Askov Højskole

VEJEN: 'Kunst, litteratur og historie' på Askov Højskole inkl. 7 dage med spændende program


Ikke-abonnent
5.350,00 kr
Abonnent
4.815,00 kr

Tag med på dette enestående 7-dages ophold på Askov Højskole, hvor du kan glæde dig til spændende foredrag, medrivende musikalske oplevelser ... Læs mere

På lager
Varenr: 1011460

Produktbeskrivelse

Tag med på dette enestående 7-dages ophold på Askov Højskole, hvor du kan glæde dig til spændende foredrag, medrivende musikalske oplevelser og uforglemmelige udflugter. Højskoleopholdet er for dig, der søger fordybelse, gode samtaler og nye bekendtskaber i smukke omgivelser. På opholdet bliver du en del af højskolens særlige atmosfære, hvor dagens rytme er afbalanceret med tid til både inspirerende indhold og hyggeligt samvær. Derudover byder dagene på en perlerække af foredrag med oplægsholdere som Lillian Hjorth-Westh, Jesper Wung-Sung og Nadia Kløvedal Reich.

3 gode grunde til at deltage:

  • Spændende foredrag inden for kunst, litteratur og historie
  • Mød fremtrædende personligheder
  • Hyggelige højskoleaktiviteter

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • 6 x overnatninger i den valgte værelsestype på Askov Højskole
  • Kaffe i spisesalen på ankomstdagen
  • 6 x morgenmad
  • 5 x frokost
  • 6 x aftensmad
  • Foredrag, udflugter og aktiviteter jf. program

Kursusledere

Lillian Hjorth-Westh har arbejdet i højskoleverdenen – først på Højskolen Rude Strand og fra 1983 til 2017 på Bornholms Højskole, hvor hun var en del af forstanderparret fra 2007 – 2017.

Kristian la Cour har været ansat på Askov Højskole siden 1986 og er kursusleder på en lang række af højskolens korte kurser. I fritiden optræder Kristian med fællessang og som visesanger og er desuden komponist.

Program

Dagsprogram:

  • 07.45: Morgenmad
  • 08.30: Morgensamling
  • 12.00: Frokost
  • 18.15: Aftensmad

Der serveres formiddagskaffe, eftermiddagskaffe og aftenkaffe hver dag.

Søndag 6. oktober 2024

  • Kl. 15.00: Ankomst og indkvartering. Kaffe i spisesalen
  • Kl. 17.00: Rundvisning på højskolen ved Kristian la Cour
  • Kl. 18.15: Middag i spisesalen
  • Kl. 19.15: Velkomst til Askov Højskole. Introduktion til kurset og fællessang ved kursuslederne Lillian Hjorth-Westh og Kristian la Cour

Mandag 7. oktober 2024

  • Kl. 9.15 - 11.45: Foredrag ved fortæller Lillian Hjorth-Westh: Rundt om Benny Andersen. Denne folkekære digter og musiker har virkelig givet os meget. Tænk blot på ”Se hvilken morgenstund” eller, ”Barndommens land”. Sange der kendes af alle. Tekster med humor og alvor. I foredraget fortælles om Benny Andersens liv, og mange af hans sange skal synges om fællessang.
  • Kl. 15.00 - 17.30: Oplev Jesper Wung-Sung fortælle om arbejdet med sin roman om H.C. Andersen. Den har et næsten 30-årigt tilløb og rummer mere end 500 henvisninger og hilsner til H.C. Andersens forfatterskab, idet den giver den unge Hans Christian en ny, men genkendelig stemme mere end 200 år efter hans fødsel.
    Jesper Wung-Sung har udgivet bøger for børn, unge og voksne. Han debuterede i 1998 med novellesamlingen ‘To ryk og en aflevering’, som blev tildelt BogForums Debutantpris. I 2017 modtog Wung-Sung De Gyldne Laurbær for romanen ‘En anden gren’ – om hans oldeforældre San og Ingeborg. Romanen ‘Kvinde set fra ryggen’ om maleren Vilhelm Hammershøis kone, Ida, udkom i 2021. Wung-Sung er medlem af Det Danske Akademi.
  • Kl. 19.30: Foredrag med solojanitshar i DR Symfoniorkestret Jakob Weber: Slagtøjets vidunderlige verden. Slagtøjet er symfoniorkestrets yngste medlem, men samtidig menneskehedens ældste instrument. Jakob vil gennemgå slagtøjets sprudlende udvikling med fokus på det symfoniske liv. De mange specielle og meget forskellige udfordringer, man har som janitshar. Jakob glæder sig til at fortælle om sit eget liv, sin vej ind i slagtøjets verden og nogle højdepunkter i hans karriere. Kunsten at tælle pauser og kunsten at kunne spille en rytme til en organisk melodi. Der bliver selvfølgelig også tid til at stille spørgsmål om, hvordan ”Den klassiske musikquiz” bliver til, og hvad det vil sige at være solojanitshar.

