Udsolgt
Brandbjerg Højskole
Brandbjerg Højskole

JELLING: Oplev 'Det skønne liv' på Brandbjerg Højskole inkl. fantastiske oplevelser, mad m.m.


Ikke-abonnent
4.800,00 kr
Abonnent
4.400,00 kr

Glæd dig til morgensamlinger, fortællinger, naturoplevelser, gode snakke, bevægelse og provokerende foredrag. Der bliver også plads til sejlt... Læs mere

Varenr: 1004679

Produktbeskrivelse

Glæd dig til morgensamlinger, fortællinger, naturoplevelser, gode snakke, bevægelse og provokerende foredrag. Der bliver også plads til sejltur på fjorden, lækre måltider fællessang samt et par gode vandreture. Temaet er 'Det skønne liv' - og det får vi masser af på disse 5 dage. Vær med til at fejre det skønne liv i fællesskab med andre mennesker.

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • 4 overnatninger i den valgte værelsestype
  • Fuldpension inkl. festmiddag
  • Kaffe/te og vand
  • Beskrevne oplevelser i programmet

Øl, sodavand og vin kan tilkøbes.

Foredrag:

  • Kristoffer Fynbo Thorning: Syng dig glad
  • Lone Kühlmann : Vi bliver ikke yngre – fat det!
  • Louise Crandal: Duften af frihed:

Andre oplevelser:

  • Morgensamlinger
  • Sangaften
  • Oplevelsestur for livsnydere: Naturoplevelser og sejlads ved Haderslev fjord.
  • Vandretur i Grejsdalen – Istidsbakker og kraftige vandløb.
  • Vandretur: Vejle Ådal og Bindeballe købmandsgård.
  • Terningfortællinger.
  • Vandretur i Egtvedpigens Fodspor
  • Aftenvandring i parken.

Program

Mandag

11.00: Ankomst

11.30: Frokost

13.00-14.30: Velkomst og rundvisning v. kursusleder: 

Vi sætter ugen i gang med en samlet velkomst. Vi starter inde med en program-gennemgang og slutter udendørs, når vi går en runde mellem højskolens bygninger. Her får vi fortællingen om Brandbjerg Højskole og Herregården Brandbjerg.

15.00-17.00: Henrik Bækgaard: Mindre mig. Mere liv:

Den danske filosof K.E. Løgstrups tænkning kan karakteriseres som et forstørrelsesglas, et mikroskop og et kamera med vidvinkel. For ham var livet og verden umådelig stor, forunderlig og ubegribelig. Løgstrup var hverken maskinstormer eller fornuftsfjende, men han kritiserede tiden og kulturen for at gøre livet og mennesket til for lidt. Når dele af moderne hjerneforskning vil reducere mennesket til et kemisk- og biologisk bestemt væsen, eller mange rationalister mener at kunne indfange tilværelsen alene med fornuften, så råber Løgstrup: Se ud, se op, se mer’, giv agt, vær opmærksom!

19.00 – 21.00: Kristoffer Fynbo Thorning: Syng dig glad. 

Fællessang: Vi sætter gang i en skøn uge sammen og synger os glade med de bedste fra højskolesangbogen. Undervejs får vi et par gode grin og lærer hinanden bedre at kende.

Tirsdag

8.30 – 9.15: Morgensamling

9.30-11.15: Louise Crandal: Duften af frihed: 

I et foredrag om kunsten at flyve som fuglene, et nært venskab med en ørn og et livsforandrende besøg på et buddhistisk nonnekloster vil Louise Crandal tage os med på en rejse mod frihed. Foredraget handler om menneskets søgen efter frihed, glæde og kærlighed, og hvordan vi hver især på vores livsrejse prøver at finde en dybere mening med tilværelsen. Glæd dig til en medrivende fortælling om et liv med eventyr, fugle og livet som indsats. En fortælling om Nepal, nonner, noget større og om dufte af frihed og følelser af forbundethed.

