Panter Rejser

SVALBARD: 5 minderige dage inkl. fly, forplejning, udflugter med nordlysaften, hundeslædetur m.m.


Ikke-abonnent
14.995,00 kr
Abonnent
13.995,00 kr

At komme til Svalbard er som at komme til en anden og fascinerende verden. I Ishavet mellem det nordlige Norge og Nordpolen ligger denne ø-gr... Læs mere

Få tilbage
På lager
Varenr: 1007211

Produktbeskrivelse

At komme til Svalbard er som at komme til en anden og fascinerende verden. I Ishavet mellem det nordlige Norge og Nordpolen ligger denne ø-gruppe, med storslået arktisk landskab, unikt dyreliv og uendelige horisonter så langt øjet rækker. Her kommer I helt tæt på det bjergrige terræn belagt med sne, imponerende gletsjere, der er opstået af flerårig sne- og isaflejring, permafrost, det arktiske mørke, det dansende flammende nordlys, slædehunde, kulstøv og spor af polarfarere og eventyrere. Derudover vil I opleve sneklædte tinder og glitrende, hvide landskaber – smukt overstrålet af naturens eget lys. Vores base, Longyearbyen, byder på mange oplevelser. Sidst men ikke mindst kan I på rejsen glæde jer til gode restauranter og spisesteder. Denne rejse er TESTET AF en af vores brugere – du kan læse mere om hendes oplevelser længere nede i teksten.

3 gode grunde til at tage med:

  • Oplev nordlys og tur med hundeslæde på Svalbard
  • Flere udflugter inkluderet med dansk rejseleder
  • Fly fra København

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra København – Longyearbyen (Via Oslo) med SAS t/r
  • 1 stk. håndbagage
  • 1 stk. indchecket bagage á max 23 kg
  • Buskørsel i forbindelse med udflugter
  • Dansk rejseleder på rejsen
  • 4 x overnatninger i den valgte værelsestype på Hotel Polfareren
  • 4 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 4 x middag
  • Nordlysaften i Camp Barentz, varm middag, fri drikke (øl, vin og mineralvand), kaffe, dessert og foredrag
  • Hundeslæde i polarnatten
  • Longyearbyen i en nøddeskal
  • Entré og rundvisning på Svalbard museum

Ikke inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer mv.

TESTET AF AVISFORDELE - Hanne, abonnent af Horsens Folkeblad

Generelt bød Svalbard på fantastiske gastronomiske oplevelser hver dag. Vi kom godt rundt i det nordiske køkken, smagte ting vi ikke havde prøvet før, men som vi bestemt kan tænke os, at prøve igen. Selv om vi ikke var så heldige at se nordlys, så vi en verden i et fantastisk blåt lys. Vi så vilde dyr tæt på og vi oplevede hvor smuk månen er, når natten er sort, og sne og frost dækker jorden. Vi er blevet langt klogere på at Svalbard meget at byde på. Vi føler ikke, vi har set andet end en lille brøkdel af det, som det som øgruppen har at byde på. Vore hjerter er solgt til 78 grader Nord.

Hanne deltog i vores rejse til Svalbard i 2022.


Program

1. dag: Ankomst til Svalbard

Straks efter ankomst til Longyearbyen kører vi til vores Hotel for indkvartering. Vi vil herefter samles til et fælles møde i restauranten på hotellet hvor vi samtidig spiser en god frokost.

I aften venter uden tvivl en stor oplevelse, når vi tager på udflugten til Camp Barentz, ca. 10 km. fra Longyearbyen. Her er mulighederne for at se nordlys helt optimale, da der ikke er forstyrrende lys fra byen. Vi spiser en god lokal middag her, med drikkevarer, og håber at ”Polar fyrværkeriet” viser sig på himmelen.


2. dag: Longyearbyen i et nødddeskal

Vi kører rundt i og omkring Longyearbyen; i byens centrum, ind over dalen mod Gruve 7, som stadig er aktiv, og hvor der er et vidt udsyn ud over Adventsdalen, hvor der tit går det særlige Svalbard rensdyr, og videre ut mod flypladsen, via det globale frølager og Gruve 3. Der bliver tid til foto og at nyde udsigten. Chaufføren og rejselederen fortæller om Longyearbyens lokale seværdigheder, historien fra hvalfangst og grube driftens spæde start, til dagens moderne samfund med forskning i arktiske forhold, krydret med lokale anekdoter. Vi nyder den fantastiske natur på Svalbard og der er rig lejlighed til at stille spørgsmål.

Eftermiddagen er til fri disposition og giver mulighed til udforskning af Longyearbyen i den frostklare Svalbard luft. Hele tiden med et øje på himlen for at fange et pludselig opstået nordlys. Og så er der butikkernes fristelser; norsk strik, friluftstøj, særlige arktiske souvenirs, f.eks. sælskindsvanter. Alt til hyggelige priser. Gode cafeer frister til en varm eftermiddagskaffe eller cacao og nybagte fristelser, pubber - indrettet med minder fra Svalbards historie- byder på drikke og måske en bid mad af arktiske råvarer.

