrede. Ni stuer indrettet med originale møbler, nips og andre dagligdagsting fra årtierne giver en helt særlig mulighed for at gå på opdagelse i tiden fra 1900-1990’erne. Her er du velkommen til at sætte dig i møblerne, åbne skufferne, bladre i bøgerne og opleve den særlige atmosfære på helt tæt hold. På bordene ligger tidens aviser, blade og poesibøger sammen med håndarbejde og andet til tidsfordriv, der – sammen med bl.a. moden og teknologiers ændring – åbner øjnene for den rivende udvikling, der er sket i det 20. århundrede. 
  • 19.00-20.30: Matador-quizzen! Denne aften skal vi dyste om paratviden omkring Matador. Hvem kan huske, hvordan baron von Rydtger brækker sin arm? Eller: Hvem anskaffer sig en hjemmebar og radiogrammofon i 1937? Ugens "største Matador" skal findes.
  • 21.00: Matador for nørderne: Igen inviterer vi de rigtige matadornørder og andre interesserede til at nørde med udgangspunkt i klip og undringer.

Torsdag 9. februar

  • 08.30-09.15: Morgensamling
  • 09.30-11.15: Kristian Alberto Lykke Cobos: Matador som moralens kampplads: Seriens mange etiske problemstillinger har givet os et unikt springbræt til at forstå og tage stilling til datidens og nutidens moralske spørgsmål. Alt fra utroskab, abort og homoseksualitet til spørgsmål om pligt og ansvar. Klare moralske standpunkter styrer mange af karaktererne, som ikke tvivler, når de bør risikere liv og lemmer for andre. Vi vil kaste os over de vigtigste etiske spørgsmål, som Matador stiller og give plads til, at deltagerne kan tage diskussionerne op. 
  • 14.00–16.00: Vandretur – Brandbjerg Sønderskov: Vi skal dykke lidt ned i fortællingen om Brandbjerg Højskole, herregården og vandre sammen en tur i Brandbjergs egen skov og den smukke herregårdspark. Skoven er klassificeret som uberørt naturskov og kendetegnes ved et rigt dyre og planteliv, rislende bæk, mosbegroede stammer og et dramatisk landskab. Herregårdsparken er velholdt og omkranset af voldgraven. 
  • 16.30: Festforberedelser
  • 18.30: Festmiddag

Fredag 10. februar

  • 08.30: Udtjekning fra værelser 
  • 09.30-11.15: Niels Wilde Langballe: Kan en kage være sandhedsvidne? Ting og sager i Matador: I sølvbryllupstalen til Maude indleder Hans Christian med at sige: “Hvis disse vægge kunne tale…” Ja, hvad ville de egentlig berette om, væggene, møblerne, klæderne, interiøret og alle de andre rekvisitter i serien? Er tingene blot kulisser for dramaet, eller er de med til at tegne fortællingens forløb, figurernes karaktertræk og samfundets sociale indretning? Kan en kage tale sandhed? Hvad betyder det, når Albert glemmer sin hat i banken efter mødet? Hvad kan en broche fortælle, der gør byens førende dame tom for ord? I en fælles diskussion dykker vi sammen ned i tingenes betydning.
  • 11.30: Frokost og evaluering
  • 12.45: Farvel og tak for denne gang

Medvirkende

  • Kristian-Alberto Lykke Cobos, Ekstern Lektor på Aarhus Universitet: Cand. Mag. i filosofi, foredragsholder, underviser, forsker, og K.E. Løgstrup ekspert. Han har blandt andet oversat Løgstrups hovedværk til spansk. Han underviser på Århus Universitet i organisationsetik, medicinsk filosofi og idrætsfilosofi – altid med fokus på anvendelse og praksis. Tidligere har Alberto rejst Danmark rundt med foredrag om filosofi og Mads og Monopolet. Alberto er kendt for sin evne til at formidle filosofi på en vedkommende måde, der taler ind i vores samfund og virkelighed.
  • Niels Wilde Langballe, Uddannet BA i filosofi med tilvalg i litteraturhistorie, Cand. Mag. og ph.d. i filosofi. Fra 2022 international postdoc finansieret af Carlsbergfondet ved universitet i Stavanger og Aarhus Universitet. Niels forsker primært i klimaforandringer, død og efterliv samt eksistensfilosofi herunder især Søren Kierkegaards tænkning både i forhold til traditionen, samtiden og moderne teoridannelser. Han har tidligere været ansat som videnskabelig assistent på Aarhus Universitet, hvor han har undervist i metafysik samt videnskabs- og teknologifilosofi.
  • Nicolaj Cornelius, Uddannet sanger og skuespiller på Anne Rosing Instituttet i Hellerup. Inden da var Nicolaj Danmarks yngste revydirektør, og debuterede i musicalen “Doktor Zhivago”. Efter at have medvirket i flere musicals skabte han sit eget teaterselskab, og turnerer nu Danmark rundt med succesforestillingen Fra Skjern til Varnæs.
  • Jacob Wendt Jensen, Gennem mere end 25 år som journalist har Jacob fortrinsvis anmeldt film men også tv-serier, rockkoncerter, bøger og stand-up comedy. Frem til 2018 var han formand for Danske Filmkritikere. Det er dem, der uddeler Bodil-prisen. Det førte arbejde i filmkritikerjuryer blandt andet på filmfestivalen i Cannes med sig. Jacob skriver bøger og holder foredrag og i denne sammenhæng mest relevant bøgerne ”Matador” som er skrevet sammen med Christian Monggaard samt den nye bog “Livet ifølge Lise Nørgaard”.
  • Nikolaj Hygebjerg, Kursusleder og højskolelærer. Entusiastisk halmhusbygger og højskolelærer gennem næsten 20 år.

Mad under højskoleopholdet

Hver dag er der sund og varieret morgenmad fra 07.30-08.30. Lækker frokostbuffet kl. 11.30, samt dejlig aftensmad kl. 17.30. Hver formiddag, eftermiddag og aften er der kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.

Se alle vores ophold, højskoleophold og rejser under kategorien "Rejser & Ophold".

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Højskoleopholdet afholdes i perioden 06. – 10. februar 2023.
  • Du kan max. købe til 2 personer pr. abonnement.
  • Reservation skal efterfølgende køb ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse at du har købt opholdet hos Avisfordele (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) samt dit ordrenummer.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for vores kunder, og der tages forbehold for udsolgt.
  • Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole tlf. 75 87 15 00.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Højskoleopholdet afholdes i perioden 06. – 10. februar 2023.
  • Du kan max. købe til 2 personer pr. abonnement.
  • Reservation skal efterfølgende køb ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse at du har købt opholdet hos Avisfordele (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) samt dit ordrenummer.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for vores kunder, og der tages forbehold for udsolgt.
  • Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole tlf. 75 87 15 00.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.