Panter Rejser

SCHWEIZ: Kryds alperne med Bernina Expressen på denne enestående og populære 8-dages rejse


Ikke-abonnent
11.995,00 kr
Abonnent
10.995,00 kr

Glæd jer til denne rejsesucces, der var et stort hit blandt vores læsere sidste år, og som nu er tilbage på Avisfordele.dk. På denne fantasti... Læs mere

Få tilbage
På lager
Varenr: 1006162

Produktbeskrivelse

Glæd jer til denne rejsesucces, der var et stort hit blandt vores læsere sidste år, og som nu er tilbage på Avisfordele.dk. På denne fantastiske rejse skal vi opleve Schweiz - landet der har sin egen og helt unikke blanding af neutralitet, fordomsfrihed og oldgamle traditioner. Og hvad naturen angår, så findes den vel ikke i smukkere aftapning end her, hvor den byder på skønhed og diversitet, en sand fryd for øjet. Her er stille søer, brusende floder, buldrende vandfald, blidt bondeland og store grønne bjergmassiver - til tider er bjergene også klædt i hvid sne, selv i sommerhalvåret. I byen Flims, i den schweiziske kanton Graubründen, skal vi opleve et venligt folkefærd med et charmerende sprog, besøge smukt beliggende byer og betragte nogle af de højeste bjerge og den smukkeste natur i Europa. I over 2.000 meters højde passerer vi Bernina-passet, og på togrejsen med Bernina Expressen nyder vi den fantastiske panoramaudsigt fra vores pladser.

3 gode grunde til at tage med:

  • Direkte fly fra Billund eller København
  • Byvandringer og mindeværdige udflugter
  • Dansk rejseleder er med på rejsen


Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København - Milano t/r
  • 1 stk. håndbagage
  • 1 stk. indchecket bagage á max 20 kg.
  • Buskørsel i forbindelse med udflugter
  • 6 x overnatninger i den valgte værelsestype på Hotel Voralb
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på hotel ved Milano
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Byvandring i Films og kabelbane-tur
  • Udflugt til byerne Chur og Davos
  • Udflugt til fyrstedømmet Liecthenstein
  • Togrejse med berømte Bernina Express gennem alperne i "Panoramawagen" (2. klasse)
  • Rundvisning og smagning af forskellige ostevarianter inkl. et glas vin på Alpkäsere i Parpan
  • Panoramatur i Rhinschluchten
  • Dansk rejseleder på rejsen


Program

1. dag: Ankomst Milano – transfer til hotel i Flims
Vi flyver til Milano og krydser grænsen til Schweiz og den største geografiske kanton Graubünden hvor vi skal bo de næste 6 nætter på Hotel Vorab i Flims.

2. dag: Byrundtur i Flims og op med kabelbanen
Flims ligger på en solterasse i en højde på 1100m. På en vandretur skal vi se nærmere på byen og derefter en tur op med bjergbanen. Derudover er der også mulighed for at komme ned til Caumasee nedenfor bydelen Flims Waldhaus, der er Shuttlebusser mellem de to bydele.

3. dag: Chur og besøg på osteri
Chur er Schweiz 's ældste by og hovedstad i kantonen Graubünden. Den strategiske position i Alpenrheindalen, med flere bjergovergange mod Italien, har sat sit tydelige præg på byens historie. Efter et par timer, tager vi til et osteri, hvor vi skal opleve en af Schweiz 's helt store kulinariske specialiteter. Appenzell, Sprinz, Gruyère og Emmentaler er de bedst kendte oste. Den sidste er kendt for sine store lufthuller og karakteristiske lidt nøddeagtige smag. Ostene lagres i flere måneder, og på osteriet ser vi hvordan fabrikationen af den verdensberømte schweizerost foregår.

4. dag: Fyrstedømmet Liechtenstein og Davos
Gennem den smukke schweiziske natur går turen til en af Europas lilleputstater, Liechtenstein. Landet er på blot 160 km2, og her bor ca. 35.000 indbyggere. Fyrsteslægten i landet hører til blandt de ældste adelsfamilier af østrigsk afstamning. I hovedstaden Vaduz med sine ca. 5000 indbyggere, kan vi nedefra betragte fyrstepalæet. Det siges, at der i Vaduz er flere postbokse end indbyggere – som en hentydning til, at den internationale forretningsverden ofte ser en skattemæssig fordel i at have en postadresse i Liechtenstein. Der bliver tid i byen til frokost, slentretur, indkøb mm. Senere på dagen besøger vi Davos, det berømte skisportssted med de eksklusive kurhoteller og de mondæne forretninger, her holdes det årlige møde i World Economic Forum, vi gør et ophold og ser også Kongrescenteret og har tid til at se lidt på byen.

