GIBA Travel

SRI LANKA: 16-dages drømmerejse til perlen i Det Indiske Ocean inkl. fly, hotel, safari, udflugter m.m.


Ikke-abonnent
25.495,00 kr
Abonnent
23.995,00 kr

Tag med på denne enestående rejse til Sri Lanka, den sydasiatiske ø-stat beliggende midt i Det Indiske Ocean og af tidligere søfarere benævnt... Læs mere

På lager
Varenr: 1009808

Produktbeskrivelse

Tag med på denne enestående rejse til Sri Lanka, den sydasiatiske ø-stat beliggende midt i Det Indiske Ocean og af tidligere søfarere benævnt som den smukkeste ø i verden. Her finder I bjergtagende landskaber, te-plantager, dybe jungler, kulturel rigdom, templer, pompøse helligdomme og smukke nationalparker. Også et uovertruffet dyreliv med elefanter, bøfler og leoparder charmerer og imponerer de rejsende, der besøger landet med de mange fortryllende steder. Oplevelserne står i kø, når vi besøger flere områder på Unescos Verdensarvsliste - og så skal vi bestige Sigiriya-klippen og se gyldne templer i de små landsbyer beliggende langs de uendelige rismarker. Pak kufferten og glæd jer til en drømmerejse ud over alle forventninger.

3 gode grunde til at tage afsted:

  • Bo på 4-stjernede hoteller
  • Oplev klippefæstningen Sigiriya og huletemplerne i Dambulla
  • Rejsen afsluttes med en badeferie ved Det Indiske Ocean

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund eller Københavns Lufthavn - Sri Lanka t/r
  • Mad ombord på flyvningen
  • 1 stk. håndbagage á max 8 kg
  • 1 stk. indchecket bagage á max. 30 kg
  • 14 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4* hoteller jf. programmet
  • Halvpension alle dage på hotellerne (morgenmad og aftensmad)
  • 4 x frokost
  • 2 x 1/2 liter vand pr. dag
  • Udflugter, entréer og transport jf. programmet
  • Safari i Yala National Park
  • Dansk rejseleder på hele rejsen
  • Lokal guide
  • Drikkepenge til lokalguide og chauffør

Program

Dag 1+2

Fly fra Kastrup eller Billund.

Ankomst Colombo.

Efter bagage-, pas- og visum-formaliteter er der tid til at veksle til den lokale møntenhed Srilankansk Rupee (100 LKR = ca. 2 DKR), inden der køres til Anuradhapura og vores hotel for en afslappende eftermiddag.

Tillægsudflugt: Der er også mulighed for at deltage i en udflugt/safari til Wilpattu National Park (ved mindst 4 deltagere). Pris pr. person 600 dkr. (skal reserveres hjemmefra).

Overnatning og middag i Anuradhapura.

Dag 3

Om formiddagen ser vi nærmere på Anuradhapura, Sri Lankas gamle hovedstad, som kan dateres tilbage det 5. årh. f.Kr.
I og omkring Anuradhapura ses et utal af Dagobaer, den ene mere imponerende end den anden (en Dagoba er en kuppelformet struktur, Stupa, der er bygget over relikvier, som man påstår stammer fra Gautame Buddha eller fra buddhistiske helgener).

Vi besøger det hellige træ Sri Maha Bodhi, som siges at være mere end 2.000 år gammelt, og som er et af de ældste træer i verden. Det anses som helligt af buddhismen, idet det antages at være en aflægger af træet, som Buddha sad under, da han fik sin åbenbaring. Vi udforsker templerne og de religiøse steder, bl.a. Kobberpaladset, der er et fantastisk palads med hele 9 etager.

Eftermiddagen er til fri disposition. Middag og overnatning.

Dag 4

Om formiddagen besøges Mihintale og et af de vigtigste buddhistiske templer Raja Maha og naturen omkring. Og selvfølgelig skal også den hellige klippe i Mihintale bestiges - strabadserende, men indsatsen er det værd – udsigten over Anuradhapura er helt uovertruffen. Det var her på toppen, at buddhismen for første gang blev introduceret til Sri Lanka.