Inden aftenens middag er der mulighed for at deltage i en hyggelig aften på Svalbard Bryggeri. Her får vi halvanden times hygge med historiefortælling og muligheden for at smage på verdens nordligste producerede øl, som er lagret på whiskytønder i en nedlagt grube.

*OBS: I perioden 01.-05. februar 2024 ligger bryggeribesøget på dag 3. Der er derfor byttet om på eftermiddagens og aftenens program på dag 2 og 3.

Senere på aftenen indtager vi middagen på Kroa, endnu et af de gode spisesteder i Longyearbyen.

3. dag: Hundeslædetur i polarnatten

I dag skal vi ud at opleve den spektakulære polarnat med hundeslæde. På dette tidspunkt på året kan man se Nordlys når som helst på dagen At opleve dette fra en hundeslæde er en helt fantastisk oplevelse. Vi bliver hentet på hotellet og kørt ud til en kennel ca. 12 kilometer udenfor byen. Hundegården ligger ved Adventdalen ved indgangen til Todalen.

Ved ankomst får vi udleveret varmt tøj (vind- og vandtæt dragt, støvler, hue og handsker) og møder vores pelsklædte venner.

Vi får en grundig instruktion i hundeslædekørsel og alle som har lyst, hjælper til med at spænde hundene for slæden eller vognen. Herefter overtager vi to og to selv kørslen ud i polarnatten. I løbet af turen vil vi opleve den arktiske stilhed, hundenes kraft og hvis vi er heldige; se det magiske nordlys danse over himmelen. Efter nogle timer i den mageløse natur, omgivet af det hvide vinterlandskab med snedækkede bjerge er vi tilbage i hundegården. Her skal hundene tilbage til deres gårde inden vi hilser på hvalpene.

Tilbage på hotellet vil eftermiddagen give mulighed for at udforske Longyearbyen på egen hånd inden vi går samlet til Stationen, hvor vi spiser middag sammen.


4. dag: Svalbard Museum og minebesøg

Vi starter dagen med besøg på Svalbard Museum, et natur- og kulturhistorisk museum, og lærer mere om det lille ørige, som blev opdaget af nederlandske Willem Barents. Han var egentlig på ekspedition for at finde Nordøstpassagen, men så muligheden for at jagte hvaler og startede “det første olieeventyr”. Svalbard Museum er - fuldt fortjent - tidligere blevet kåret til Europas bedste museum af Europarådet.

Svalbard Museum viser overskueligt og levende den store historie på dette helt specielle sted. Historien går fra de første hvalfangere i 1600-tallet, de norske pelsjægere og de russiske Pomor folk, mineindustriens begyndelse og Longyearbyens ødelæggelse under 2. Verdenskrig.

Arktiske dyre- og fuglearter vises i fuld størrelse. Vi ser pelsjægeres små, primitive fangsthytter. De overvintrede på Svalbard, uden kontakt med omverdenen indtil havisen løsnede. Så kunne skibe ankomme til Svalbard om sommeren for at drive hvalfangst. Ganske ubegribeligt for os som på sekundet kan nå jorden rundt på mobilen. Hvalfangsten blev afløst af minedrift, jagten på det sort guld. Og et liv på øer 1000 km fra fastlandet.

Efter museumsbesøget er der mulighed for at tilkøbe et guidet grubebesøg i Gruve 3. hvor maskiner og udstyr stadig ligger fra da driften blev indstillet i 1996. Denne grube er beliggende lige udenfor byen og er en såkaldt «lavdriftsgrube» hvor arbejdshøjden i gruben var lav og gammeldags metoder blev brugt for at hente kullet. Besøgt giver et stærkt indtryk af hvordan det var at være minearbejder

Hvis ikke udflugten til Gruve 3 har interesse, er også tid til at gå videre på opdagelse i Longyearbyen, stadig på jagt efter Nordlys. Der er en pub med enestående portrætter af grubearbejdere, verdens nordligste chocolatier, og … spørg bare rejselederen. En dejlig gåtur til Galleri Svalbard, der viser kunst inspireret af det arktiske. Svalbard Kirke, verdens nordligste, er en lille gåtur væk og et besøg værd. Kirken er et mødested for de lokale beboere, som regel døgnåbent og har kaffe og norske vafler til de vandrende. Og stadig holder vi øje med himlen i håb om dansende nordlys.

Om aftenen nyder vi en 3-retters middag på Restaurant Polfareren hvis køkken er præget af både det norske, franske og asiatiske køkken.


5. dag: Hjemrejse

Vi nyder en god morgenmad på hoteller og sidst på eftermiddagen kører vi mod lufthavnen. Ved frokosttid flyver vi med SAS via Oslo til København.

