Best Travel

Tag til Tenerife med Folketidende: Øen med evig sommer


Ikke-abonnent
7.695,00 kr
Abonnent
7.295,00 kr

Vi har sammensat en skøn ferie på et 4-stjernet hotel, halvpension på hotellet inklusiv ½ flaske vin og ½ liter vand til frokost og aftensmad... Læs mere

Vælg opsamlingssted

Varenr: 1002362

Produktbeskrivelse

Vi har sammensat en skøn ferie på et 4-stjernet hotel, halvpension på hotellet inklusiv ½ flaske vin og ½ liter vand til frokost og aftensmad, tre udflugter og dansk rejseleder. Tenerife, der ligger som en perle i Atlanterhavet ud for Afrikas kyst, er den største af De Kanariske Øer og byder med sit behagelige klima på en tiltrængt pause fra den danske vinter.

3 gode grunde til at tage med

  • Fantastiske landskaber og enestående natur
  • 4-stjernet hotel med halvpension
  • Behageligt klima

1 uge i sydens sol

Vi bor på den nordlige del af Tenerife ved Puerto de la Cruz, som er en af Tenerifes ældste og mest charmerende badebyer, der oser af ægte kanarisk stemning. Her vil du kunne nyde et forfriskende dyp i Atlanterhavets bølger, mærke den lune brise, der strømmer til øen fra Sahara-ørkenen samt opleve en helt enestående natur, der rummer alt fra tropisk grønt til dramatiske vulkanlandskaber og vidunderlige strande. I rejsen indgår tre spændende udflugter med dansk rejseleder.

Vi skal selvfølgelig til nationalparken Las Cañadas, hvor vi skal opleve den 3.718 meter høje og kendte vulkan Teide, efterfulgt af en frokost med lokale specialiteter. På vores anden tur skal vi til landsbyen Garachico, som med sin spanske idyl er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end blot solfaktor og strande. Den sidste udflugt indeholder både hovedbyen Santa Cruz og den smukke kystby Candelaria.

Under hele opholdet står vores danske rejseleder klar med gode forslag til andre ture – eller måske blot en anbefaling til en god lokal restaurant.

Rejsen inkluderer busopsamling på Lolland-Falster kører vi til Kastrup Lufthavn, hvor vi klokken 08.00 flyver til Tenerife. Vi samler op følgende steder: Nakskov, Søllested, Maribo, Sakskøbing, Nykøbing og Gundslev. Opsamlingstider udleveres på det informationsmøde, der holdes forud for rejsen. Er man forhindret i at deltage i mødet, fremsendes informationerne.

Program

Dag 1 – Ankomst til Puerto de la Cruz

Ankomst til Tenerife South Airport på det sydlige Tenerife. Transfer til hotellet nær Puerto de la Cruz og indkvartering.

Dag 2-7 – Udflugter: Vulkanen Teide, Garachico & Icod de los Vinos samt Santa Cruz & Candelaria

I løbet af opholdet indgår følgende tre udflugter, som er inkluderet i prisen:

VULKANEN TEIDE (heldagsudflugt)

Vi tager af sted fra Puerto de la Cruz og kører gennem den smukke og frodige dal La Orotava og store skove til nationalparken Las Cañadas. Det meste af vejen har vi udsigt til den 3.718 meter høje vulkan Teide. Vi ser spor fra tidligere vulkanudbrud samt et helt unikt landskab med abstrakte klippeformationer. Vores bus bringer os op i cirka 2.300 meters højde.

Hvis vejret tillader det, er der mulighed for at tage svævebanen, som bringer dig op i 3.555 meters højde (ikke inkluderet i prisen). Det er en fantastisk oplevelse at stå så tæt ved toppen af Spaniens højeste punkt og nyde udsigten ud over området og øen. Vælger man ikke at tage svævebanen, kører bussen videre til Roques de Garcia, den cirka 1 kilometer lange kæde af klipper ved foden af Teide. Her er der mulighed for at købe en kop kaffe. Herefter kører vi tilbage til svævebanen og påbegynder derefter hjemturen. Vi kører en anden vej hjem og kan undervejs nyde skønne udsigter over havet og bjerglandskabet samt naboøen La Gomera, som ligger ganske tæt ved Tenerifes kyst.

Vi holder pause på en skøn restaurant, hvor vi får serveret en let frokost bestående af forskellige tapas typiske for Tenerife med vin og vand til. Efter frokosten fortsætter vi gennem det smukke landskab og er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen.

GARACHICO OG ICOD DE LOS VINOS (halvdagsudflugt)

Vi tager til den lille charmerende by Garachico, hvor der vil være lidt tid på egen hånd. Med sine hvidkalkede huse, snoede gader, smukke kirker og romantiske restauranter emmer Garachico idyl, og byen er et tydeligt eksempel på, at Tenerife er meget mere end solfaktor og strande. Oplev blandt andet bassinerne ved El Caletón, som er små havvandspools etableret i naturlige bassiner mellem de imponerende sorte lavaformationer.

Herefter går turen videre til Icod de los Vinos, en historisk by grundlagt i 1501, hvor vi kommer forbi den rigt udsmykkede San Marcos-kirke og det berømte drageblodstræ, som er byens vartegn og siges at være tusind år gammelt.

SANTA CRUZ OG CANDELARIA (halvdagsudflugt)

Når vi kommer til Santa Cruz står vi af bussen ved den store skønne park Garcia Sanabria, som vi går igennem på vores vej ned mod centrum. Undervejs passerer vi to skønne pladser, inden vi kommer til strøget, hvor der bliver lidt tid på egen hånd til eventuelle indkøb. Senere går vi samlet videre gennem byen, forbi den store kirke og videre til vores bus, som venter på os. Når vi kører ud af byen ser vi det store flotte operahus, havnen og Europas største udendørs palmepark. Herefter fortsætter vi med bussen ned langs kysten til byen Candelaria.

