Vilholdt Rejser

Tag med på den store Island-rundrejse: 8 dage med de bedste naturoplevelser


Ikke-abonnent
19.495,00 kr
Abonnent
17.995,00 kr

Island er blevet et yndet rejsemål for mange danskere, og dette med god grund. For på Island finder du et væld af skønne oplevelser, der blot... Læs mere

På lager
Varenr: 1002557

Produktbeskrivelse

Island er blevet et yndet rejsemål for mange danskere, og dette med god grund. For på Island finder du et væld af skønne oplevelser, der blot venter på dig. Lige nu tilbyder Avisfordele.dk i samarbejde med Vilholdt Rejser en fantastisk rejse til smukke Island med overnatning, der inkluderer morgenmad. Du flyver fra Danmark til Island, den mest sikre rejsedestination i 2022, hvor du vil blive modtaget i lufthavnen af personale fra Vilholdt Rejser. På den klassiske rundrejse rejser du hele Island rundt og besøger undervejs de mest interessante seværdigheder samtidig med, at du via en erfaren, lokal og dansktalende guide får et grundigt indblik i Islands geografi, kultur og historie. Glæd dig til at opleve Islands smukke landskaber med vandfald, varme kilder, gletsjere og charmerende fiskerbyer.

3 gode grunde til at rejse med:

  • Unik oplevelsesrejse med max. 16 deltagere
  • Dansk rejseleder på alle udflugter
  • Masser af spændende naturoplevelser jf. program

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik med Icelandair t/r
  • Alle skatter og afgifter inkl. bidrag til Rejsegarantifonden
  • 1 stk. håndbagage á max 10 kg. Pr. person
  • 1 stk. bagage á max 23 kg. Pr. person
  • Rundrejse som beskrevet med dansktalende rejseleder
  • Transport og seværdigheder ifølge program
  • 7 x overnatninger på lækre turistklasse hoteller i den valgte værelsestype
  • 6 x middage undervejs
  • Udflugt til Glaumbær museum – ægte islandsk Turf Hus
  • Foredrag på hestefarm
  • Kort Sightseeing i Reykjavik
  • Morgenmad alle dage

*Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse

Ønsker du derimod at rejse alene, kan du nøjes med at købe til én person, og blot tilkøbe enkeltværelsestillæg direkte til Vilholdt Rejser.

Vælg imellem følgende afgange fra Billund og Kastrup:

13. – 20. maj 2022
20. – 27. maj 2022
03. – 10. juni 2022
10. – 17. juni 2022
01. – 08. juli 2022
11. – 18. juli 2022
05. – 12. august 2022
12. – 19. august 2022
02. – 09. september 2022
23. – 30. september 2022 (Kun afrejse fra Kastrup)
14. – 21. oktober 2022 (Kun afrejse fra Kastrup)

Program

Dag 1 - Velkommen til Island

Du bliver modtaget i Keflavik Lufthavn af din lokale guide. Se efter logo fra Vilholdt Rejser. Herefter kører vi mod Reykjavik og bliver indkvarteret på Viking Village, som ligger ca. 15 min. fra Reykjavik. Ved ankomst bliver der serveret en sandwich og vand i bussen. Overnatning: Hotel Viking Village.
Forplejning: Aftensmad (sandwich og vand).

Dag 2 - Den Gyldne Cirkel

Efter morgenmad på hotellet kører vi mod nationalparken Þingvellir, som er et af de mest betydningsfulde historiske steder i Island. Derefter går turen til det smukke vandfald Gullfoss og den verdensberømte, geotermiske kilde Geysir, hvor det er muligt at købe sin frokost. Vi stopper ved det geotermiske område ved Fludir. Her kan du bade i det 38-40 grader varme vand ved Secret Lagoon (tilkøb). Secret Lagoon er fra år 1908 og dermed den ældste badeanstalt i Island. En god oplevelse! – som Vilholdt Rejser varmt anbefaler. Vi bliver indkvarteret og spiser aftensmad på hotel Eyjafjallajokull. Seværdigheder: Nationalparken Þingvellir, Geysir, Gullfoss
Mulige tilkøb: Secret Lagoon. Overnatning: Hotel Eyjafjallajokull
Forplejning: Morgenmad og aftensmad