Mulige tilkøb (Tilkøbes direkte hos Panter Rejser):

  • Udflugt til Gruve 3:
    • 03.-07. november 2023: 800 kr. pr. person
    • 01.-05. februar 2024: 850 kr. pr. person
  • Ølsmagning på Svalbard bryggeri - halvanden time med historiefortælling og ølsmagning: 449 kr. pr. person.


Hotel

Svalbard Hotel Polfareren ligger midt i Longeyerabyns centrum og tilbyder moderne værelser med fladskærms-tv, radio bad/toilet og gratis WIFI.

Flytider

Fly fra København 03. – 07. november 2023:

  • Afrejse fra København 03. november kl. 07.00 – Ankomst til Oslo kl. 08.20
  • Afrejse fra Oslo 03. november kl. 09.20 – Ankomst til Longyerabyen kl. 12.25
  • Hjemrejse fra Longyerabyen 07. november kl. 14.45 – Ankomst til Oslo kl. 19.05
  • Hjemrejse fra Oslo 07. november kl. 21.00 – Hjemkomst til København kl. 22.10

Fly fra København 01. – 05. februar 2024:

  • Afrejse fra København 01. februar kl. 07.00 – Ankomst til Oslo kl. 08.20
  • Afrejse fra Oslo 01. februar kl. 09.35 – Ankomst til Longyearbyen kl. 14.00
  • Hjemrejse fra Longyearbyen 05. februar kl. 14.45 – Ankomst til Oslo kl. 17.45
  • Hjemrejse fra Oslo 05. februar kl. 18.55 – Hjemkomst til København kl. 20.10

Alle de angivne tider er lokale tider.

Rejseleder Bente Elisabeth Endresen

I får en erfaren rejseleder med stort lokalkendskab, som brænder for denne del af verden. Bente Elisabeth er vokset op i Nordnorge, i Tromsø, som gennem flere hundrede år var porten til Ishavet. Her fyldte man skibene med proviant, inden man lagde ud på ekspeditioner, tit med lokale skippere, hvalfangst og overvintring på Svalbard. Så Svalbards og Tromsøs historie er tæt knyttet sammen.

Bente Elisabeth har i mange år været tilknyttet rejselivet, og arbejder som kunstner med arktiske og nordiske motiver. Udover et utal af maleriudstillinger med tema Natur og Skabelsen, er hun aktiv i projekter hvor kunst og videnskab går i dialog om det arktiske, især med fokus på miljø og klimaforandringer. Tromsø Universitet, som har en arktisk afdeling på Svalbard, er en af samarbejdspartnerne. Hun har et utal af fortællinger fra nord, som hun deler rundhåndet ud af. Og med sit lokalkendskab kan hun vise rundt til de ekstra oplevelser.

Bente Elisabeth Endresen har rejst meget og i mange lande over stort set hele verden, men har mest sit virke på Nordkalotten og i Arktis. Hun er fra Nordnorge, har boet flere år på Grønland og holder især af den nordiske og arktiske natur. Bente Elisabeth har arbejdet med turisme i mange år og bor nu i Danmark, hvor hun er både fuldtidskunstner og rejseleder på nogle af de destinationer hun holder mest af.

Har du set vores store udvalg af rejser? Find masser af inspiration i kategorien 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen forgår i perioden 03. – 07. november 2023 og 01. – 05. februar 2024. Begge datoer er med afrejse fra Københavns Lufthavn.
  • Medbring: Solide, varme og vandtætte vinterstøvler og varmt tøj, gerne lag på lag, uld som mellemlag og vindtæt overtøj.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte Panter Rejser på panter@panterrejser.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos www.avisfordele.dk (Jysk Fynske mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • JFM's fordelsklub fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegaratifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Abonnenter har haft mulighed for at købe pladser til denne rejse via et forsalg. Det sluttede 31. marts 2023 kl. 12.00.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen forgår i perioden 03. – 07. november 2023 og 01. – 05. februar 2024. Begge datoer er med afrejse fra Københavns Lufthavn.
  • Medbring: Solide, varme og vandtætte vinterstøvler og varmt tøj, gerne lag på lag, uld som mellemlag og vindtæt overtøj.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte Panter Rejser på panter@panterrejser.dk senest 48 timer efter køb. Husk at oplyse at du har købt rejsen hos www.avisfordele.dk (Jysk Fynske mediers Fordelsklub), samt dit ordrenummer.
  • Tilbuddet er med forbehold for ikke kendte afgifts- og prisstigninger.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • JFM's fordelsklub fungerer kun som formidler af dette tilbud, og Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegaratifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.
  • Abonnenter har haft mulighed for at købe pladser til denne rejse via et forsalg. Det sluttede 31. marts 2023 kl. 12.00.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.