Brandbjerg Højskole

JELLING: Hjertevarme og smil på Brandbjerg Højskole inkl. 4 overnatninger, helpension, udflugter m.m.


Ikke-abonnent
5.950,00 kr
Abonnent
5.550,00 kr

Glæd dig til et klassisk højskoleophold med lidt ekstra forkælelse. Under temaet 'Et smil fra én jeg ikke kender' bliver vi mindet om, at vi ... Læs mere

Få tilbage
På lager
Varenr: 1009919

Produktbeskrivelse

Glæd dig til et klassisk højskoleophold med lidt ekstra forkælelse.
Under temaet 'Et smil fra én jeg ikke kender' bliver vi mindet om, at vi skal huske at smile til hinanden. Vi taler med hinanden og hører skønne foredrag, og i løbet af ugen tager vi på spændende udflugter og vandreture. Alt sammen krydres med alt det bedste fra højskolelivet med dejligt samvær, morgensamlinger og masser af højskolesang i de fantastiske rammer på Brandbjerg Højskole.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Glæd dig til flere spændende foredrag
  • Få et smil på læben og en masse gode oplevelser
  • Personlig og faglig udvikling

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • 4 x overnatninger på Brandbjerg Højskole i den valgte værelsestype
  • Helpension alle dage (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Kaffe, te og vand
  • Udflugter og foredrag jf. programmet

Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Højskoleopholdet: Et smil fra én jeg ikke kender

Få et dejligt ophold, der byder på skønne foredrag med masser af hjerte og smil. Glæd jer til hjertevarme foredrag med bl.a. skuespilleren AnnMari Max Hansen, som fortæller om Grundtvig og synger fra hans smukke sangskat. Pianist Kristian Bisgaard og sangskriver Anette Prehn dykker ned i Jeppe Aakjærs ukendte sange, og forfatter Leonora Christina Skov står bag en medrivende forfatteraften med udgangspunkt i erindringsromanen ”Hvis vi ikke taler om det”. Har du set "Løvens Hule", kender du iværksætter Martin Witt, der sørger for, at vi kan tage glade og opløftede hjem med sit livsbekræftende foredrag ”Der er altid en grund til at smile.”

I løbet af ugen skal vi desuden på heldagstur til Christiansfeld samt på besøg på Vingården Lindely med smagning og frokost. Oplev også skønne vandreture i lokalområdets smukke natur, dejlige morgensamlinger og masser af højskolesang.

Medvirkende:

  • Leonora Christina Skov

Aktuel med erindringsromanen “Hvis vi ikke taler om det”, der udkom i april 2021. Romanen er en fortsættelse til den anmelderroste erindringsroman “Den, der lever stille” (2018), der er solgt i 145.000 eksemplarer, udkom som spillefilm i 2023 og blev belønnet med bl.a. De Gyldne Laurbær, Martha Prisen og Spoken Word Prisen. Hun har tidligere skrevet romanerne “Hvor intet bryder vinden” (2015), “Førsteelskeren” (2012), “Silhuet af en synder” (2010), ”Champagnepigen” (2007) og “Rygsvømmeren” (2003). Hendes forfatterskab er oversat til otte sprog.

  • Anette Prehn

Dansk sangskriver og fællessangsaktivist, hvis tekster griber mennesker om hjertet, giver erkendelsesspring og sætter sig spor i det levede liv. Til daglig er Anette iværksætter og forfatter til mere end 20 bøger. Med sin baggrund som sociolog har hun et skarpt blik for, hvilken indre styrke og hvilke strategier, vi behøver som mennesker og fællesskaber for at kunne trives i vores tidsalder samt kunne håndtere de enorme udfordringer og kriser, vi står midt i.

  • Kristian Bisgaard

Pianist, korleder og komponist og har bidraget med flere melodier til Højskolesangbogen. I et langvarigt samarbejde med Simon Lægsgaard Madsen, forstander på Brandbjerg, har han lagt toner til en række af Simons digte. For Kristian er det at synge sammen en unik glæde, som beriger fællesskaber i næsten alle sammenhænge, og han er dygtig til at skabe et trygt og inspirerende rum til fællessang.