Dag 3 - De smukke vandfald og Jokulsarlon

Efter morgenmad på hotellet besøger vi de smukke vandfald Seljalandsfoss og Skogafoss. Derefter fortsætter turen til den imponerende Sorte Strand (Reynisfjara), som er landets sydligste punkt og hjemsted for mange forskellige søfugle – bl.a. den smukke og farverige søpapegøje. Reynisfjara er berømt for sin fantastiske, geologiske lavastruktur med basaltsøjler, sort sand og Reynisdrangar.
Vi stopper i Vik, hvor du har mulighed for at købe en kop kaffe og/eller handle lidt sødt til bussen. Herefter fortsætter vi over sletten Myrdalssandur og stopper i Eldhraun, hvor den berømte vulkan Laki var i udbrud i 1783.
Sidste stop er ved Jokulsarlon og Diamond Beach, inden kokken byder på en helt speciel, islandsk suppe med brød til aften. Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skogafoss, Den Sorte Strand, Vik, Eldhraun, Jokulsarlon, Diamond Beach. Overnatning: Gerdi Guesthouse. Forplejning: Morgenmad og aftensmad

Dag 4 - Østfjordene

For dem, som tilkøber vores gletsjervandring (varighed ca. 3 timer), er der afgang fra hotellet kl. 8.00 mod gletsjeren Vatnajökull. Kl. 12.30 er der afgang fra gletsjerlagunen Jokulsarlon mod Østfjordene. Dagen byder på en lang og smuk køretur langs Østfjordene. Undervejs holder vi ind ved bl.a. fiskerbyen Höfn for at strække ben, og du kan handle ind til din frokost. I Høfn besøger vi informationscentret Vatnajökull National Park. Vi stopper i Djupavogur, inden turen går over Öxi - en fantastisk smuk køretur med flotte naturoplevelser.
Vi inviterer dig til en hyggelig aften i ægte hjemmelige omgivelser på Hafursa ved Hallormstad. Oplev en sand islandsk gæstfrihed, når værterne, Anna og Thorkell, tager imod, serverer mad og fortæller om livet på Hallormstad. Efter aftensmaden er der ca. 45 min. kørsel til hotellet. Seværdigheder: Det ældste geologiske område i Island, Høfn, Øxi, Hallormstadaskogur. Mulige tilkøb: Gletsjervandring Vatnajökull. Overnatning: Hotel Svartiskogur. Forplejning: Morgenmad og aftensmad.


Dag 5 - Dettifoss og Myvatn

Efter morgenmad på hotellet kører vi over højlandet Mödrudalur til Dettifoss, som er det mest kraftfulde vandfald i Europa. Vi udforsker vulkanske områder med pseudokratere, boblende mudderpøle og besynderlige lavaformationer i det geotermiske område Námaskard. Der bliver mulighed for at besøge og bade i naturbadene ved Mývatn Bad (tilkøb). I området omkring Mývatn oplever vi Grjótagjá og Dimmuborgir. Inden aftensmad får vi en helt unik oplevelse, hvor vi besøger Kaffi Ku. Det er et højt moderne landbrug, hvor vi spiser i stalden og oplever islandsk landbrug på nærmeste vis. Læs mere på https://www.kaffiku.is/en/

Til sidst stopper vi ved Godafoss, Gudernes vandfald, inden turen fortsætter til vores overnatningssted. Seværdigheder: Dettifoss, Námaskard, Viti-krateret, Mývatn Bad, Grjótagjá, Dimmuborgir, Godafoss, Akureyri. Mulige tilkøb: Myvatn Bad. Overnatning: Hotel Sveinbjarnargerdi ved Akureyri. Forplejning: Morgenmad og aftensmad.


Dag 6 - Akureyri

Vi starter dagen med morgenmad på hotellet. I Akureyri, som er Islands næststørste by med ca. 20.000 indbyggere, har du mulighed for at tage på hvalsafari (tilkøb). De, der ikke ønsker hvalsafari, kan udforske byen. Der er afgang fra Akureyri kl. 15.00 mod Glaumbær, som er en gammel præstegård i traditionel islandsk byggestil med vægge lavet af tørv. Seværdigheder: Akureyri, botanisk have, Glaumbær. Mulige tilkøb: Hvalsafari. Overnatning: Hotel Laugarbakki. Forplejning: Morgenmad og aftensmad.


