MyCruise

MIDDELHAVET: 8-dages drømmekrydstogt med besøg i Spanien, Italien og Frankrig inkl. fly t/r, helpension ombord m.m.


Ikke-abonnent
10.895,00 kr
Abonnent
9.895,00 kr

Udforsk Middelhavets charme på dette 8-dages drømmekrydstogt, der tager jer med på et eventyr gennem Europas kulturskatte og betagende skønhe... Læs mere

Varenr: 1009033

Produktbeskrivelse

Udforsk Middelhavets charme på dette 8-dages drømmekrydstogt, der tager jer med på et eventyr gennem Europas kulturskatte og betagende skønheder. Oplev den ultimative blanding af elegance, historie og kulinariske oplevelser, mens I udforsker det bedste, som Spanien, Italien og Frankrig har at byde på. Krydstogtet starter i Barcelona, en by der altid syder af liv og farver, hvorfra turen går mod Sardinien, Napoli, Civitavecchia, Rom og Genova. Sidste stop, inden vi rammer Barcelona igen, er Marseille – en by fyldt med kontraster mellem det moderne og det historiske. Vi tør godt love, at hvert stop vil efterlade jer med uforglemmelige minder og en dyb kærlighed til både Spanien, Italien og Frankrig.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Oplev nogle af Europas helt store highlights
  • Nyd godt af krydstogtets mange faciliterer og aktiviteter (pools, shows m.m.)
  • Lad solens stråler varme dig, mens du cruiser gennem Middelhavet

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund – Barcelona med Lufthansa (med mellemlanding) t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 8 kg
  • 1 stk. indchecket bagage á max 23 kg
  • 7 x overnatninger i den valgte kahytstype på 4* Costa Smeralda
  • Helpension ombord (morgenmad, frokost og aftensmad)
  • Shows og aktiviteter ombord på skibet
  • Fri afbenyttelse af skibets pools og andre faciliteter
  • Havneskatter og afgifter

Program

Dag 1 – Spanien – Barcelona

Barcelona er Spaniens næststørste by med 1.6 millioner indbyggere. Byen er hovedstad i Catalonien, og ligger på den charmerende spanske Costa Brava kyst ud til Middelhavet, og er forståeligt en af Europas mest populære rejsedestinationer. Barcelona tilbyder både gode badestrande, hyggelige havneområder, lækre restauranter, ideelle muligheder for shopping på La Rambla, store sportsbegivenheder og ikke mindst enestående arkitektur med Antoni Gaudí som frontmand.

Værd at se

En slentretur ned ad La Rambla, hvor man kan kigge i de mange flotte butikker eller nyde lidt tapas på en af de mange fortovscafeer. Gaden er et spøjst mix af et livligt forretningsliv, spansk madkultur samt gøglere, som lokker turister til med de skøreste kostumer og kreative opvisninger.

La Sagrada Familia er en fascinerende kirke, som endnu ikke står færdigbygget, men som i mange år har været baggrund på de fleste postkort fra Barcelona. Kirken tårner højt mod himlen som et eksempel på Antoni Gaudis unikke arkitektur og betragtes af mange som hans absolutte mesterværk.

Er man vild med sport bør man besøge F.C. Barcelonas enorme stadion Camp Nou, hvor et af verdens bedste fodboldhold underholder knap 100.000 mennesker pr. kamp.

Dag 2 – På havet

Dag 3 – Italien – Sardinien – Cagliari

På Sardiniens sydlige kyst ligger øens hovedby, Cagliari. Her venter en dag fyldt med spændende oplevelser, da byen har mange forskellige aktiviteter at byde på. Her kan du både slappe af og få en dukkert, shoppe løs i diverse butikker, eller blive klogere på byens historie. Mulighederne er mange i denne smukke og stemningsfyldte by.

Værd at se

Middelalderbydelen, Castello, er et besøg værd, hvis man er interesseret i at få en god, historisk oplevelse. Beliggende på toppen af en bakke, sørger denne bydel ligeledes for en smuk udsigt ud over Cagliari-bugten. Bydelen er omringet af de originale bymure, og desuden skyder nogle høje middelaldertårne op fra de små gader rundt omkring i byen. Et besøg i denne gamle bydel giver et autentisk blik på byens oprindelse.