Eftermiddagen er til fri disposition. Middag og overnatning.

Dag 5

Efter morgenmaden er der check-ud fra hotellet – vi bevæger os til Dambulla.

Undervejs venter et utal af oplevelser – vi ser bønderne arbejde i rismarkerne, vi ser dem arbejde med vandbøfler som trækkraft, og er vi heldige ser vi hvorledes bønderne tapper saften ”jaggery” i toppen af de op til 10-15 meter høje palmetræer – her bruges ikke en lift eller stige til at komme op, nej man klatrer derop, og for at spare tid ”går man på line” over i nabotræet for at tappe videre, imponerende.

Om eftermiddagen besøges Dambulla Cave Temple – endnu en seværdighed på Unescos Verdensarvsliste. Et skattekammer af fantastiske hulemalerier, skulpturer m.m. – i alt mere end 150 statuer og vægmalerier, der fortæller historien om Sri Lanka og Buddha.

Tillægsudflugt: I kan gribe chancen for en helt unik oplevelse - på Mountain Bike langs kanaler og rismarker til Dambulla Cave Temple, cirka 10-12 km. Pris pr. person 150 dkr. inkl. hjelm (skal reserveres hjemmefra).

Middag og overnatning i Dambulla.

Dag 6

Meget tidligt, før solen står op, kører vi til Sigiriya Rock, også kendt som Løve Klippen. Stedet tager dig tilbage i tiden til det gamle Sri Lanka, og giver dig muligheden for at se et af landets mest imponerende historiske steder. Stedet er dateret helt tilbage til det gamle kongerige Sigiriya. Man går rundt i smukke haver med omkringliggende små søer, og fortsætter man gennem haverne fører stien op til en stejl trappe, som igen fører videre op til Løveporten og fortsætter helt op til toppen, hvor man imponeres over udsigten og ruinerne af det engang så fantastiske palads.

Vi skal tilbage til hotellet til en dejlig morgenmad efter en morgen fyldt med oplevelser, spektakulær natur og eventyr. Resten af dagen er til fri disposition.

Tillægsudflugt: I har mulighed for om eftermiddagen at deltage i en udflugt/safari til Kaudulla National Park (ved mindt 4 deltagere). Pris pr. person 600 dkr. (skal reserveres hjemmefra).

Middag og overnatning i Dambulla.

Dag 7

Efter morgenmaden er der check-ud fra hotellet – vi bevæger os mod Kandy.

Undervejs gør vi holdt ved Spice Garden – en ikke helt almindelig krydderihave – nærmere en urtehave proppet med en række planter, hvoraf der udvindes forskellige former for naturmedicin.

Udover en kyndig og informativ introduktion til disse planter og deres virkning, så skal vi her nyde en dejlig frokost, og har man lyst er der mulighed for en gang massage af skuldrene.

Efter en god frokost og massage fortsætter vi med bus til Kandy og Suisse Hotel – middag og overnatning. 

Dag 8

Efter en dejlig morgenmad besøges den Royale Have i Kandy.

Kandy var regeringsby frem til starten af 18-hundredetallet, hvor briterne overtog magten og gjorde byen til et handels- og administrativt centrum for øen.

Det britiske styre omdannede i 1864 haven til en botanisk have – haven imponerer med mere end 6000 forskellige arter.

Herefter skal det lokale marked aflægges et visit – her kan man med fordel bl.a. købe økologiske vaniljestænger. Efter besøget kigger vi et smut forbi juveleren for at kaste et blik på de mange ædelsten, som Sri Lanka kan fremvise – måske Blå eller Lyserød Safir frister?

Sidst på eftermiddagen skal vi overvære spektakulær srilankansk dans krydret med lokal musik og ildslugende akrobater og senere en ceremoni i Temple of Tooth – templet der siges at have én af Buddhs’s visdomstænder, som på mærkværdigvis pludselig dukkede op i slutningen af det 16. århundrede. Middag og overnatning.

