Odense Politiorkester

ODENSE: Forrygende julekoncerter med Odense Politiorkester og gæstesolister


Ikke-abonnent
300,00 kr
Abonnent
275,00 kr
Billetgebyr
15,00 kr

Glæd dig til at opleve Odense Politiorkester, når de indtager scenen til en magisk koncert, som byder på både skønne julesange og populære kl... Læs mere

På lager
Varenr: 1007671

Produktbeskrivelse

Glæd dig til at opleve Odense Politiorkester, når de indtager scenen til en magisk koncert, som byder på både skønne julesange og populære klassikere. Du kommer til at opleve et yderst erfarent orkester, der byder på julekoncert nr. 81 – ja, så det er en af Danmarks nok ældste julekoncerter – kun afbrudt få gange. Denne erfaring kan mærkes med det samme, og du vil opleve en harmonifuld gruppe.

3 gode grunde til at tage med:

  • Oplev dygtige musikere i alle aldre krydret med årets to solister Pernille Schrøder og Rasmus Krogsgaard
  • Den perfekte koncertoplevelse med én, du har kær
  • Som abonnent får du en ekstra fordel i form af en fordelspris

En skøn koncert med traditioner

Odense Politiorkester har overraskelser gemt i ærmet, når de inviterer til julekoncert i Odense Koncerthus. Denne scene er nemlig en favorit - og de har derfor allieret sig med Pernille Schrøder og Rasmus Krogsgaard. Solisterne vil give deres personlige flair sammen med Odense Politiorkester. Kor a la Carte er selvfølgelig også med, og de er orkestrets hemmelige våben, som vil give sangene en ekstra dimension og klang. Glæd dig til at høre rørende fædrelandssange til fortryllende juletoner, når det talentfulde kor viser, hvad de er bedst til.

Solisterne er:

Pernille Schrøder

Der er akut fare for overbelastning af lattermusklerne, når Pernille Schrøder går på scenen som den ene af de to solister til dette års julekoncerter.

For ud over at være en af landets dygtigste sangsolister i den jazzede og poppede ende af repertoiret er hun som garvet revyskuespiller også en spasmager af guds nåde, hvilket hun har givet bevis på igen og igen i Cirkusrevyen (1997-2003, 2021-22) og mange andre store revyer, heriblandt Odense Vinterrevy (i alt over 50 revyer) – for slet ikke at nævne de mange skuespil, komedier og film og TV-produktioner, som hun igennem årene har medvirket i. Pernille Schrøder har egentlig, siden hun var barn, vidst, at hun ville være noget ’ved musikken’ - hun var blot ikke klar på, om det skulle være som sanger eller som skuespiller; men man må sige, at hun har valgt det bedste fra begge verdener.

Det ville ligne Odense Politiorkester dårligt ikke at have bundet en smuk buket af juleroserøde og andre eviggrønne sange til Pernille Schrøders optræden – og gad vidst, om ikke hun og koncerternes anden solist, Rasmus Krogsgaard, også kaster sig ud i en duet eller to? Under alle omstændigheder er der dømt musikalske oplevelser fra øverste hylde med Pernille Schrøder, som Odense Politiorkester med glæde og spænding ser frem til at arbejde sammen med og præsentere ved julekoncerterne.

Rasmus Krogsgaard

Multikunstner – ja, den betegnelse kan man vist godt tillade sig at bruge om Rasmus Krogsgaard, hvis CV byder på så mange og så alsidige titler som entertainer, skuespiller, sanger, komponist, musiker og speaker. Han har medvirket i en række spillefilm og TV-serier, bl.a. Spies & Glistrup, Rita, Sygeplejeskolen og Dansegarderoben, men han vil nok først og fremmest være kendt og anerkendt for sin medvirken i en lang række revyer og kabareter, både på og bag scenen (som instruktør), bl.a. i Nykøbing Falster Revyen, Sønderborg Sommerrevy og Rottefælden i Svendborg, hvilket han fortjent har høstet et utal af priser og hædersbevisninger for.

Siden 2002 har han tillige turneret med sit eget Soloshow, med parodier og humoristisk, musikalsk underholdning; men han har så heller ikke de musikalske talenter fra fremmede: som nevø til Henrik Krogsgaard, mangeårig kapelmester i Cirkusrevyen og dansk Melodi Grand Prix, har de altid ligget i blodet. Så det er en erfaren herre inden for showbizz, som Odense Politiorkester er spændte på at arbejde sammen med og med god ret stolte over at kunne præsentere som solist ved dette års julekoncerter.

Odense Politiorkester er en oplevelse værdig

Selvom Politiorkesteret har mange år på bagen, så er det et orkester, som er i konstant udvikling. De håndhæver de klassiske traditioner, men fornyelse og udvikling er også i fokus. Derfor afholder de flere koncerter både alene, men også med kendte eller mindre kendte solister i front. Målet er at følge med udviklingen, imens at den danske orkester-ånd bevares.

Orkestret ledes af medlemmerne selv, og de består i dag af 54 aktive musikere, 1 dirigent, 1 vicedirigent og 1 æresmedlem. Alle musikere har samme passion. De vil spille musik, hygge sig socialt og ikke mindst komme ud og spille en masse koncerter rundt omkring.

Find hele vores udvalg af fantastiske juleoplevelser i kategorien med 'Jul'.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Julekoncerterne afholdes 02. december 2023 kl. 15.00 og 03. december 2023 kl. 14.00 i Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus.
  • Der er tale om nummererede siddepladser.
  • Dørene åbner 1 time før koncerten.
  • Umiddelbart efter dit køb får du tilsendt en ordrebekræftelse fra Avisfordele.dk. Dette er IKKE din billet. Du får tilsendt en billet fra Nembillet, som du bedes medbringe og fremvise i udprintet form ved ankomst.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Odense Politiorkester
Hans Mules Gade 1 - 3
5000 Odense C
Telefonnummer: 53385548

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Julekoncerterne afholdes 02. december 2023 kl. 15.00 og 03. december 2023 kl. 14.00 i Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus.
  • Der er tale om nummererede siddepladser.
  • Dørene åbner 1 time før koncerten.
  • Umiddelbart efter dit køb får du tilsendt en ordrebekræftelse fra Avisfordele.dk. Dette er IKKE din billet. Du får tilsendt en billet fra Nembillet, som du bedes medbringe og fremvise i udprintet form ved ankomst.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Odense Politiorkester
Hans Mules Gade 1 - 3
5000 Odense C
Telefonnummer: 53385548

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.