Gå en tur forbi den mægtige katedral i Cagliari, Santa Maria, som oprindeligt er fra 1200-tallet. Katedralen står smuk og stor, men den står dog ikke, som den originalt er blevet bygget. Der har nemlig været flere ombygninger. Facaden, der sidst er blevet lavet, er eksempelvis bygget om under Mussolini, som sørgede for at få bygget den stor og mægtig, så den kunne skille sig ud fra mængden.

Der er ligeledes mulighed for at tage en afslappet dag i jeres helt eget tempo. Gå eksempelvis en tur rundt i byens smalle gader og opdag, hvad de gemmer på af små skatte. Hvis man bevæger sig længere mod den mere befærdede gade, Via Sadegne, kan de mere obligatoriske souvenirbutikker og masser af restauranter findes. Der er ingen tvivl om, at der er noget at lave for enhver i denne smukke by.

Dag 4 – Italien – Napoli

Skønne Napoli er Syditaliens største by med 1 million indbyggere. Havnebyen ligger smukt ved Napolibugten og er et helt friluftsmuseum med sine gamle historiske bygninger, monumenter, kirker, paladser og teatre. Napoli er på en gang storromantisk og højkulturel, og er blandt andet kendt for verdens ældste operahus, Teatro San Carlo, og som pizzaens fødeby.

Værd at se

Napoli har et væld af attraktioner, men Cappella Sansevero Museet skal ses sammen med Palazzo Reale Napoli, som er en miniudgave af det franske Versailles.

Vulkanen Vesuv er en anderledes naturoplevelse af den hårde slags. Hvis man når op på toppen af vulkanen, bliver man belønnet med en helt unik udsigt ud over Napolibugten.

Står der shopping på ønskesedlen, skal man tage til Waterside Shops, hvor de eksklusive forretninger ligger side om side sammen med gode restauranter.

Klima

Napoli har et behageligt klima, takket være Middelhavsbrisen, som giver byen milde vintre og køligere somre end inde i landet. August måned er den varmeste måned på året med 30 grader. Det er bedst at besøge byen fra april til juni og fra september-oktober.

Dag 5 – Italien – Civitavecchia (Rom)

Civitavecchia er en havneby på den italienske vestkyst med ca. 50.000 indbyggere. Byen og havnen ligger ca. 90 minutters kørsel fra hovedstaden Rom, og anses som Rom's havn.

Rom har mange museer, men er også et museum i sig selv, hvor man finder imponerende antikke bygningsværker som Colosseum, Pantheon, Forum Romanum og ikke mindst Peterskirken. Samtidig er Rom også en moderne by med 2,5 millioner indbyggere, der lever i et hektisk storbymiljø med fuld fart over feltet, fancy restauranter, barer, natklubber, butikker og italiensk kultur i alle kroge og hjørner. Rom skal bare opleves.

Værd at se

Det gamle amfiteater, Colosseum, som med plads til op til 50.000 tilskuere dannede ramme om bl.a. gladiatorkampe.

Se verdens mindste suveræne stat, Vatikanstaten, og oplev Det Sixtinske Kapel, Peterspladsen og Peterskirken, der er centrum for den romersk-katolske kirke.
Smid en mønt i Trevi-springvandet og bliv berettiget til et ønske. Mange vil kunne genkende springvandet fra Fellinis storfilm "La Dolce Vita".

Via dei Condotti er Roms førende shoppinggade med alle de store modebutikker og de fineste restauranter og cafeer.

Den Spanske Trappe med sine 138 trin op til kirken Trinita dei Monti.

Klima

Rom har et middelhavsklima med varme somre og milde vintre. I sommermånederne ligger temperaturerne mellem 25 og 30 grader og i vintermånederne ligger temperaturen mellem 5 og 10 grader.

