Panter Rejser

SVERIGE: 9-dages unik togrejse med Inlandsbanen - oplev smukke landskaber, samisk kultur og ostesmagning m.m.


Ikke-abonnent
15.495,00 kr
Abonnent
14.495,00 kr

Tag med på denne uforglemmelige rejse gennem Sveriges betagende landskaber, hvor vi skal udforske de frodige skove, uberørte vildmarker og de... Læs mere

Vælg opsamlingssted

På lager
Varenr: 1011804

Produktbeskrivelse

Tag med på denne uforglemmelige rejse gennem Sveriges betagende landskaber, hvor vi skal udforske de frodige skove, uberørte vildmarker og den rige samiske kultur. Et af rejsens absolutte højdepunkter vil være den betagende togrejse med Inlandsbanen. Den stille ro omkring os bliver kun afbrudt af toghjulenes rytmiske slag mod skinnerne, og fra togvognens vindue kan vi nyde den spektakulære panoramaudsigt over Sveriges dybblå fjorde og storslåede natur. På den 746 kilometer lange strækning fra Östersund, over Polarcirklen til Gällivare, møder vi en af de sidste autentiske naturområder i Europa, og så bliver der rig mulighed for at opleve både den gamle samiske kultur og komme tæt på rensdyr og elge.

3 gode grunde til at tage på denne rejse:

  • Entré og rundvisning på Hälsingegården
  • Spændende besøg på ishotel
  • Særlig god pris til dig, der holder avisen

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Bustransport i 4-stjernet turistbus t/r
  • Færgeoverfart med Stena Line Frederikshavn – Göteborg
  • Inlandsbanen fra Östersund – Gällivare
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Clarion Collection Hotel Kung Oscar i Trollhättan
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på First Hotel Grand Falun
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Frösö Park Hotel i Östersund
  • 2 x overnatninger i den valgte værelsestype på Grand Hotel Lapland i Gällivare
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på The Wood Hotel Skellefteå
  • 1 x overnatning i den valgte værelsestype på Elite Hotel Knaust i Sundsvall
  • 8 x morgenmad
  • 1 x middag på vejen op med Inlandsbanen
  • 4 x 3-retters buffet inkl. kaffe
  • 3 x 2-retters buffet inkl. kaffe
  • 1 x frokost inkl. kaffe ved Nutti Sami Sida
  • 1 x frokost på Bergmans Fisk i Vilhelmina
  • Entré til SAAB museet
  • Entré til Nils Olsson Hemslöjd
  • Entré og rundvisning ved Persåsen
  • Entré og rundvisning på Ishotellet
  • Entré og rundvisning ved Nutti Sami Sida
  • Entré Ajtte Svensk Fjäll – og Samermuseum
  • Besøg i Burträsk inkl. smagning af Västerbottenosten
  • Entré og rundvisning på Hälsingegården Erik-Anders
  • Dansk rejseleder

TESTET AF AVISFORDELE – Allan Steen, abonnent på Horsens Folkeblad

"Nu har vi holdt ferie oven på rejsen, og tilbage står en lang række spændende oplevelser og en indsigt i samisk kultur og levevis, som vi aldrig glemmer."

"Kursen sat mod Jokkmok. Vi passerer imponerende natur, og gør holdt et par steder for at tage fotos. Spændende besøg på museet Ájtte med en masse tableauer, flotte fotos og en stor variation af flot kunsthåndværk. Ti km efter museumsbesøget krydser vi igen Polarcirklen – sydgående."

Inlandsbanen gennem Sveriges ”baghave”

Følg med på en rejse gennem Sverige og oplev de grønne skove, vildmark og samisk kultur. Se de krystalklare skabelser på verdens største ishotel i Jukkarsjärvi og besøge den gamle samiske markedsplads Sámi Siida hvor ægte Nordlandske delikatesser serveres.

Oplev det smukkeste af Sverige med Inlandsbanen, hvor vi bliver mødt af den sidste, autentiske natur i Europa og den stolte Nordlandske befolkning. Inlandsbanen kører på den 1.288 km. lange strækning mellem Kristinehamn i midtsverige til Gällivare i Lapland. Vi skal på denne rejse opleve den mest berømte del af Inlandsbanen som strækker sig 746 kilometer fra Östersund via Polarcirklen til Gällivare med en rejsetid på ca. 14 timer.

