Panter Rejser

SYDITALIEN: 8-dages rejse i drømmenes verden - Besøg Sorrento, Amalfi og Ravello


Ikke-abonnent
11.695,00 kr
Abonnent
10.995,00 kr

Udlev drømmen om Syditalien på denne skønne rejse, når turen går til den fantastiske Sorrento-halvø. Et besøg ved denne eventyrlige kyststræk... Læs mere

Varenr: 1006058

Produktbeskrivelse

Udlev drømmen om Syditalien på denne skønne rejse, når turen går til den fantastiske Sorrento-halvø. Et besøg ved denne eventyrlige kyststrækning er noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Her er landskabet intet mindre end fantastisk. På sydsiden af halvøen ligger Amafikysten med pastelfarvede huse og maleriske byer, som ”klamrer” sig fast til de stejle klippevægge. Nord for Sorrento ligger vulkanen Vesuv, og ved vulkanens fod hviler byen Pompeji. Oplev en del af skønheden, historien og det italienske køkken, smag på vin og limoncello. Under rejsen bor vi på det gode 4-stjernede Hotel Admiral, der ligger i naturskønne og rolige omgivelser nær Sorrento og er et glimrende udgangspunkt for vores alsidige udflugtsprogram.

3 gode grunde til at tage afsted

  • Mange skønne udflugter inkluderet
  • Oplev billedskønne kyststrækninger
  • Dansk rejseleder med på turen

Prisen er pr. person og inkluderer

  • Fly fra Billund – Napoli (med mellemlanding) med Lufthansa t/r
  • 1 stk. håndbagage á max 8 kg
  • 1 stk. bagage á max 23 kg
  • Skatter og afgifter
  • Bustransfer fra lufthavn - hotel t/r
  • Bustransport iht. program
  • Dansk rejseleder
  • 7 x overnatninger i den valgte værelsestype på 4-stjernede Hotel Admiral, Marina Grande
  • 1 x velkomstdrink
  • 7 x morgenmad
  • 7 x middag
  • Byvandring i Sorrento inkl. smagning af limoncello
  • Udflugt til Amalfi og Ravello
  • Pompeij og vinsmagning med let frokost på Vesuv
  • Udflugt til Gragnano inkl. frokost
  • Udflugt til Napoli inkl. pizza frokost
  • Udflugt til Schiazzano og besøg på den økologiske gård inkl. smagninger og let frokost
  • Obligatorisk bidrag til Rejsegarantifonden

Højdepunkter

✓ Fly til Napoli med kort køreafstand til hotellet

✓ Pompeji - byen, som blev begravet

✓ Amalfikystens pastelfarvede huse

✓ Axel Munthes Villa San Michele

✓ Vin fra Vesuvs bjergsider

✓ Besøg på pastafabrik i Gragnano

✓ Den pulserende hovedstad Napoli

✓ Besøg på økologisk gård med lokal citronplantage

✓ Indlogering på det 4-stjernede Hotel Admiral

Rejsens program

Dag 1: Ankomst Sorrento

Efter ankomst til Napoli tager vi bussen til den charmerende by Sorrento, som oser af syditaliensk stemning. Det centrale torv i byen er Piazza Tasso, og herfra går de smukke stræder med indbydende specialforretninger. Sorrento er beliggende 50 meter over havoverfladen og har med sit skønne klima og den spektakulære beliggenhed lokket prominente gæster for mange år tilbage. Byron, Goethe og Keats er bare nogle af de storheder, som søgte til byen for inspiration.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 2: Besøg på pastafabrik i Gragnano og byrundtur i Sorrento med smagning af ”det flydende guld”

Vi bruger formiddagen i den lille by Gragnano, som er berømt for sine pastafabrikker – for ca. 100 år siden lå der ca. 200 pastafabrikker i byen. Under et besøg på Ducato d’Amalfi pastafabrik – et helt nymoderne anlæg lærer vi os mere om selve fremstillingen på en virtuel reality-tour. Under turen oplever vi det gamle Gragnano og byens gamle traditioner med pastafremstilling, der gøres på en meget eksklusiv måde. Efter rundvisningen skal vi nyde tre forskellige pastaretter inkl. vin.

Så går turen retur til Sorrento, hvor vi skal på en orienterende byrundtur efterfulgt af et besøg hos en lokal likørproducent for at prøvesmage én af områdets specialiteter, den berømte limoncello.

Om aftenen er der middag på hotellet.

Dag 3: Amalfikysten og Ravello

I dag skal vi udforske den sydlige del af Sorrentohalvøen - Amalfikysten, også kendt som den "guddommelige kyst". Gennem en snoet vej kører vi i minibusser til den maleriske landsby Positano, hvor pastelfarvede huse med små haver og terrasser synes at klatre op ad de stejle skråninger.

For at opleve den storslåede udsigt fra søsiden skifter vi her transportmiddel til en båd for en stund (hvis vejret tillader det). Ledsaget af vidunderlig natur sejler vi i roligt tempo langs kysten forbi fiskerlandsbyen Praiano mod Amalfi, hvor vi lægger til. Byens glorværdige historie som søfartsrepublik mærkes ikke i dag, men den smukke katedral fra det 8. århundrede pryder stadig den hyggelige bymidte.

I Ravello besøger vi Villa Rufolo - en ægte oase, der byder på et fantastisk panorama. Her fandt Wagner inspiration til operaen Parsifal. Efter en begivenhedsrig dag, der engagerer vores sanser, vender vi tilbage til hotellet for afslapning og middag.