Dag 9

Efter morgenmaden forlader vi Kandy og sætter kursen mod Nuwaraeliya, eller Little England som byen også kaldes - en tur gennem te-plantager og betagende natur. Målet er Grand Hotel, hvor vi skal nyde en overdådig High Tea med lækre finger-foods og noget af den bedste te i verden. Rendyrket britisk idyl. Eftermiddagen er til fri disposition.

Middag og overnatning, Nuwaraeliya.

Dag 10

Formiddagen til fri disposition.

Tillægsudflugt: I har også mulighed for at starte dagen tidligt og tage på en vandretur til Worlds End Cliff og Bakers Waterfall, en tur på små 8-9 km (gode vandresko og en god kondition anbefales). Parken blev udråbt til National Park i 1969. Nationalparken er hjemsted for endeløse arter af planter, dyr og ikke mindst fugle. I de tidlige morgentimer kan man være heldig og spotte leoparder. Pris pr. person 600 dkr. (skal reserveres hjemmefra).

Om eftermiddag fortsætter vi på en af de smukkeste og mest spektakulære togrejser i verden – toget fra Nanu Oya til Haputale. Middag og overnatning.

Dag 11

Efter morgenmaden, check-ud fra hotellet.

Vi skal i Tuk-Tuk køre gennem Sir Lipton’s te-plantager, anlagt tilbage i 1890, besøge fabrikken og smage på teen. Herfra skal vi videre til Nine Arch Bridge og byen Ella, hvor vi nyder en god frokost.

Vi fortsætter til Yala National Park og vores overnatning i Big Camp – luksustelte med rigtige senge, eget bad og toilet.

BBQ omkring bålet og overnatning Big Camp, Yala National Park.

Dag 12

Tidlig morgenmad og endags safari i Yala National, som anses som en af de bedste Nationalparker i Asien for at spotte leoparder, dovendyr, elefanter, krokodiller, bjørne, aber, bøfler, fugle og meget mere. Efter en spændende safari skal vi tilbage til vores camp.

BBQ og overnatning Safari Camp.

Dag 13

Vi spiser morgenmad og checker ud, inden vi forsætter til Bentota og vores hotel Pandanus Beach Resort. Undervejs gør vi holdt ved et elefant-børnehjem, hvor man tager sig af ”forældreløse” eller tilskadekomne unge elefanter. Det er et fantastisk skue, når op mod 40- 50 elefanter flokkes om at komme først frem til sutteflaskerne.

Middag og overnatning på Pandanus Beach Resort.

Dag 14

Vi skal besøge Galle & Galle Fort – en vigtig havneby gennem århundrede.

Fortet (noget mindre dengang) blev tilbage i 1505 anlagt af portugiserne, men efter et slag i 1658 overtog hollænderne fortet og ombyggede det, som det tager sig ud i dag.

Vi går en tur indenfor murerne, ser fyrtårnet, de gamle bastioner og den hollandske kirke, inden vi med udsigt over Det Indiske Ocean nyder en frokost på Rampart Hotel.

Eftermiddagen er til fri disposition.

Middag og overnatning på Pandanus Beach Resort.

Dag 15

Formiddagen er til fri disposition.

Tillægsudflugt:
Det srilankanske køkken - pris pr. person 150 dkr.
Besøg centeret for havskildpadder - pris pr. person 150 dkr.
Madhu River Safari – pris pr. person 150 dkr.

Midt på eftermiddagen er der check-ud. Vi tager videre til Negombo, vores sidste stop – undervejs byrundtur i Colombo. Middag og overnatning.

Dag 16

Tidlig afgang fra hotellet – morgenmadspakke fra hotellet. Fly til Danmark.

Hjemkomst sidst på eftermiddagen/først på aftenen.

Pas og visum

Bemærk, at dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsen. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.

Der er visumpligt til Sri Lanka. Prisen er 50 amerikanske dollars. Et turistvisum er gyldigt i maks. 30 dage. Visum søges online via hjemmesiden www.eta.gov.lk, som efterfølgende kvitterer med en bekræftelse og et referencenummer efter gennemført og godkendt ansøgning. Denne bekræftelse samt referencenummer skal printes ud og fremvises ved ankomst til Sri Lanka sammen med flybilletten. Bliver du ikke godkendt, kan du ikke komme ind i landet. Dette giver dog ikke ret til at annullere rejsen, og Giba Travel/Avisfordele kan ikke stilles til ansvar herfor. Det er altid gæstens eget ansvar at søge visum og medbringe det i lufthavnen. For mere information, se Udenrigsministeriets hjemmeside.

