OurWorld

USA: 13-dages rundrejse i det vestlige USA inkl. fly t/r, overnatning, dansktalende rejseleder, udflugter m.m.


Ikke-abonnent
25.995,00 kr
Abonnent
24.995,00 kr

Gør drømmen til virkelighed. Oplev det vestlige USA på denne fantastiske rundrejse. Vi kommer forbi de seværdigheder, som man SKAL se, når ma... Læs mere

Få tilbage
På lager
Varenr: 1010239

Produktbeskrivelse

Gør drømmen til virkelighed. Oplev det vestlige USA på denne fantastiske rundrejse. Vi kommer forbi de seværdigheder, som man SKAL se, når man besøger denne del af USA - og derudover er der tid og plads i programmet til at være impulsive og fleksible. Tag med en mindre gruppe af andre eventyrlystne og udforsk en spændende og oplevelsesrig del af verden, når turen går til USA.

3 gode grunde til at tage med:

  • Mærk fordelene ved at rejse som en mindre gruppe
  • Se de seværdigheder, man SKAL besøge - i et ellers fleksibelt program
  • Få et fantastisk eventyr i mulighedernes land

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly fra Billund – Los Angeles t/r (med mellemlanding)
  • 1 stk. håndbagage á max 12 kg.
  • 1 stk. indchecket bagage á max 23 kg
  • Måltider på den oversøiske flyvning
  • Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen
  • Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller i valgte værelsestype
  • Morgenmad hver dag
  • Hvalsafari
  • Entré, Death Valley
  • Entré, Valley of Fire
  • Entré, Grand Canyon
  • Gondolbane ved Palm Springs
  • Alle oplevelser jf. programmet

Rejseprogram

Dag 1, 14. januar: Billund - Los Angeles

Vi flyver fra Billund kl. 06.00, og efter et flyskift ankommer vi til Los Angeles kl. 11.50. Når vi har fået udleveret vores vogn, kører vi til hotellet, og efter indlogering på værelserne skal vi ud at opleve lidt af Los Angeles.

Overnatning: Hawthorne Plaza Inn, 2 nætter.

Dag 2, 15. januar: Los Angeles

Los Angeles er mere et område end en by. I alt er der 88 byer, alle i forskellige størrelser, og tilsammen bliver de til Los Angeles eller ”The Big Orange”, som er byens kælenavn.

Vi starter dagens rundtur, hvor det hele begyndte for cirka 230 år siden med 44 indbyggere i ”El Pueblo de Los Angeles”. Vi bevæger os rundt i byen og besøger Little Tokyo og Chinatown.

Fremme i Hollywood skal vi naturligvis se ”Walk of Fame”. Af andre stop i dag er Beverly Hills og Rodeo Drive.

Dag 3, 16. januar: Los Angeles - Morro Bay

Vi forlader Los Angeles og kører nordpå med kystvejen til Santa Barbara. Her skal vi opleve Santa Barbara Mission - én af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske missionsstationer i Californien.

Efter cirka en times kørsel er vi fremme ved Solvang, også kendt som den danske by i USA. Vi ser nærmere på byen og går selvfølgelig også en tur på byens hovedstrøg, før vi fortsætter mod Morro Bay.

Fremme i Morro Bay, efter vi har sat vores bagage op på værelset, mødes vi til en gåtur langs havnen. I havnebassinet lever cirka 50 havoddere, og mon ikke vi ser nogle, der ligger på ryggen i vandet og blinker til os, mens de forsøger at åbne et skaldyr - med en sten, de har gemt til lejligheden.

Overnatning: La Serena Inn, 2 nætter

Dag 4, 17. januar: Morro Bay

Efter morgenmaden skal vi på hvalsafari. Farvandet ud for Morro Bay har året rundt besøg af hvaler. I januar er der rigtig gode chancer for at se gråhvaler. Denne hvalart kan blive op til 12 meter lang og veje 27 tons. Typisk vil man se en masse fugle, før vi ser hvalerne. Det skyldes, at fuglene, hvalerne og søløverne ofte jagter de samme fiskestimer.

Tilbage på landjorden kører vi nordpå. Vores første stop er ved en strand, hvor vi kan se søelefanter. Hvert år søger cirka 18.000 søelefanter ind på strandene ved San Simeon. I januar føder søelefanterne deres unger, og vi vil opleve ungerne og deres mødre på stranden. Hvis vi er heldige, ser vi en fødsel ganske få meter fra os.

Mætte af indtryk vil vi nyde et godt måltid mad på en af byens restauranter, der har alt fra fisk til store amerikanske bøffer.

Dag 5, 18. januar: Morro Bay - Death Valley

Vi fortsætter til en af de mest forunderlige nationalparker i USA - Death Valley. I bunden af dalen findes ørkenområde, hvor temperaturen kan komme op på omkring 50 grader i sommerperioden.

Det er heldigvis noget køligere i januar.