Dag 6 – Italien – Genova

Genova er rig på både historie og seværdigheder. Byen, der er kendt som Christoffer Columbus´ fødeby har en fortid som en mægtig sø-republik og herskede i Middelhavet, indtil de måtte se sig slået af Venedig. Genova står da også stadig i Venedig og Firenzes skygge, men det er en skam, for Genova er faktisk en helt utrolig smuk by. Så smuk, at den har fået tilnavnet la superba – den prægtige.

Genova ligger på den Italienske Riviera og er hovedstad i regionen Ligurien. Byen er også den største havneby i Italien. I Genova finder du fredfyldte piazzaer, storslåede bygningsværker og pragtfulde italienske specialiteter. Snyd ikke dig selv for en focaccia genovese eller en farinata. Begge brødspecialiteter kan købes i den lokale bager, og de er en helt unik smagsoplevelse.

Værd at se

Genovas vartegn er fyrtårnet Lanterne, der er bygget i det 12. århundrede. Lanterna måler hele 117 meter og kan ses overalt i Genova, og udover at hjælpe skibene sikkert i havn, er fyrtårnet da også et af verdens højeste fyrtårne.

Genova kan bryste sig af mange smukke piazzaer. Den, du bare ikke må gå glip af, hedder Piazza de Ferrari, og den er virkelig et utroligt syn med sin store bronzefontæne, der er omkranset af prægtige paladser. Her finder du også Dogepaladset, Palazzo Ducale, børsen, kunstakademiet, barokkirken Chiesa del Gesù og det nyklassicistiske operahus, Teatro Carlo. Fra pladsen forgrener flere boulevarder sig ud i byen. Det er her du blandt andet finder de bedste shoppingmuligheder i Genova, og skulle du mod al forventning rende ind i dårligt vejr, kan du gå i læ i de smukke arkader. Går du ned af Via XX Settembre møder du den anden af de store pladser, Piazza della Vittoria, hvor den imponerende triumfbue, Arco delle Vittoria, står. Triumfbuen står som et minde om de faldne fra 1. verdenskrig.

En anden populær seværdighed er det gigantiske akvarium, Acquario di Genova, der er det andenstørste i Europa. Her kan du opleve mere end 70 akvarier med over 12.000 eksemplarer af 600 forskellige arter. Store havdyr som søkøer, delfiner og hajer befinder sig side om side med gopler og farverige tropefisk. De syv haves mangfoldighed samlet på et enkelt sted.

Genova er Christoffer Columbus´ fødeby, hvilket du bliver mindet om overalt i byen. Hans statue møder dig, når du går ud på Piazza Acquaverde, og flere offentlige bygninger, deriblandt lufthavnen, bærer hans navn. I Porta Soprana ligger et hus, der efter sigende er Columbus´ barndomshjem. Huset, der er blevet delvist restaureret, er et hurtigt visit værd.

Genovas gamle bydel, Vicoli, er kernen i byens lange historie. Her finder du en labyrint af gamle, smalle gader, der går helt tilbage til middelalderen, som et stort frilandsmuseum lavet i sten og marmor. På hvert hjørne afløser den ene smukke bygning den anden, og over de gamle huse finder du flotte gamle helgenbilleder, som romerne har haft for vane at placere, siden husene blev bygget. En hel unik oplevelse af en by med en fantastisk fortid.

Dag 7 – Frankrig – Marseille

34 gange har Marseille opnået æren som enten start- eller målby for en etape i verdens største cykelløb, Tour de France. Berettiget både fordi, Marseille er Frankrigs andenstørste by og hovedbyen i Côte d’Azur-regionen Provence, men også fordi denne gamle havneby er én af de ældste, mest mangfoldige og kosmopolitiske i Europa. Havnen er landets vigtigste og har forbindelser til Italien, Spanien og Afrika og omtales ofte som ”Port d’Afrique”.

Værd at se

Fra den gamle havn Vieux Port kan man tage et turisttog direkte op til den store, majestætiske kirke Notre Dame de la Garde. Herfra er der en imponerende udsigt ud over byen. I gamle dage plejede Marseilles fiskere at få deres både velsignet i kirken, og flere både hænger stadig som udsmykning i kirken.

