Panter Rejser

JORDAN: Besøg imponerende Petra, Wadi Rum og Aqaba på en 8-dages rundrejse inkl. fly, flere måltider m.m.


Ikke-abonnent
14.995,00 kr
Abonnent
13.995,00 kr

Det farverige Jordan er omgivet af mystik og magi. Landet har en lang og spændende historie, som uden tvivl kommer til at begejstre alle på v... Læs mere

Varenr: 1009467

Produktbeskrivelse

Det farverige Jordan er omgivet af mystik og magi. Landet har en lang og spændende historie, som uden tvivl kommer til at begejstre alle på vores rejse. Glæd dig til at opleve 'den lyserøde by' Petra et sandt vidunder udhugget i klipperne, som nås gennem en lang, smal slugt, hvor klipperne rejser sig lodret på begge sider. Vi skal også besøge den skønne hovedstad Amman og den gamle, romerske by Jerash med imponerende oldtidsruiner den bedst bevarede romerske provinsby i verden. Se også frem til at blive imponeret af den farverige Wadi-Rum-ørken med sit lyserøde sand og massive bjerge. En tur til Jordan er ikke fuldendt uden en god handel på bazaren eller en kop te med beduinerne begge dele skal vi naturligvis også opleve. Endelig når vi også forbi Det Døde Hav, som er det laveste sted på jordens overflade.

Denne rejse er TESTET AF én af vores kollegaer i 2023. Og du kan læse mere om hans oplevelser længere nede samt nyde de fine billeder.

3 gode grunde til at købe:

  • Mange spændende udflugter inkluderet
  • Oplev Petra, som er en af verdens syv nye vidundere
  • Dansk rejseleder på hele rejsen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund – Amman (med mellemlanding) t/r
  • 1 stk. håndbagage
  • 1 stk. indchecket bagage á 23 kg
  • Bustransfer fra lufthavn – hotel t/r
  • 3 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4* Amman Paradise
  • 2 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4* Petra Sella
  • 2 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4* Oryx Hotel i Aquaba
  • 7 x morgenmad
  • 6 x middag (hvoraf den ene er på lokal restaurant i Amman på dag 7)
  • Bustransfer ifm. udflugter
  • Alle nævnte udflugter inkl. naturlige entréer
  • 2-timers Jeep Safari i Wadi Rum
  • 800 m ridning i Petra fra besøgscenter til Al Siq
  • Dansk rejseleder
  • Lokal engelsktalende guide på alle udflugter
  • Visum til Jordan

TESTET AF AVISFORDELE – Casper, Avisfordele

Jeg havde fornøjelsen af at besøge Jordan i oktober 2023, og det var første gang, at jeg skulle rejse som en del af en gruppe – men absolut ikke sidste gang. Jeg oplevede, at man får et specielt sammenhold med sine rejsefæller, som er med til at gøre ferien til en uforglemmelig oplevelse.

Allerede ved ankomst til lufthavnen i Amman, får man fornemmelsen af den mellemøstlige gæstfrihed, med hjælpsomme ansatte i lufthavnen.

Jordan var en storslået oplevelse, og højdepunktet for mig var UNESCO´S Verdensarv-område, Petra. Vi var ledsaget af en lokal guide, som sammen med vores danske rejseleder kunne fortælle historien omkring oldtidsbyen og historie. Og til alle os, som har set ”Indiana Jones og det sidste korstog” – det er nemt at forestille sig Harrison Ford komme ridende ind i byen.

Et andet højdepunkt for mig, var jeepsafarien i Wadi Rum, som er en storslået ørken. Efter safarien i Wadi Rum, gik turen videre til Aqaba som er beliggende ved Rødehavet. Her fik vi mulighed for at bade i hotellets pool, tage på bådtur og opleve korallerne i Rødehavet.

At besøge hovedstaden Amman er en overvældende oplevelse. Den tætbebyggede og kæmpestore by, med 4 mio. indbyggere, var en kæmpe oplevelse. Hotelstandarden var høj på alle hotellerne, som vi var indlogeret på. Panter Rejser havde sørget for en veltilrettelagt rundrejse, som fungerede over al forventning, og jeg kom hjem med masser af oplevelser i bagagen.

Program

Dag 1: Ankomst til Amman

Ved ankomsten til Queen Alia International Airport bliver vi mødt af vores lokale guide, som vil assistere os. Derefter kører vi videre til hotellet i Amman, hvor vi overnatter.