Vi skal bo midt i parken.

Overnatning: The Ranch at Death Valley, 1 nat

Dag 6, 19. januar: Death Valley - Las Vegas

Efter morgenmaden fortsætter vi til Las Vegas. Vi kommer fra øde natur til en meget anderledes by. Las Vegas forvandles til et orgie af lys og lyde, når mørket falder på.

Byens hovedgade ”The Strip” er stedet, hvor det sker. Her findes gigantiske kasinoer med underholdning døgnet rundt. Selv om man ikke er til spil, er det nemt at få tiden til at gå.

Vi skal selvfølgelig bo på ”The Strip”. Af verdens 30 største hoteller ligger 20 af dem på denne gade og har tilsammen utrolige 75.000 værelser.

Når alle har fået deres værelser, skal vi ud og se nærmere på denne exceptionelle by.

Overnatning: Excalibur, 2 nætter

Dag 7, 20. januar: Las Vegas

Hvis I har lyst til en afslappende dag på hotellet eller lidt shopping, så er der mulighed for det i dag.

Vi håber dog, at I vil med til Valley of Fire State Park. Området er overset af mange turister. Det ligger tæt på Las Vegas og byder på flotte helleristninger og ikke mindst en smuk køretur.

Tilbage i Las Vegas skal vi opleve Fremont Street, som er den gamle del af Las Vegas. Glæd jer til en meget anderledes oplevelse.

Dag 8, 21. januar: Las Vegas - Grand Canyon

Vi kører til den hyggelige by Boulder City, hvor vi spiser morgenmad på en diner. Byen blev etableret i forbindelse med opbygningen af Hoover Dam. Dengang var det befolket af arbejderne, mens det i dag er en mere eksklusiv by med hyggelige butikker. Kort herfra laver vi et stop ved Hoover Dam for at se nærmere på dette imponerende bygningsværk.

På vej mod Grand Canyon kører vi en tur på den berømte Route 66. Sidst på eftermiddagen er vi fremme ved det imponerende og gigantiske Grand Canyon, der er gennemskåret af Colorado River.

Vi bor inde i selve nationalparken, så vi nemt kan komme rundt i parken.

Overnatning: Bright Angel Lodge, 2 nætter

Dag 9, 22. januar: Grand Canyon

Grand Canyon Nationalpark byder på så mange smukke udsigtssteder. Vi har hele dagen, så vi giver os god tid til at opleve nationalparken i dag.

Vi skal vandre langs kanten og køre med bus helt ud til Hermits Rest. Hvis vi er heldige, kan vi måske se den sjældne californiske kondor.

Dag 10, 23. januar: Grand Canyon - Lake Havasu

Vores første stop er i den gamle by, Williams, hvor der er mulighed for at strække ben og se lidt nærmere på byen, før vi fortsætter.

Efter vi er kommet gennem Kingman, kører vi igen på Route 66. Vi fortsætter ind i Black Mountains til den gamle mineby - Oatman. Vi giver os god tid til at opleve byen og de historiske huse. Der er en god chance for at møde fritlevende æsler, som er direkte efterkommere af de æsler, minearbejderne slap løs, da minerne var tømte.

Dagens sidste stop er i Lake Havasu City. Her skal vi se og krydse byens hovedattraktion - London Bridge. I 1968 købte Robert P. McCulloch broen i London, fik den skilt ad og transporteret til Lake Havasu, hvor broen står den dag i dag.

Overnatning: Island Suites, 1 nat

Dag 11, 24. januar: Lake Havasu - Los Angeles

Efter morgenmaden forlader vi Lake Havasu og kører til Palm Springs.

Vi skal med gondolbanen gennem Chino kløften, hvorfra vi kan nyde en imponerende udsigt over landskabet.

Tilbage i Palm Springs tager vi os tid til at se nærmere på byen, før vi fortsætter mod Los Angeles.

Overnatning: Hawthorne Plaza Inn, 1 nat

Dag 12, 25. januar: Hjemrejsen begynder

Efter morgenmaden kører vi til Los Angeles lufthavn og starter hjemrejsen kl. 15.25.

Dag 13, 26. januar: Billund

Efter et flyskifte er der ankomst til Billund kl. 14.40.

Flytider

Vi gør opmærksom på, at flytiderne er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.

  • Afrejse fra Billund 14. januar kl. 06.00 - Ankomst til Amsterdam kl. 07.15
  • Afrejse fra Amsterdam 14. januar kl. 09.50 - Ankomst til Los Angeles kl. 11.50
  • Hjemrejse fra Los Angeles 25. januar kl. 15.25 - Ankomst til Paris 26. januar kl. 11.15
  • Hjemrejse fra Paris 26. januar kl. 12.55 - Hjemkomst til Billund kl. 14.40

Alle de angivne tider er lokale tider.