For de kultur- og historieinteresserede, så byder Marseille på mange spændende museer, fx Musée d'Archéologie Méditerranéenne, der i 1600-tallet fungerede som hjem for tiggere, og som nu huser arkæologiske opdagelser fra grækerne, romerne og egypterne.

Det trendy område af Marseille findes omkring le Cours Julien og Place Jean Jaurès, hvor der er rig mulighed for shopping og café- og restaurantbesøg.

Klima

Marseille har et middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre.

Dag 8 – Spanien – Barcelona og hjemrejse

Om skibet

Costa Smeralda er et af verdens største krydstogtskibe og et af de første krydstogtskibe, som sejler på LNG. Skibet er en hyldest til moderlandet Italien, hvilket man bl.a. vil opleve, når man befinder sig ved skibets store samlingspunkter, der er designet og opkaldt efter kendte steder i Italien, såsom Piazza di Spagna og Trastevere. Ombord på skibet er mulighederne mange. Man strukturerer selv sin tid, men med et hav af faciliter ombord på Costa Smeralda kan det næsten være svært at nå det hele.

Livet ombord

Colosseum er Costa Smeraldas hjerte, der strækker sig over tre etager. Her kan man opleve spektakulære forestillinger, udført af dygtige artister. Når man bevæger sig ned ad den brede trappe i agterstavnen, er det som at spadsere en tur på den spanske plads, Piazza di Spagna. Skibets atmosfære er lige så livlig og hyggelig, som Trastevere, blot med den ekstra fordel, at man har en enestående havudsigt.

Det moderne krydstogtskib er udstyret med et væld af faciliteter. Man kan f.eks. nyde en god film i den imponerende biograf, drible en tur på basketballbanen eller spille minigolf. Der er også mulighed for at prøve lykken i kasinoet, kaste sig ud i hurtige vandrutsjebaner, fordybe sig i det velassorterede bibliotek og meget mere. Ombord på Costa Smeralda er der også børne- og teenageklubber, hvor der venter masser af sjov og underholdning. Der er rig mulighed for forkælelse i Samsara Spa, der tilbyder et bredt udvalg af skønne behandlinger. Derudover er krydstogtskibet udstyret med et moderne fitnesscenter, der tilfredsstiller selv den mest inkarnerede motionist.

Smagsoplevelser

Man skal glæde sig til Costa Smeraldas 11 restauranter, der byder på mad fra hele verden. De fire hovedrestauranter, der er inkluderet i prisen, byder bl.a. på smagsoplevelser med et strejf af Italien. Derudover kan man spise på Teppanyaki og den helt nye familierestaurant Tutti a Tavola. Der er også mulighed for at tilberede sin egen mad i samarbejde med skibets dygtige kokke – en spændende oplevelse, som madentusiaster ikke vil gå glip af.

Flyinformation og flytider:

  • Afrejse fra Billund 02. juni kl. 06.15 – ankomst til München kl. 07.50
  • Afrejse fra München 02. juni kl. 10.40 – ankomst til Barcelona kl. 12.40
  • Hjemrejse fra Barcelona 09. juni kl. 16.15 – ankomst til Frankfurt kl. 18.25
  • Hjemrejse fra Frankfurt 09. juni kl. 21.35 – hjemkomst til Billund kl. 22.55

Alle de angivne tider er lokale tider.

Ovenstående er vejledende og der tages forbehold for ændringer.

Flyselskab: Lufthansa.

Se alle vores drømmerejser og flere skønne krydstogter i vores kategori 'Rejser & Ophold' her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted i perioden 02. – 09. juni 2024.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Senest 8 dage efter købet, vil I blive kontaktet af MyCruise og herefter få tilsendt jeres rejsedokumenter.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltkahyt/værelse.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

MyCruise
Tirsbækvej 5
2720 Vanløse

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted i perioden 02. – 09. juni 2024.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage jer yderligere. Senest 8 dage efter købet, vil I blive kontaktet af MyCruise og herefter få tilsendt jeres rejsedokumenter.
  • Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltkahyt/værelse.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

MyCruise
Tirsbækvej 5
2720 Vanløse

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.