Dag 4: Pompeji – en arkæologisk skattekiste og vinsmagning på Vesuv

Dagens udflugt går til Pompeji, som blev grundlagt i 600-tallet f.Kr. og er ét af de bedst bevarede og udforskede steder fra antikken. I år 79 blev Pompeji dækket under 6 m. pimpsten og aske, da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Man opdagede
byen i 1500-tallet, men det var først i 1748, at man begyndte med seriøse udgravninger. Man fandt her en by, som var ”frosset” i tiden. Her var velbevarede bygninger med malinger og skulpturer, templer, teatre, bade og meget andet, der giver os et godt indblik i folkets ”liv og lyster” for 2000 år siden. Om eftermiddagen kører vi mod Vesuv for at besøge en vingård, hvis druer dyrkes og høstes på vulkanens bjergsider. Den vulkanske jord har været værdsat i mange år, og på gården skal vi smage på deres eventyrlige gode vine, ”Sorrentini Vini”. Efter rundvisning, let frokost og vinsmagning vender vi retur til hotellet.

Dag 5: Tid på egen hånd eller udflugt til Capri

Dagen er til oplevelser på egen hånd - eller til at tage på udflugt til billedskønne Capri (mod egenbetaling).

Tilkøb: Udflugt til den verdenskendte Italienske ø, Capri.

Den eksklusive ø er kendt som et paradis for livsnydere og har fristet romerske kejsere, været klostersæde og taget imod landsforviste. Capri er en lille ø på kun 10 km2, og naturen veksler mellem blomstrende enge og dramatiske klipper. Vi besøger Villa San Michele i Anacapri, som er bygget af den svenske forfatter og læge Axel Munthe, som bosatte sig på Capri. Huset fungerer nu som et museum, og haven er som udsigten, magisk. Herefter tager vi minibussen ned til Capri, hvor vi skal på en byvandring, inden vi tager hydrofoilbåden retur til Sorrento.

Ønsker I at besøge Capri, koster udflugten kr. 700 pr. person og kan tilkøbes ved direkte kontakt til Panter Rejser.

Dag 6: ”Bella Napoli” – byrundtur og ”pizza frokost”

I dag tager vi på en heldags udflugt til Napoli, Syditaliens hovedstad. Byen er energisk, farverig, levende og ikke mindst kendt for sine fantastiske pizzaer. Vi tager vores bus til Napoli og herefter på en gående byrundtur. Vi ser det historiske centrum, som er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste og går forbi flere barokkirker og middelalderslotte. Vi afslutter byrundturen med en frokost på et lokalt pizzeria, hvor vi skal smage på den ægte traditionelle pizza, som byen er så kendt for - inkl. en lokal dessert. Inden vi vender tilbage til Sorrento, vil der være lidt tid til selv at gå på opdagelse i byen.

Dag 7: Udflugt til den økologiske gård Turuziello i Schiazzano

Dagens udflugt går til landsbyen Schiazzano, som er placeret på toppen af en klippe. Her skal vi på rundvisning på den økologiske gård Turuziello citronplantage og smage gårdens egenproduceret citrusmarmelader på hjemmebagt brød, serveret med frisk limonade og limoncello. Vi skal også smage på forskellige olivenolier, som kan have smag af både chili, rosmarin eller basilikum og se deres fremstilling af Mozerella. Vi skal selvfølgelig også smage på de lækre oste akkompagneret af et køligt glas vin.

Dag 8: Hjemrejse

Fra Sorrento sætter vi kursen mod Napolis Lufthavn og påbegynder vores hjemrejse ovenpå nogle skønne og oplevelsesrige dage i Syditalien.

Hotellet

På rejsen indlogeres I på det 4-stjernede Hotel Admiral, Marina Grande Sorrento. Hotellet har udendørs pool (sæsonåben), bar og skøn udsigt over havet, og hotellet ligger tæt på flere kendte attraktioner.

Hotellet serverer kontinental morgenmad og har en 24-timers reception. Samtlige værelser er med aircondition, fladskærms-tv, skrivebord, værdiboks og eget badeværelse med bidet. Værelserne er desuden udstyret med sengelinned og håndklæder.

Fra hotellet er der mindre end 1 km til katedralen Santi Filippo e Giacomo, 18 minutters gang til Museo Correale og 200 meter til Marina Grande. Derudover ligger følgende seværdigheder i nærheden af hotellet: Bagni Salvatore, Lido Leonellis strand og Corso Italia.

Den nærmeste lufthavn er Napoli Internationale Lufthavn, som blot ligger 29 km fra hotellet.

Flytider

  • Afrejse
    5. juni: Billund kl. 10.55 – Frankfurt kl. 12.20
    5. juni: Frankfurt kl. 16.05 – Napoli kl. 18.00
  • Hjemrejse
    12. juni: Napoli kl. 06.25 – Frankfurt kl. 08.30
    12. juni: Frankfurt kl. 12.30 – Billund kl. 13.45

Gå på opdagelse blandt vores mange spændende rejsedestinationer i vores kategori 'Rejser & Ophold' på Avisfordele.dk.

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår 05. - 12. juni 2023.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuelle tilkøb (udflugt til Capri) foretages ved direkte kontakt til Panter Rejser. Udflugten koster kr. 700 pr. person.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår 05. - 12. juni 2023.
  • Når I har gennemført jeres køb, skal I ikke foretage yderligere. Panter Rejser vil kontakte jer på mail senest 8 dage efter køb.
  • Når du har foretaget dit køb, er det Panter Rejsers rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Eventuelle tilkøb (udflugt til Capri) foretages ved direkte kontakt til Panter Rejser. Udflugten koster kr. 700 pr. person.
  • Panter Rejser er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1524.

Aftalepart (Firma)

Panter Rejser
Ved Anlæget 20
7100 Vejle
Telefonnummer: 75 85 73 33

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.