Dag 7 - Hraunfossar, Reykjavik

Efter morgenmaden kører vi mod Borgarfjördur for at opleve verdens mest kraftfulde varme kilde, Deildartunguhver. Vi besøger det smukke vandfald Hraunfossar og “børne”-vandfaldet Barnafossar. Inden vi ankommer til Reykjavik, inviterer vi på Sturlureykir Hestefarm, som er et unikt sted i Island. De var fx de første i Island til at bruge geotermisk varme til at opvarme deres hus. Værten, Hrafnhildur, vil tage imod og fortælle om islandske heste, livet på gården og hvordan de benytter sig af deres egen varme kilde i baghaven. Mens hun fortæller, bliver du inviteret på en kop kaffe og nybagt hverabrød - bagt i den varme kilde i 25 timer. De, der ønsker at ride på islandsk hest, vil have muligheden her (tilkøb). Imens udforsker de andre området på gården. Om aftenen er der mulighed for en farvel-middag (tilkøb). Seværdigheder: Grabrok-krater, Deildartunguhver, Hraunfossar, Barnafossar, Sturlureykir Hestefarm
Mulige tilkøb: Ridning og Farvelmiddag. Overnatning: Hotel Viking Village
Forplejning: Morgenmad.


Dag 8 - Farvel Island

Inden afrejse byder dagen på både på kultur og natur – det bedste fra begge verdener. Har du set billeder af Reykjavik, har du sikkert også set hvordan Hallgrimskirkja tårner sig op fra byens midte. Fra Hallgrimskirkjas spir kan du se langt ud over Reykjavik. Fra Hallgrimskirkja kan du måske få overblik over Reykjaviks gader, så du ved, hvor du skal gå hen for at opleve de charmende gader med deres farvestråelende huse. Og så er Reykjavik selvfølgelig også stedet for shopping, udsøgte gourmetoplevelser, museumsbesøg og smuk arkitektur, bl.a. Harpa Koncertsal. Denne dag er det muligt at tilkøbe enten:
FlyOver Iceland kl. 11.00 (tilkøb) - kom med på en uforglemmelig flyvetur over Islands mest spektakulære natur. Du sidder godt placeret, med fødderne dinglende, foran en 20 meter sfærisk skærm og det nyeste inden for simuleret fight ride teknologi. Det hele kombineres med bløde bevægelser og specialeffekter som vind, tåge og dufte.

Den Blå Lagune 12.00 (tilkøb) – her kan du nyde det 39 grader varme vand, bestille drinks, lægge ansigtsmaske, gå i sauna og dampbad. En helt igennem smuk, rolig og afslappende oplevelse.
Efter 1 uges Islandseventyr er det nu tid at drage hjemad igen med skønne minder om Sagaøen deroppe mod nord.
Lufthavnstransport og hjemrejse med Icelandair.
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland eller Blå Lagune

Ændringer i programmet kan forekomme.

Flytider og flyinformationer

Billund (Alle afgange):
Afrejse fra Billund kl. 21.55 – Ankomst til Keflavik kl. 22.50
Hjemrejse fra Keflavik kl. 16.00 – Hjemkomst til Billund kl. 20.55

Kastrup (maj – 8. juli og 05. – 19. august):
Afrejse fra Kastrup kl. 17.35 – Ankomst til Keflavik kl. 18.50
Hjemrejse fra Keflavik kl. 17.00 – Hjemkomst til Billund kl. 22.10

Kastrup (9. juli – 4. august og 02. september – 14. oktober):
Afrejse fra Kastrup kl. 21.10 – Ankomst til Keflavik kl. 22.25
Hjemrejse fra Keflavik kl. 17.00 – Hjemkomst til Kastrup kl. 22.10

Alle de angivne tider er lokale tider. Danmark er 2 timer foran Island.