Dag 2: Ajloun og Jerash

Efter nogen timers søvn på hotellet kører vi til Ajloun, en by beliggende i et kuperet område i den nordlige del af Jordan, 76 kilometer nordvest for hovedstaden Amman. Ajloun er kendt for det imponerende Ajloun Fort (Qalaat Errabadh), som blev bygget i 1184 e.Kr. af Ezz Eddin Osama bin Munqethe, Sultan Saladins nevø. Formålet med fæstningen var at beskytte landets muslimske indbyggere mod de invaderende kristne korsridderne. Og placeringen gav samtidig også mulighed for at beskytte handelsruterne mellem Syrien, og det sydlige Jordan. Efter det historiske besøg, fortsætter vi til den gamle ruinby Jerash, på folkemunde også kaldet ’Østens Pompeii’. Området har været befolket siden bronzealderen, og blev erobret af romerne omkring 63 f.Kr. Byen blomstrede frem til det 6. århundrede, hvor den blev invaderet af perserne. Meget af den gamle romerske arkitektur er stadig velbevaret, og kommer til udtryk i fremtrædende, pragtfulde bygningsværker. Vi kører herefter tilbage til Amman, for at besøge Jabal AL Qala’a og Ramon Theatre. Middag på hotellet.

Dag 3: Madaba, Nebobjerget og Petra

Vi checker vi ud fra hotellet, og kører til Madaba, der ligger 30 kilometer sydvest for hovedstaden Amman. Byen er verdensberømt for sine byzantinske og umayyadiske mosaikker. Vi skal besøge Saint Gorans kirke, hvor vi får mulighed for at se det store byzantinske mosaikkort over Det Hellige Land fra 600-tallet, som har givet os uvurderlig viden om Jerusalems udseende efter genopbygningen i år 70 e.Kr. Det imponerende kort består af over to millioner små stykker sten i forskellige farver. Vi fortsætter til Nebo-bjerget, hvor Moses efter sigende så det forjættede land Kanaan (nutidens Israel) efter 40 års ørkenvandring fra Egypten til Jordan. Hvis vi er heldige, og himmelen er klar nok, har vi en vidunderlig udsigt oppe fra bjerget over Jordandalen, Det Døde Hav og Jeriko på Jordanflodens modsatte bred. Vi fortsætter herefter til Petra hvor vi checker ind på vores hotel og spiser middag.

Dag 4: Heldagsudflugt i oldtidsbyen Petra

Efter morgenmaden er hele dagen dedikeret til udforskningen af den betagende nabatæiske oldtidsby Petra, som blev skåret ud af den rosenrøde sandsten for omkring 2.000 år siden. For nylig blev byen kåret som et af Verdens syv nye vidundere, og i 1989 udødeliggjort i filmklassikeren ”Indiana Jones og det sidste Korstog”. Turen starter med at gå forbi Obelisk-graven og derefter fortsætter vi ind gennem al-Siq, den smalle kløft, der fører til Petras mest imponerende monument ’The Treasury’ (Al-Khazneh). Her vil du også se andre monumenter som bl.a. Det Romerske Teater og templet Qasr al-Bint. Byen Petra er uden tvivl en af verdens største turistattraktioner, og du kan bruge lige så meget tid du måtte ønske på at udforske alle stederne i området, sammen med din private guide. Hvem ved, måske opdager du et par skjulte hemmeligheder i byen? Vi vender herefter tilbage til vores hotel i Petra hvor middagen venter.

Dag 5: Lille Petra, Wadi Rum og Aqaba

Efter morgenmaden kører vi til Lille Petra, hvor besøgende kan gå gennem en 8.000 år gammel udgravet stenalderlandsby ved navn sat Beidah. Dette er Petra i miniatureudgave med en beskeden kløft, og vidunderlige klippeudskårne templer, huler og flerfarvede klippeflader. Byen har sin helt egen unikke og fantastiske atmosfære. Fra Lille Petra går turen herefter via den gamle kongevej til Wadi Rum; Unikt formede massive bjerge rejser sig lodret op af det lyserøde ørkensand i et storslået ørkenlandskab, præget af en mærkelig betagende skønhed formet af tårnhøje forvitrede klipper. Det smukke og næsten endeløse ørkenområde oplever vi på en tur i åbne firehjulstrukne jeeps, og du vil helt sikkert blive fascineret over den skønhed, der gemmer sig i ørkenen. Turen afsluttes med en kop te lavet af beduiner. Fra ørkenens stilhed kører vi til bade- og havnebyen Aqaba. Her spadsere vi en tur langs vandet og kommer blandt andet forbi Aqabas lille bazarområde, hvor der kan gøres gode handler. Aqaba er kendt i hele Jordan for de mange handlende, der sælger nødder – alt fra valnødder til pistacienødder. Vi spiser middag på hotellet.