12.00 – ca. 16.00: Vandretur: Grejsdalsstien med Charlotte Zeberg: 

En vandretur hvor vi nyder noget af Danmarks smukkeste og mest varierede natur, lytter til fuglene og spiser vores medbragte mad ved et af rutens lækre åndehuller. En skøn eftermiddag i højskolens egen skov, der er noget så sjældent som urørt naturskov lige på kanten af Grejsdalen. Vi vandrer på Grejsdalstien, der leder os gennem nogle af de smukkeste steder i Grejsdalen og Grejs Ådal.
Grejsdalen og Grejs Ådal er to forskellige dale, der løber i forlængelse af hinanden – de leder begge vand fra Fårup Sø og opland ud til Vejle Fjord. Vi følger Grejs å en god del af vejen. Vi skal bl.a. vandre ad nyanlagte småbroer henover den klukkende å, op og ned ad bakker og stigninger og nyder udsigter ned i skovbunden dybt under os. Undervejs nyder vi vore madpakker. Den sidste del af turen vandrer vi et par kilometer i Brandbjergs egen skov, Brandbjerg Sønderskov – så glæd dig til at opleve højskolens imponerende baghave.
Vi vandrer fra Grejs til Brandbjerg. Ruten er kuperet. Vi vandrer ca. 10 kilometer. Det tager 5 timer (inkl. pauser og tid til at nyde udsigten). Der er mulighed for at vælge en kortere rute på ca 5-6 km. Medbring praktiske sko eller gummistøvler (som du kan gå tre timer i) – eller tørre strømper. Grejsdalsstien kan være mudret, selv om vi går på stien.

16:30: Madlavning over bål med bålkok Marc Elgaard: 
Der er mulighed for at hjælpe til ved bålet, når bålkok Marc Ellegaard tilbereder en dejlig friluftsmiddag sammen med os.

17:00: Aftensmad og bålhygge i Herregårdsparken.

19.30: Højskolesang eller spil i parken. 

En hyggelig aften med flere muligheder. Syng de bedste sange fra højskolesangbogen, eller nyd en sommeraften med spil og leg i parken.

Onsdag

8.30 – 9.30: Morgensamling

10.00 – ca. 21.00: Oplevelsestur for livsnydere: Naturoplevelser og sejlads ved Haderslev Fjord. 

Denne dag skal vi på tur ud i sommerlandskabet og forkæle os selv. Vi drager mod Haderslev, hvor vi tager en dejlig gåtur og nyder den fantastiske natur ved den danske kyst. Efter vandring og madpakker slutter vi dagen på vandet: Vi stævner ud med den gode hjuldamper Helene, spiser Kaptajnens stjerneskud ombord, nyder havluften og synger en sømandsvise eller to undervejs, mens aftenroen sænker sig over Haderslev Fjord. Vi kører hjem gennem Vejle Ådal i solnedgangstimen. Vi forventer at være tilbage på højskolen ved 21-tiden.

Torsdag

8.30 – 9.15: Morgensamling

9.45 – 15.30: Vandretur: Vælg mellem ro turer i (endnu flere af) Danmarks smukke landskaber .

Rute 1: Egtvedpigens Fodspor – ca. 12 km rundtur i kuperet landskab i Vejle Ådal og Egtved Ådal (mulighed for 15 km):

‘Egtvedpigens Fodspor’ var en længere og varieret vandrerute i natur og stiforløb. Ruten findes ikke længere, da den ganske enkelt blev overrendt af sin egen succes. Men vi bevæger os i området og finder mange af de smukke udsigter og oplevelser under kyndig vejledning af lokalkendte guider. Vi kommer op at vandre på skrænterne langs ådalen, hvor du får fantastiske udsigter ud på åbne overdrev og gennem tætte bevoksninger. Der er åer og søer og en righoldig natur med masser af dyr, fugle, insekter, planter og svampe. Det var her, Egtvedpigen og hendes folk vandrede for mere end 3.000 år siden. Den unge kvinde på 16-18 år døde en sommerdag i året 1370 f.Kr. Hun blev begravet i en egetræskiste sammen med sine personlige ejendele og forseglet i en gravhøj ved Egtved Holt ikke langt fra vores stier. På den ca. 12 km lange tur rundt i et kuperet landskab, der tager ca. 5 timer alt efter tempo og pauser, vandrer du langs både Vejle og Egtved Å i de skønne ådale. Har man ’gode ben’ på dagen, er der mulighed for afstikkere i landskabet, så der bygges et par kilometer på. Der er også mulighed for at vælge en lidt kortere sløjfe. Her drejer man lidt tidligere af, og får på den måde det fantastiske, kuperede landskab, men kun ca. 9 kilometers vandring. Ruten er stadig kuperet, så man skal have gode ben, uanset længde).