Alle flytider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer. Du kan følge flystatus her: https://www.icelandair.com/da-dk/support/for-afgang/flyafgangs-status/

Læs mere på https://www.vilholdt.dk/praktiskinfo.php


Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår på udvalgte datoer i perioden mellem den 13.05.22 - 21.10.22 med afgang fra Kastrup Lufthavn eller Billund Lufthavn. Afrejsetidspunkt vælges i købsforløbet.
  • Prisen inkluderer ikke frokost og udflugter, som ikke er nævnt i programmet.
  • Det er muligt at tilkøbe følgende (bestilles og betales direkte til Vilholdt Rejser): Udflugt til Secret Lagoon – 210 kr. pr. person. Udflugt til Gletsjer eventyr Vatnajökull – 895 kr. pr. person. Udflugt til Myvatn Naturbad – 350 kr. pr. person. Hvalsafari – 840 kr. pr. person. Ridetur Sturlureykir Hestefarm – 765 kr. pr. person. Farvelmiddag i Reykjavik – 520 kr. pr. person. FlyOver Iceland – 295 kr. pr. person. Den Blå lagune – 840 kr. pr. person.
  • Ved ønske om afbestillings- og rejseforsikring kontakt da venligst Vilholdt Rejser.
  • Reservation skal ske senest 24 timer efter køb til Vilholdt Rejser på info@vilholdt.dk. Husk at oplyse navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas og medsend jeres ordrebekræftelse ved reservation.
  • Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere rejsen.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for Jysk Fynske mediers Fordelsklub pr. afgang, og der tages forbehold for udsolgte afgange.
  • Ved køb accepteres Vilholdt Rejsers rejsebetingelser. De er vedhæftede bestillingen.
  • Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet/rejsebureauet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.
  • Vilholdt Rejser er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615. Har du spørgsmål til din rejse, bedes du kontakte Vilholdt Rejser.


Aftalepart (Firma)

Vilholdt Rejser
Thomasminde, Hæstvej 46 G
8380 Trige

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår på udvalgte datoer i perioden mellem den 13.05.22 - 21.10.22 med afgang fra Kastrup Lufthavn eller Billund Lufthavn. Afrejsetidspunkt vælges i købsforløbet.
  • Prisen inkluderer ikke frokost og udflugter, som ikke er nævnt i programmet.
  • Det er muligt at tilkøbe følgende (bestilles og betales direkte til Vilholdt Rejser): Udflugt til Secret Lagoon – 210 kr. pr. person. Udflugt til Gletsjer eventyr Vatnajökull – 895 kr. pr. person. Udflugt til Myvatn Naturbad – 350 kr. pr. person. Hvalsafari – 840 kr. pr. person. Ridetur Sturlureykir Hestefarm – 765 kr. pr. person. Farvelmiddag i Reykjavik – 520 kr. pr. person. FlyOver Iceland – 295 kr. pr. person. Den Blå lagune – 840 kr. pr. person.
  • Ved ønske om afbestillings- og rejseforsikring kontakt da venligst Vilholdt Rejser.
  • Reservation skal ske senest 24 timer efter køb til Vilholdt Rejser på info@vilholdt.dk. Husk at oplyse navnene på alle rejsende i henhold til jeres pas og medsend jeres ordrebekræftelse ved reservation.
  • Da tilbuddet inkluderer fly, er det ikke muligt at ændre eller annullere rejsen.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for Jysk Fynske mediers Fordelsklub pr. afgang, og der tages forbehold for udsolgte afgange.
  • Ved køb accepteres Vilholdt Rejsers rejsebetingelser. De er vedhæftede bestillingen.
  • Ved fejl eller mangler på destinationen skal der rettes henvendelse til opholdsstedet/rejsebureauet med det samme. Umiddelbart herefter skal der også rettes skriftlig henvendelse til fordelsklubben på avisfordele@jfmedier.dk hvor det fremgår, hvem der er klaget til på destinationen. Følges proceduren ikke, og modtager klubberne først en evt. klage efter hjemkomst, vil denne blive afvist og kompensation vil ikke være muligt.
  • Vilholdt Rejser er den tekniske arrangør, og medlem af Rejsegarantifonden nr. 2615. Har du spørgsmål til din rejse, bedes du kontakte Vilholdt Rejser.


Aftalepart (Firma)

Vilholdt Rejser
Thomasminde, Hæstvej 46 G
8380 Trige

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.