  • AnnMari Max Hansen

Har tidligere været ansat på Det kgl. Teater og spillet hovedroller i såvel det moderne som det klassiske repertoire. Hun har desuden medvirket i adskillige musicals, bl.a. ”Les Miserables”, ”Over the Rainbow”, ”Cabaret”, ”Tiggeroperaen” og senest i ”Spillemand på en tagryg” og ”Oliver Twist” på Det ny Teater i København. Desuden har hun medvirket i flere film, bl.a. ”Vinterbørn”, ”Løgneren”, ”Elise” og ”Øjeblikket” samt indspillet CD’er og tv, revy og kabaret.

  • Jørgen Antonsen

Amatørarkæologen fandt sammen med sin skolekammerat i 2020 en guldskat på en mark i Vindelev - blot ca. 5 kilometer fra Brandbjerg Højskole. Et fund, der skulle vise sig at være et af de vigtigste guldfund fra jernalderen i Danmarkshistorien og bære på verdens ældste runeinskription om guden Odin. I alt 795 gram guld blev på fire dage fundet i området, og 'Vindelev-skatten' kan efter 1500 år i den jyske muld nu atter se dagens lys.

  • Martin Witt

Mød manden bag smilet. Martin var oprindeligt ejendomsmægler, men valgte at droppe de faste og sikre rammer for at kaste sig ud i en spændende tilværelse som iværksætter. En rejse, som har budt på at væld af fantastiske oplevelser og bl.a. en tur i DR´s populære TV-program "Løvens hule". I dag driver Martin sine virksomheder Design by Witt & Witt Studios. Herudover hjælper Martin andre iværksættere med konceptudvikling og branding. Martin lever nu et liv, han tidligere kun havde turdet drømme om og bruger sin historie til at inspirere andre til at følge deres drømme - og altid finde en grund til at smile.

  • Henrik Oests

Uddannet cand.theol og har fungeret som sognepræst i hhv. Horsens og Aarhus. Han har i mange år været tilknyttet bl.a. børnehjerteafdelingen på Skejby Sygehus, hvor han bl.a. deltog i TV2's dokumentarserie 'Hjertebørn'. 
Henriks foredrag drager lytteren godt ind i fortællingen, når han med ord og billeder tilgår sine emner fra skæve og uventede vinkler.

Program

Tirsdag 25. juni 2024

10:00-11:00: Ankomst

11:15: Velkomst

12:30: Indkvartering på værelserne

13.30-15.00: Rundvisning på skolen og et dyk ned i Brandbjerg Højskoles lange historie. Vi besøger bl.a. Herregården og parken og hører den tragiske fortælling om stedets grå dame.

15.00: En fortælle- og sangaften om kvinderne i N.F.S. Grundtvigs liv v/ Skuespiller/sanger AnnMari Max Hansen:

“N.F.S. Grundtvig har altid stået som en lettere støvet, bleg figur i min bevidsthed. Nok vidste jeg, at han havde skrevet et utal af salmer, og at han var inspirator og fundamentet i højskolebevægelsen, men derudover rakte min viden om ham ikke langt. Og sådan tror jeg (desværre), der er mange, der har det i dag. Ad uransalige veje fik jeg pludselig flere bøger om hans liv i hænderne og blev grebet af hans passion, ånd og kreativitet. Efter nogen tids studier stod denne mesterlige kæmpe pludselig lyslevende foran mig og nærmest kaldte på at blive bragt til live.” I den forbindelse har skuespiller AnnMari Max Hansen skabt en fortælle-/sangaften om Grundtvig og de kvinder i hans liv, som førte ham ind i eksistensen, bl.a. Constance Leth, Lise Blicher, Marie Toft m.fl. – også for at fremhæve den sensuelle og lidenskabelige del af Grundtvig, hans passion for det levede liv, hans kampe, rystelser/nedbrud, troen, glæden, sangen og især fællesskabet. Gennem fortælling, oplæsning, sang og fællessang sætter AnnMari Max Hansen lys på Grundtvigs kvinder og poesi. Der vil være en pianist til at akkompagnere.