Opmærksomhedspunkter:

  • Tanken bag rejsen er, at vi tager på en ”amerikansk roadtrip”, hvor vi kører i en mindre bus, men stadig med god plads. Den danske rejseleder vil være gruppens chauffør.
  • Vi har vognen til rådighed hele vejen, så rejseprogrammet er, hvad vi garanterer, I ser på rejsen, men herudover kommer der mange andre steder, hvor der er en stor grad af frihed til at tage på ekstra opdagelser. Rejselederen er der 100% for dig og dine rejsefæller.
  • På rejsen er der inkluderet morgenmad, men ikke nødvendigvis på hoteller/moteller. Det er ofte hyggeligere at finde en ”Diner” på vejen, så vi spiser sammen med de lokale. Nogle af måltiderne vil være kold morgenmad med brød, pålæg og evt. yoghurt til.
  • Frokosten vil vi spise på lokale cafeteriaer eller købe ind til en madpakke, som vi nyder et naturskønt sted.
  • Aftensmaden kan indtages på egen hånd eller følg rejselederen til et fornuftigt spisested.
  • Dette er ikke en luksus rejse, men i stedet en rejse, hvor du og dine rejsefæller får nogle oplevelser, som ikke findes andre steder.
  • Der er indført nogle restriktioner i Nationalparkerne - derfor skal vi bl.a. i Grand Canyon bruge parkens shuttle busser.
  • VIGTIGT: Rejsen er ikke velegnet til dårligt gående og kørestolsbrugere.
  • Hver deltager skal håndtere egen bagage. Der er ikke bagageservice på overnatningsstederne.

Rejsen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer og måltider som ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
  • Drikkepenge i forbindelse med måltider
  • Personlige forsikringer
  • Valgfrie udflugter
  • Indrejsetilladelse til USA for danske statsborgere (USD 21,00)

Grupperejse som mindre gruppe

Rejsebureauet OurWorld A/S har gennem flere år haft succes med rejser til USA, Canada og Island, hvor der køres i mindre busser. Ideen er, at man tager det bedste fra den traditionelle grupperejse og tilføjer masser af fleksibilitet, impulsivitet og nærvær.

Udrejsen foregår som med andre oversøiske rejser med fly, men når man kommer frem til destinationen, står der ikke en stor bus med chauffør parat. I stedet skal rejselederen, der er chauffør på turen, hente minibussen, der er reserveret. Når formaliteterne omkring lejen er overstået, pakkes bilen og eventyret starter.

Naturligvis udnyttes den store erfaring OurWorld A/S har med at tilrettelægge rejser, så man kommer forbi de seværdigheder, der skal besøges. Men hvor der med store grupper for det meste er et forholdsvis stramt program, kan vi være ret fleksibel med fordelingen af tiden og rute.

Hvis gruppen ønsker at køre af sted på nye oplevelser tidligere om morgenen, gør man det, og man behøver ikke være fremme ved næste hotel/motel til et bestemt tidspunkt. Hvis der undervejs pludselig opstår mulighed for at opleve noget specielt og ikke planlagt, gør man det.

På tilsvarende rejser har vi bl.a. besøgt danske emigranter, lavet spontane stop ved vingårde og endda på en Amerikansk skydebane.

Find hele vores udvalg af oplevelsesrige rejser i kategorien med 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her.

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 14. - 26. januar 2025 med afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte OurWorld på info@ourworld.dk - Husk at oplyse, at I har købt jeres rejse på Avisfordele, jeres ordrenummer og navne ifølge pas.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for Avisfordeles kunder, og der tages forbehold for udsolgt.
  • OBS. Rejsen er ikke velegnet til dårligt gående og kørestolsbrugere.
  • OurWorld er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1747.
  • Har du spørgsmål til rejsen, bedes du kontakte OurWorld på telefon 97 42 50 40.
  • Når du har foretaget dit køb, er det OurWorlds rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

OurWorld
Nupark 47
7500 Holstebro
Telefonnummer: 97425040

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Rejsen foregår i perioden 14. - 26. januar 2025 med afrejse fra Billund Lufthavn.
  • Når I har foretaget jeres køb, bedes I kontakte OurWorld på info@ourworld.dk - Husk at oplyse, at I har købt jeres rejse på Avisfordele, jeres ordrenummer og navne ifølge pas.
  • Der er et begrænset antal pladser til rådighed for Avisfordeles kunder, og der tages forbehold for udsolgt.
  • OBS. Rejsen er ikke velegnet til dårligt gående og kørestolsbrugere.
  • OurWorld er den tekniske arrangør og medlem af Rejsegarantifonden nr. 1747.
  • Har du spørgsmål til rejsen, bedes du kontakte OurWorld på telefon 97 42 50 40.
  • Når du har foretaget dit køb, er det OurWorlds rejsebetingelser, som er gældende. Rejsebetingelserne er vedhæftet i din ordrebekræftelse.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

OurWorld
Nupark 47
7500 Holstebro
Telefonnummer: 97425040

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.