Flyinformation og flytider

  • Billund:
    Afrejse fra Billund d. 24. november kl. 10.25 - Ankomst til Istanbul kl. 15.55
  • Afrejse fra Istanbul d. 24. november kl. 19.25 - Ankomst til Sri Lanka kl. 06.10 (+1)
  • Hjemrejse fra Sri Lanka d. 09. december kl. 07.40 - Ankomst til Istanbul kl. 14.15
  • Hjemrejse fra Istanbul d. 09. december kl. 15.35 - Hjemkomst til Billund kl. 17.10

København:

  • Afrejse fra København d. 24. november kl. 10.45 - Ankomst til Istanbul kl. 16.00
  • Afrejse fra Istanbul d. 24. november kl. 19.25 - Ankomst til Sri Lanka kl. 06.10 (+1)
  • Hjemrejse fra Sri Lanka d. 09. december kl. 07.40 - Ankomst til Istanbul kl. 14.15
  • Hjemrejse fra Istanbul d. 09. december kl. 15.40 - Hjemkomst til København kl. 17.05

Alle de angivne tider er lokale tider! Flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

Flyselskab: Turkish Airlines.

Find masser af spændende rejseinspiration i vores kategori med 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 24. november - 09. december 2024. Afrejse fra Billund eller Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer fly t/r, mad ombord, håndbagage, indchecket bagage, 14 overnatninger på hotel, halvpension, frokost, udflugter, entréer og transport, dansk rejseleder, lokal guide drikkepenge m.m..
  • Prisen inkluderer ikke: Forsikringer af nogen art, visum, tillægsudflugter, drikkevarer udover 2x50 cl. vand dagligt, enkelte måltider.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I senest 8 dage efter køb, foretage jeres reservation til Giba Travel på giba@gibatravel.dk. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos Avisfordele, jeres ordrenummer, samt fulde navne iht. jeres pas.
  • Flytiderne er vejledende og der tages forbehold for ændringer.
  • Flyselskab: Turkish Airlines.
  • Der tages forbehold for ændringer i programmet.
  • Visum (50US$): Ansøgning og betaling forgår online www.eta.gov.lk/slvisa
  • Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
  • Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
  • Giba Travel kan også hjælpe med at søge visum. Det koster 950 kr. i servicegebyr (ekskl. visum).
  • Giba Travel er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen afvikles i perioden 24. november - 09. december 2024. Afrejse fra Billund eller Københavns Lufthavn.
  • Prisen er pr. person og inkluderer fly t/r, mad ombord, håndbagage, indchecket bagage, 14 overnatninger på hotel, halvpension, frokost, udflugter, entréer og transport, dansk rejseleder, lokal guide drikkepenge m.m..
  • Prisen inkluderer ikke: Forsikringer af nogen art, visum, tillægsudflugter, drikkevarer udover 2x50 cl. vand dagligt, enkelte måltider.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I senest 8 dage efter køb, foretage jeres reservation til Giba Travel på giba@gibatravel.dk. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos Avisfordele, jeres ordrenummer, samt fulde navne iht. jeres pas.
  • Flytiderne er vejledende og der tages forbehold for ændringer.
  • Flyselskab: Turkish Airlines.
  • Der tages forbehold for ændringer i programmet.
  • Visum (50US$): Ansøgning og betaling forgår online www.eta.gov.lk/slvisa
  • Det er altid en god idé at have en ekstra kopi af passets informationsside med. Den opbevares et andet sted end selve passet.
  • Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.
  • Giba Travel kan også hjælpe med at søge visum. Det koster 950 kr. i servicegebyr (ekskl. visum).
  • Giba Travel er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

GIBA Travel
Torvet 3, 1
5750 Ringe
Telefonnummer: 91526062

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.