19:30: Foredrag: 10 skæve leveregler – som er en overvejelse værd v/Henrik Oest

På biblioteker og i boghandelen kan man købe masser af gode råd i bogform. Ofte er de skrevet af kendte fra tv, men fordi man er kendt og vært på et tv-program, er man ikke nødvendigvis den bedste til at give andre gode råd. Og de gode råd er så mange, at man kan finde vejledning i alle retninger – også modsatrettede. Som præst gennem mange år har Henrik stået i mange store situationer, både i stor glæde og i stor sorg, og han har mødt og talt med mange mennesker og derved fået stor og dyrebar indsigt i livet. Til foredraget giver han os, med et humoristisk glimt i øjet, sine 10 gode leveregler, og du kan her få en smagsprøve på nogle af dem: ”Hvis du ikke bekymrer dig, har du intet tilbage at miste”, ”Skær ikke hele fedtkanten væk” og ”Du skal brokke dig”.

Onsdag 26. juni 2024

08.30: Morgensamling

09.30-11.45: Foredrag: ”Hanne – vi har fundet guld!” – historien om fundet af Vindelev skatten v/ Jørgen Antonsen

Jørgen Antonsen tager sit publikum med på en fascinerende rejse tilbage i tiden med sit spændende foredrag om opdagelsen af Vindelev Skatten. Gennem engagerende fortælling deler han historien om, hvordan denne utrolige skat blev afdækket og dens betydning for dansk historie og arkæologi. Dette foredrag er ikke kun en historie om skattejagt, men også en beretning om det menneskelige ønske om at forbinde sig med vores fortid. Antonsens entusiasme og viden om emnet gør dette til en uforglemmelig oplevelse, der vækker nysgerrigheden hos alle, der deltager.

13.00-15.00: Vandretur fra Brandbjerg Højskole til findestedet for Vindelevskatten sammen med Jørgen Antonsen.

19.30-21.00: Sangaften: ”Ud under åben himmel”

En fælles sangaften for alle kursister på skolen, hvor vi skal synge i det fri og synge om sommeren, der kommer.

Torsdag 27. juni 2024

08.30: Heldagstur til Christiansfeld samt besøg på Vingården Lindely med smagning og frokost

Vi starter dagen på Vingården Lindely ved Kolding Fjord. Lindely driver én af Danmarks største og smukkest beliggende vingårde, hvor målet er at skabe dansk vin af høj kvalitet. På Lindely har de stor erfaring med dyrkning af vin i Danmark og var blandt pionererne, da vindyrkningen begyndte sit indtog i Danmark. Gennem det seneste år har Lindely gennemført en modernisering af vingården, hvor der bl.a. er kommet nye kræfter til, som skal bidrage til at højne kvaliteten af deres vine, så de fortsat kan blive ved med at producere nogle af de bedste danske vine. Vi skal have en rundvisning, smage på vinene og nyde en lækker tapas-frokost.

Efter frokost kører vi videre til Christiansfeld, hvor vi får en spændende guidet rundtur i Christiansfeld. Christiansfeld har siden 2015 været på UNESCOs Verdensarvsliste grundet byens særlige byplan og det faktum, at der stadig er en aktiv menighed. Eftermiddagskaffen indtager vi på det historiske Brødremenighedens Hotel, og vi skal selvfølgelig smage de autentiske honningkager i forskellige varianter. Den royale familie har vist sin forkærlighed for hotellet og har besøgt Brødremenighedens hotel i flere generationer. Faktisk har samtlige regerende par besøgt hotellet, siden Christian VII gav brødremenigheden det land, som hotellet er bygget på. Inden afgang er der en lille stund på egen hånd i Christiansfeld, hvor man kan besøge butikkerne, lade sig imponere af arkitekturen eller nyde solen på en park på byens berømte torv.

19:30: Sang og foredrag: Jeppe Aakjærs ukendte sange v/ Kristian Bisgaard og Anette Prehn