Vi går igennem den skønne lille kystby til byens flotte kirke, som vi skal ind og se. Vores guide fortæller alt om byens historie og den sorte helgenfigur, som er øens skytshelgen. Hvert år den 15. august fejres hun - folk fra hele Tenerife valfarter til byen, klædt i specielle dragter. Det er en af de store fester på øen. Ved kirken, langs med havet, står der 9 statuer af de 9 konger som guancherne - kanarieøernes urbefolkning - havde på Tenerife. Der bliver tid på egen hånd i byen, inden vi kører tilbage til hotellet og nyder en sen frokost.

Dag 8 – Transfer til lufthavnen og hjemrejse

Transfer til lufthavnen og afrejse. Hjemkomst til Danmark.

Smy Hotel Puerto de la Cruz****

Dejligt hotel som med sin gode beliggenhed i byen udgør en god base for vores rejse til Tenerife. Fra hotellet er der kun cirka 10 minutters gang til stranden, de berømte havbade eller blot til de skønne små gader i centrum.

Opholdet på hotellet er med en stor og varieret buffet til morgenmad og aftensmad - frokosten kan man købe på de mange lokale restauranter i området. I hotellets have ligger pool-området som frister med en opvarmet pool.

  • Faciliteter
    Reception, elevator, restaurant, lobbybar, poolbar, udendørs opvarmet swimmingpool, solsenge, parasoller, poolhåndklæder, have, wi-fi.
  • Værelser
    Bad med bruser, toilet, hårtørrer, telefon, TV, værdiboks (mod gebyr), wi-fi (gratis) og balkon. Mod tillæg er der mulighed for at vælge værelse med en flot havudsigt mod nord.

Flere gange om ugen tilbyder hotellet gratis shuttlebus til Martianez-shoppingcentret.

Flytider

  • København-Tenerife 08.00-12.20 med SunClass Airlines DK1178
  • Tenerife-København 13.40-19.55 med SunClas Airlines DK1179

Alle tider er lokaltider – der er 1 times tidsforskel på Danmark og Tenerife.

Flytiderne kan blive ændret.

Vidste du?

Som abonnent på ét af de 15 dagblade* har du ekstra fordele hos Avisfordele; Køb til en særlig abonnentpris, kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen, hent e-bog serien ’100 bøger’ gratis samt få adgang til forsalg på udvalgte arrangementer.

Alle abonnementer giver de samme fordele, uanset om du har et Print-abonnement, Digital-abonnement, Kombi-abonnement eller E-avis-abonnement.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Folketidende, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår d. 20. – 27. februar 2022 med afrejse fra Kastrup Lufthavn.
  • Der skal betales depositum samt restbeløb pr. person.
  • Prisen er pr. person og inkluderer bus Lolland-Falster/Kastrup Lufthavn t/r, informationsmøde på Folketidende forud for afrejse, Klub FT repræsentant ved 20 tilmeldinger, direkte fly København-Tenerife t/r inklusiv bagage, mad om bord på flyet t/r, lufthavnstransfer t/r, 7 overnatninger på 4-stjernet hotel, halvpension på hotellet, 1/2 flaske vin og 1/2 liter vand til frokost og aftensmad, 3 udflugter eksklusiv eventuelle entréer, dansk rejseleder.
  • Depositum og slutbetaling skal ske 60 dage inden afrejse.
  • Øvrige måltider, drikkevarer, drikkepenge, forsikringer og svævebanen på Teide (cirka €27) er ikke inkluderet i prisen.
  • Ønsker om tilkøb (forsikringer, enkeltværelse og havudsigt) bestilles separat hos Klub FT på mailadressen rejseklubben@folketidende.dk
  • Har du spørgsmål til rejsen, er du velkommen til at kontakte Klub Folketidende på mail: rejseklubben@folketidende.dk
  • Rejsen er arrangeret i samarbejde med Best Travel. Rejsegarantifonden nr. 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel


Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår d. 20. – 27. februar 2022 med afrejse fra Kastrup Lufthavn.
  • Der skal betales depositum samt restbeløb pr. person.
  • Prisen er pr. person og inkluderer bus Lolland-Falster/Kastrup Lufthavn t/r, informationsmøde på Folketidende forud for afrejse, Klub FT repræsentant ved 20 tilmeldinger, direkte fly København-Tenerife t/r inklusiv bagage, mad om bord på flyet t/r, lufthavnstransfer t/r, 7 overnatninger på 4-stjernet hotel, halvpension på hotellet, 1/2 flaske vin og 1/2 liter vand til frokost og aftensmad, 3 udflugter eksklusiv eventuelle entréer, dansk rejseleder.
  • Depositum og slutbetaling skal ske 60 dage inden afrejse.
  • Øvrige måltider, drikkevarer, drikkepenge, forsikringer og svævebanen på Teide (cirka €27) er ikke inkluderet i prisen.
  • Ønsker om tilkøb (forsikringer, enkeltværelse og havudsigt) bestilles separat hos Klub FT på mailadressen rejseklubben@folketidende.dk
  • Har du spørgsmål til rejsen, er du velkommen til at kontakte Klub Folketidende på mail: rejseklubben@folketidende.dk
  • Rejsen er arrangeret i samarbejde med Best Travel. Rejsegarantifonden nr. 2190.

Aftalepart (Firma)

Best Travel


Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.