Dag 6: Dagen til fri disposition

Fridag som kan benyttes til afslapning på hotellet eller en dag i byen, hvor du kan se nærmere på Aquabas seværdigheder. Middag og overnatning på hotellet.

Dag 7: Bethany, Det Døde Hav og Amman

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og rejser nordpå til Betania ved Jordanfloden, der siges at være stedet, hvor Jesus blev døbt af Johannes Døberen. Vi fortsætter dybt ind i Jordandalen til Det Døde Hav, som er det laveste sted på jordens overflade. Det Døde Hav er en saltsø, hvis vandoverflade er cirka 430 meter under havets overflade. Den har en saltholdighed på omkring 34 procent, hvilket gør det umuligt for en badende at synke. Vi gør et stop og der vil være fri tid til at svømme i havet i løbet af eftermiddagen, inden vi fortsætter til Amman. Om aftenen spiser vi en dejlig middag på en lokal restaurant i byen.

Dag 8: Afrejse

Efter morgenmaden er der transfer til Amman lufthavn for afgang.

Hotelbeskrivelser

4* Amman Paradise

Amman Paradise ligger i Amman og er beliggende 3,6 km fra Zahran Palace. Hotellet har en udendørs pool og en restaurant, hvor du kan nyde en smagfuld morgenmadsbuffet. Værelserne er udstyret med aircondition, tv med satellitkanaler, en minibar, en elkedel, gratis toiletartikler og et klædeskab. Derudover har værelserne eget badeværelse med brusebad og hårtørrer samt udsigt over byen.

4* Petra Sella

Petra Sella Hotel ligger tæt på indgangen til 'den lyserøde by' Petra, som er en jordansk verdensattraktion. Hotellet ligger kun 5 minutters gang fra byens centrum og yderligere 5 minutter til Petra-indgangen. Gæster kan nyde gratis WiFi i hotellets fællesområder. Alle værelser har en moderne indretning med flisegulve. Hvert værelse har fladskærms-tv, køleskab og et klædeskab, samt eget badeværelse og bruser med badeværelsesartikler.

4* Oryx Hotel i Aquaba

Hotellet er beliggende ca. 2,5 km. fra Palm Beach. Hotellet tilbyder 189 rummelige værelser der indeholder minibar, aircondition og fladskærms-tv. Alle værelser har privat balkon. Hotellet tilbyder også en udendørs pool og mod tillæg deep tissue-massage, ansigtsbehandlinger og aromaterapi. Restaurant Zaitoun, en af to restauranter, serverer internationale retter og er åben til morgenmad, frokost og aftensmad. Oryx Hotel Aquaba giver dig det bedste af Aquaba lige ved din dør.

Flyinformation og flytider

Afrejse:

  • Afrejse fra Billund kl. 19.05 – Ankomst til Istanbul kl. 23.30
  • Afrejse fra Istanbul kl. 01.55 – Ankomst til Amman kl. 04.10 (+1)

Hjemrejse:

  • Hjemrejse fra Amman kl. 06.00 – Ankomst til Istanbul kl. 09.30
  • Hjemrejse fra Istanbul kl. 15.30 – Hjemkomst til Billund kl. 17.20

Alle de angivne tider er lokale tider.

Vi gør opmærksomme på, at ovenstående er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Vi flyver med Turkish Airlines.

Find hele vores udvalg af spændende rejsedestinationer i vores kategori 'Rejser & Ophold' på Avisfordele.dk.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 25. oktober – 01. november 2024.
  • Når du har foretaget dit køb, skal du ikke gøre yderligere. Panter Rejser vil sende en bekræftelse til dig på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 25. oktober – 01. november 2024.
  • Når du har foretaget dit køb, skal du ikke gøre yderligere. Panter Rejser vil sende en bekræftelse til dig på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er teknisk arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.