På Jeppe Aakjærs gravsten ved Jenle står der med Aakjærs egne ord, at her hviler ”asken af usungne sange”. Hvad mente Aakjær med de ord? Hvorfor usungne sange? Gemmer der sig mon en slags uopdagede sange i hans livsværk, som vi endnu ikke har taget i vores mund? Anette Prehn er gået på opdagelse i Jeppe Aakjærs prosa; hans breve, foredrag, artikler og erindringer. Her har hun fundet en skattekiste af lyriske passager, der er sprængfulde af billedrigt sprog, og som har den velkendte Aakjærske brod. Men disse var hverken på rim eller vers og kunne derfor ikke synges. Anette flettede efterfølgende og med nænsom hånd Aakjærs smukke ord sammen med sine egne og skabte dermed nye sange til Danmark, som komponist Kristian Bisgaard satte fængende melodier til. Anette Prehns gådejagt kaldes “et genialt greb i den poetiske værktøjskasse” og en “flot nutidig fortolkning af Aakjærs ånd”. Politikens anmelder gav Gyldendal-bogen om gådejagten 5 hjerter. Tematikkerne, som vi skal omkring denne dag, viser, hvor aktuel Aakjær fortsat er: Betydningen af et sanseligt forhold til naturen, frygten for gentagelse, grænsesætning mellem kønnene, forbudt kærlighed.

Fredag 28. juni 2024

08.30: Morgensamling

09.30-11.30: Samtalesalon om, hvordan vi møder vores næste (med et smil)

I denne samtalesalon dykker vi ned i en hjertevarm samtale om, hvordan vi kan møde vores næste med åbenhed og et smil. De fleste tror på, at et smil kan åbne døre, skabe forbindelser og bryde barrierer. Sammen kan vi udforske, om vi kan skabe en verden, hvor venlighed og positivitet er nøgleordene, når vi møder nye mennesker. Lad os sammen dele tanker og ideer om, hvad der sker, når vi spreder glæde.

13.30-15.00: Forfatterforedrag med udgangspunkt i erindringsromanen “Hvis vi ikke taler om det” v/ Leonora Christina Skov

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred og om at flytte til København og forelske sig i en kvindelig præst til sine forældres rædsel. I “Den, der lever stille”, skrev Leonora om at genskabe sig selv fra grunden. I fortsættelsen, “Hvis vi ikke taler om det”, skriver hun om at blive til som forfatter. Om drømmen, modstanden, overgrebene, nederlagene, håbet, hjælpen og sejren. I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om tiden efter “Den, der lever stille’s” udgivelse og om de kapitler i sin historie, som hun først har vovet at åbne nu. Et levende og engageret foredrag krydret med oplæsning og spørgsmål fra salen.

16:00: Festforberedelse

18.30: Festmiddag

Lørdag 29. juni 2024

08.30: Morgensamling

09.00-11.00: Foredrag: Der er altid en grund til at smile v/ Martin Witt

Er der nu virkelig også altid en grund til at smile? Det prøver iværksætter og foredragsholder Martin Witt at overbevise os om i sine foredrag. Godt på vej mod de 30 år troede Martin, at han havde helt styr på sit liv. Men sådan går det ikke altid - heldigvis. En krise får vendt op og ned på Martins liv og kaster ham i en helt ny retning. Et liv, som ”er begyndt og skaber helt nye muligheder og oplevelser”. Man mærker omgående Martins brændende passion. Han fortæller indlevende om livet som YES-MAN og iværksætter på godt og ondt. Hele omdrejningspunktet er vigtigheden i at være tro mod sig selv og altid finde en grund til at smile.

11:15: Kursusafslutning: Fotos fra ugen og evaluering

12:00 Frokost

12:30: Afsked og farvel

Helpension på Brandbjerg Højskole

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 07.30-08.30. Lækker frokostbuffet kl. 12.30, samt dejlig aftensmad kl. 18.00. Hver formiddag, eftermiddag og aften byder køkkenet på kaffe med frugt, kage, brød, boller eller lignende.

Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser.

Du kan finde flere skønne højskoleophold i vores kategori 'Ophold & Rejser'.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Højskoleopholdet foregår 25. - 29. juni 2024 på Brandbjerg Højskole.
  • Efter købet skal reservation ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse, at du har købt opholdet hos Avisfordele (JFM's fordelsklub) og dit ordrenummer.
  • Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i programmet. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte pladser.
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud, og Brandbjerg Højskole er den tekniske arrangør. Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Højskoleopholdet foregår 25. - 29. juni 2024 på Brandbjerg Højskole.
  • Efter købet skal reservation ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse, at du har købt opholdet hos Avisfordele (JFM's fordelsklub) og dit ordrenummer.
  • Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i programmet. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.
  • Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed, og der tages forbehold for udsolgte pladser.
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud, og Brandbjerg Højskole er den tekniske arrangør. Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.