Program

1. dag: Afrejse og ankomst til Trollhättan

Efter opsamling kører vi videre til Frederikshavn, hvorfra vi sejler til Göteborg kl. 12.15. Efter ankomst, kl. 15.45, kører vi langs Götakanalen mod vores hotel i Trollhättan og undervejs passerer vi bl.a. den smukke Bohus Fästningen. Efter indkvartering på hotellet spiser vi en god middag på hotellet.

2. dag: Trollhättans sluser og vandfald - SAAB og videre til Falun

Vi spiser morgenmad på hotellet og skal herefter på en byrundtur i Trollhättan, hvor vi blandt andet går langs kanalen og oplever det hyggelige sluseområde Gamle Dal, vandfaldet samt bilfabrikken Saabs spændende museum. Vi fortsætter herefter videre mod vores hotel i Falun, hvor værelserne og middagen venter.

3. dag: De kendte Dalerheste og besøg hos designeren Leif Wikner

Vi fortsætter vores færd videre nordpå gennem Finnbygderne i Dalarna. I Nusnäs stopper vi ved ”Nils Olssons Hemslöjd”. Allerede i 1700-tallet begyndte skovarbejderne i byerne ved Mora at snitte træheste i deres hytter om aftenen. I 1830-tallet fik dalarhestene de berømte blomstermønstre, som i dag kaldes kurbits. Inden vi når til den Jämtländska metropol Östersund gør vi et stop ved Leif Wikner i Persåsen, en familievirksomhed som har eksisteret i over 45 år. Leif Wikner er en svenske designer som fremstiller unikke håndlavet møbler og kunsthåndværk i forskellige træsorter fra de Jämtländska skove.

Håndværket og passionen for træ har Leif og Margitj Wikner givet videre til deres 4 sønner. Vi skal på en interessant rundvisning og hvem ved, måske køber vi et æg eller en hane designet af Leif Wikner og håndlavet i hans snedkeri. Ved ankomst til Östersund checker vi ind på vores hotel og nyder en god middag sammen.

4. dag: Inlandsbanen fra Värmland til Lapland, midnatssol over Polarcirklen

I dag skal vi opleve rejsens absolutte højdepunkt Inlandsbanen fra tidlig morgen til sen aften. Vi stiger ombord på toget og den vidunderlige rejse på 746 km fra Östersund til Gällivare kan begynde! Vi passerer naturskønne landskaber, brusende elve, heder og grantræer, der rejser sig stolt langs sporet. Og den fængslende stilhed akkompagneres af toghjulenes slag mod skinnerne. Vi krydser flere elve og chancerne for at få øje på et rensdyr – eller endda en elg er ret store! Der bliver flere stop undervejs og i Vilhelmina venter der en lokal frokost med Nordländske specialiteter af friske råvarer af højeste kvalitet på Bergmans Fisk og Vilt. Gårdbutikken har ”høstet” flere udmærkelser og priser og har bl.a. vundet 14 guldmedaljer i de svenske mesterskaber i madhåndværk. Vi fortsætter mod Norrlands indland og gør et stop for middag på vejen. Et af de sidste højdepunkter på turen med Inlandsbanen er stoppet ved Jokkmokk, lige syd for Polarcirklen. Du får chancen for at følge jernbanesporene til fods, Cirklen er tydeligt markeret og det er muligt at tage billeder. Vi fortsætter det sidste stykke vej via Vaikijaur til slutdestinationen Gällivare, hvor vi ankommer midt på aftenen.

5. dag: Ishotellet i Jukkarsjärvi og den gamle samiske markedsplads Sámi Siida

Vi nyder en god morgenmadsbuffet på hotellet inden vi begiver os ud på nye eventyr. Ved den gamle smukke Vasaelv ligger den Gamla Kirke, som af de lokale også kaldes ”Lappkyrkan” fra 1751. Vi gør et stop, inden vi fortsætter via midnatssolvejen til Jukkasjärvi, hvor vi skal på et spændende besøg på Ishotellet. Her fortæller vores guide om selve bygningen af ishotellet og viser os krystalklare skabelser af is fra Torne elven. Ishotellet er det største

ishotel i hele verden og er på hele 5.500 kvm. Inde i hotellet er der blandt andet en isbar, kirke og smukke suiter skabt af kendte kunstnere.

Vi fortsætter herefter til den gamle samiske markedsplads, Sámi Siida.

Her får vi fortalt om samernes historie og traditioner og vi får mulighed for at møde renerne på nært hold. Efter rundvisningen spiser vi en traditionel samisk frokost i jättekåtan (et stort samer telt).