5. dag: Panoramatur i Rhinschluchten og Benediktinerklosteret i Disentis
Dagens tur går til Trin, hvor vi stiger på toget for at køre en tur langs Rhinschluchten, en strækning på 14 km. Vi kører langs Rhinen, som også kaldes Swiss Grand Canyon, denne slugt blev skabt efter et bjergskred for 9500 år siden, vi kommer igennem en storslående natur hvor man kan se op på de 350 m. høje skrænter. Ved enden af slugten ligger Ilanz, en af de ældste byer i Rhindalen, her bliver vi hentet af bussen for at køre til Disentis med et imponerende stort og flot Benediktinerkloster, vi besøger Klosterkirken fra 1700-tallet og kører derefter tilbage til hotellet.

6. dag: Med Bernina Expressen ad UNESCO-fredet strækning
I dag skal vi opleve noget af den smukkeste natur i Graubünden, når vi skal med det berømte tog Bernina Express fra Tiefencastel til, grænsebyen Tirano i Italien. Strækning er desuden på UNESCOs verdensarvsliste og er den absolut smukkeste måde at krydse Alperne på. På strækningen passerer vi den 142 m lange Landwasser-viadukt en eventyrlig seksbuet kalkstensviadukt som er kendt verden over. Vi passerer også et fascinerende og unikt område, hvor vi via broer kører op ad en stigning på 416 m på vores vej gennem bjergmassiverne. På vores hjemtur med bussen til Flims ser vi også den imponerende Diavolezza-gletsjer og gør et kort stop i elegante og eksklusive St. Moritz. Her er ikke blot tale om et bynavn, men også et beskyttet varemærke, der står for klasse, elegance og stil. Byen har gennem de seneste 100 år tiltrukket de mest velhavende turister, der nyder godt af de mange high-end restauranter og Grand-hotels.

7. dag: Oplevelser på egen hånd
Om formiddagen vil der være tid til egen oplevelser i det majestætiske landskab med lodrette klippevægge, den fantastiske flora, små bække der risler ned og stejle kløfter. Om eftermiddagen begiver vi os mod Milano området hvor vi overnatter den sidste aften.

Dag 8: Hjemrejse fra Milano
Der vil være tidlige hjemrejse fra Milano.

Flytider (Ryanair fra Billund):

Billund kl. 07.10 – Milano Bergamo kl. 09.15
Milano Bergamo kl. 09.40 – Billund kl. 11.45

Flytider (SAS fra København):

København kl. 08.25 – Milano Malpensa kl. 10.30
Milano Malpensa kl. 11.20 – København kl. 13.25

Rejseleder Karin Hansen
Karin Hansen har været rejseleder på flere ture til Schweiz og har som ung boet i Schweiz i 7 år, som hun betragter som sit andet hjemland. Karin besøger Schweiz meget ofte og hver vinter tager hun på skiferie med bekendte og om sommeren bliver det ekskursioner og vandreture med venner, Graubünden er hendes foretrukne feriested. Her finder man dejlig ro og fred og man kan nyde naturen og iagttage køerne, der stille og fredeligt går rundt med deres ko klokker og gumler, så vi kan nyde noget dejligt alpeost og god chokolade! Når Karin ikke er på ture i Schweiz, arbejder hun som turistfører i Danmark, hvor hun har mange gæster fra Schweiz.

Hent masser af rejseinspiration til din næste rejse i vores kategori med 'Rejser & Ophold' lige her.


Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen finder sted i perioden 07. - 14. september 2023.
  • Prisen er pr. person.
  • Fly fra Billund eller Københavns Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer mv.
  • Mulige tilkøb (Bestilles og betales direkte til Panter Rejser): Tillæg for 1. klasses billet på Bernina Expressen - 300 kr. pr. person
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen finder sted i perioden 07. - 14. september 2023.
  • Prisen er pr. person.
  • Fly fra Billund eller Københavns Lufthavn.
  • Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer mv.
  • Mulige tilkøb (Bestilles og betales direkte til Panter Rejser): Tillæg for 1. klasses billet på Bernina Expressen - 300 kr. pr. person
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.