Rute 2: Bindeballestien – ca. 7-8 km på sti:

Her er tale om kortere rute på fast underlag. Dvs. mindre strabadserende end den i Egtvedpigens Fodspor. Men stadig en skøn tur i et imponerende landskab.
Bindeballestien følger den gamle Vandelbanes spor gennem Vejle Ådal fra Vejle til Bindeballe. Her går naturoplevelse og kulturhistorie op i en højere enhed. Vi starter ved Harald Blåtands imponerende bro ved Ravning og fortsætter ad en god sti til Bindeballe Station, der er omdannet til et lille museum med fokus på Vandelsbanens historie. Landskabet er imponerende. Her møder tunneldal og smeltevandsdale hinanden, og bakkede randmoræner og flade stræk efter istidens is-søer afløses af bakkede dødislandskaber. Vi nyder udsigten og går på fast, flad grund hele vejen.

16.00 Festforberedelser.

19.00 Festaften.

Fredag

8.00 – 9.00:  Udtjekning af værelser

9.00 -11.00: Lone Kühlmann : Vi bliver ikke yngre – fat det!

Hold på hat og briller, når Lone Kühlmann går igang med sin fyndige, muntre og inspirerende opsang til alle os, der vakler mellem kirurgi og terapi for at håndtere alderdomstegnene. Foredraget er baseret på forfatterens bestseller af samme navn og handler om emner, såsom; desperation er uklædelig og begejstring idiotisk; respekt får man kun, hvis man respekterer sig selv; og er man single, når man er enke?

11.00-11.45: Ugeafslutning og fælles afsked v. kursusleder

12.00: Frokost

Hver dag er der sund varieret morgenmad fra 7.30-8.20. Lækker frokostbuffet kl. 11.30, samt dejlig aftensmad kl. 17.30. Brandbjergs køkken har sølvmærket i økologi og arbejder hver dag på at overraske og inspirere til gode spiseoplevelser. Kl. 21 er der aftenkaffe.

Der tages forbehold for ændringer – vi er ikke herre over hverken vind, vejr eller den menneskelige faktor, og derfor kan det blive nødvendigt at foretage justeringer. Det endelige program fremsendes ca. 14 dage inden kursusstart.

Medvirkende:

Kursusværter: Charlotte Zeberg, højskolelærer og vandretursguide & og Ida Gormsen, højskolelærer og musiker

Lone Kühlmann: Journalist og forfatter. Lone har gennem de seneste mange år siddet som enten formand eller bestyrelsesmedlem i forskellige organisationer.

Marc Malthesen Elgaard: Bålkok.

Henrik Bækgaard: Teolog, tidl. sognepræst i både København og langt ude på landet. Tidl. lektor i 23 år på læreruddannelsen. 

Nis Thomsen: Vandretursguide og tidligere skovfoged.

Kristoffer Fynbo Thorning: Musiklærer på Brandbjerg højskole, uddannet saxofonist og solist i ’Vokal ledelse’.

Louise Crandal: Cand.mag. i journalistik, filosofi og videnskabsteori.

På avisfordele.dk har vi et stort udvalg af skønne højskoleophold, hotelophold og rejser. Se dem alle her.

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Dato: 22. - 26. august 2022, Brandbjerg Højskole.
  • Reservation skal efterfølgende køb, ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse at du har købt opholdet hos Avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) og dit ordrenummer.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for vores kunder, og der tages forbehold for udsolgt situation.
  • Skulle det imod forventning ikke blive muligt at gennemføre opholdet, grundet restriktioner omkring Covid-19, vil det indbetalte beløb naturligvis blive refunderet.
  • Jysk Fynske Mediers Fordelsklub fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Brandbjerg Højskole er den tekniske arrangør. Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Medbring din tilsendte ordrebekræftelse.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Dato: 22. - 26. august 2022, Brandbjerg Højskole.
  • Reservation skal efterfølgende køb, ske til Brandbjerg Højskole på bh@brandbjerg.dk. Husk venligst at oplyse at du har købt opholdet hos Avisfordele.dk (Jysk Fynske Mediers Fordelsklub) og dit ordrenummer.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for vores kunder, og der tages forbehold for udsolgt situation.
  • Skulle det imod forventning ikke blive muligt at gennemføre opholdet, grundet restriktioner omkring Covid-19, vil det indbetalte beløb naturligvis blive refunderet.
  • Jysk Fynske Mediers Fordelsklub fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Brandbjerg Højskole er den tekniske arrangør. Har du spørgsmål til dit ophold, bedes du kontakte Brandbjerg Højskole.
  • Medbring din tilsendte ordrebekræftelse.

Aftalepart (Firma)

Brandbjerg Højskole
Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Telefonnummer: 75 87 15 00

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.