Vi gør et besøg i Jukkasjärvi trækirke, hvor Bror Hjorts kendte altertavle fra 1600-tallet hænger og slutter dagen af med et besøg i kirken i Kiruna inden vi kører tilbage til Gällivare, hvor vi igen overnatter.

6. dag: Fjeld og Samermuseet Ajtte, Storforsen og ”Guldbyen” Skellefteå

Vi forlader Gällivare og fortsætter vores rejse til Jokkmokk, hvor vi gør et besøg på det velkendte fjeld- og samermuseum Ajtte. Snart forlader vi Lappland og kører ind i Norrbotten, hvor vi gør et stop ved den smukke Storforsen – Europas største strømfald med vandfald i Piteelven. Storforsen fryser aldrig trods temperaturer på -40 grader celcius om vinteren. Vi fortsætter videre mod Den Botniske Bugt og i Älvsbyn ser vi den gamle kirkeby, og kommer via Piteå endelig til ”Guldbyen” Skellefteå. Lige siden 40`erne har man i disse egne støbt guld. Skelleftefältet, som løber fra Skelleftå og ca. 150 km mod vest, er et af verdens mineralrigeste områder.

7. dag: Burträsk, Höga Kusten og videre til Sundsvall

I dag venter os et spændende besøg, når vi skal besøge Burträsk, hvor den verdenskendte Västerbottenost bliver fremstillet. Under besøget skal vi høre om osteproduktionen efterfulgt af en smagsprøve af delikatessen. Vi fortsætter langs Den Botniske Bugt forbi universitetsbyen Umeå og Örnsköldsvik og følger derefter den storslåede Höga Kusten, som er den hidtil eneste rene naturverdensarv i Nordeuropa. Höga Kusten er den stejleste og højest beliggende kyst langs hele Østersøen og ligger i Ångermanland. Landskabet, som det ser ud i dag, er formet af istiden. Her er der klipper, bugter og skove samt en ubeskriveligt smuk natur. Ved den naturskønne Högakustenbro gør vi et stop. Med sine 1800 meter er den Sveriges længste hængebro. Dagens mål er Sundsvall, hvor vi overnatter.

8. dag: Hälsingegården Erik-Anders og Norrköping

Ved Nordlands ældste by, den charmerende træby Hudiksvall kører vi ind i landet mod Ljusdal. I disse egne findes noget meget unikt, nemlig Hälsingegårdene. Her byggede bønderne deres egne statelige gårde, som er blevet kaldt for ”træslotte”. Man byggede stort og meget og pyntede op efter egen smag med vægmalerier, tapeter, snedkerier og tekstiler. Vi fortsætter forbi Järvsö, hvor en af landets mest folkekære artister, Lill-Babs, voksende op. Herefter går færden videre ud mod kysten, hvor vi skal besøge Hälsingegården Erik-Anders. Erik-Anders er en af de syv Hälsingegårde som er optaget på Unescos verdensarvsliste i 2012. Ved aftenstid ankommer vi til vores hotel i Norrköping.

9. dag: Hjemrejse

Inden vi forlader Norrköping, spiser vi en god morgenmadsbuffet og kører herefter med passende pauser hjem til Danmark via Malmö og Øresundsbroen. Sent på aftenen er vi hjemme efter en fin og indholdsrig rejse i Sverige.

Find masser af god rejseinspiration i vores kategori med 'Rejser & Ophold' her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 26. juni – 04. juli 2025. Busopsamling vælges i købsflowet.
  • Ej inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer mv.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Følgende er ikke inkluderet i rejsen: Yderligere måltider, drikkevarer og entréer.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Tilmelding til eller spørgsmål om denne rejse skal ske direkte til Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk – skriv venligst Sverige i emnelinjen. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet af Klub FT.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 26. juni – 04. juli 2025. Busopsamling vælges i købsflowet.
  • Ej inkluderet: Yderligere måltider, drikkevarer, entréer mv.
  • Når I har foretaget jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Følgende er ikke inkluderet i rejsen: Yderligere måltider, drikkevarer og entréer.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Tilmelding til eller spørgsmål om denne rejse skal ske direkte til Klub FT på mail til fordele@ftgruppen.dk – skriv venligst Sverige i emnelinjen. Angiv venligst dit navn og telefonnummer, så vil du blive kontaktet af Klub FT.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Damhaven 3B, 1 sal
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.