Tirsdag 8. oktober 2024

  • Kl. 9.15 - 11.45: Foredrag med forfatter Malene Ravn: ”Den virkelige verden” og 1960’ernes LSD-forsøg i kælderen under Frederiksberg Hospital. Malene Ravn fortæller sin personlige historie om arbejdet med romanen og TV2 dramadokumentaren ”Det Sindssyge eksperiment”, som hun har skrevet dramamanuskriptet til i samarbejde med instruktøren Thure Lindhardt. Vi skal høre om, hvad det var der skete dengang, om virkelighedens overlæge, psykiateren Einar Geert-Jørgensen, om LSD-skandalen og de voldsomme eftervirkninger patienterne var og er plaget af.
  • Kl. 15.00 - 17.30: Foredrag med forfatter Nadia Kløvedal Reich: Når levet liv bliver til en fortælling. Med udgangspunkt i sin debutroman ”Det bedste man kan sige”, fortæller Nadia Kløvedal Reich hudløst ærligt om sin usædvanlige opvækst. I bogen søger hun tilbage og leverer med stor psykologisk indsigt et nært portræt af den lille pige, der forsøger at navigere i et ofte kaotisk barndomsliv, og et indblik i den voksne kvindes refleksioner over, hvordan hun er blevet den, hun er i dag. Nadia Kløvedal Reich kommer ind på tilblivelsen af erindringerne og hendes bestræbelser på at komme ind under huden på en tid og et fællesskab, der fik stor betydning for sin samtid.
  • Kl. 19.30 - 20.45: En aften uden sminke og kostume. Oplev en medrivende artist-talk, hvor den anerkendte skuespiller Søren Sætter-Lassen i en ærlig samtale med sin skuespillerkollega Helle Bøgeskov afslører de utallige facetter af skuespillernes verden. De vil tage jer med bag tæppet og ind i rampelysets hjerte, hvor de vil udforske både triumfer og udfordringer ved at stå foran kameraet og på scenen. I denne dialog vil de diskutere den komplekse kunst at portrættere karakterer, som ofte er ”det dumme svin” eller ”den onde”, når man egentlig er ganske flink. De vil også berøre farerne ved at stå på en scene og personlige oplevelser med at overvinde frygt og traumer for atter at skinne på scenen.

Onsdag 9. oktober 2024

  • Kl. 8.30: Busafgang Askov Højskole
  • Kl. 10.00: Heldagstur til Odense. Vi ser Galleri Galschiøt med to guider og derefter besøger vi det ”nye” Carl Nielsen Museum, hvor leder af museet Ida-Marie Vorre er vores guide. Eftermiddagskaffen nydes på Sortebro Kro
  • Kl. 19.30: Sangaften med Kristian la Cour

Torsdag 10. oktober 2024

  • Kl. 9.15 - 11.45: Foredrag med idehistoriker Christian Friis: Israel – fra bibelsk land til moderne stat.
    Landområdet Israel, der tidligere hed Palæstina, er såvel en levende, moderne stat som et land, der historisk trækker tråde flere tusinde år tilbage i tiden. Fra den bibelske periode gennem talrige kulturer og rigers påvirkninger til den nyere tid, zionismens fremkomst og endelig proklamationen af staten Israel 1948. Foredraget sætter fokus på den nyere tid og forudsætningerne for staten, der stadig udgør et kernepunkt i den mellemøstlige konflikt.
  • Kl. 15.00 - 17.30: Foredrag med forfatter Christina Hesselholdt: Til lyden af sin egen tromme.
    I foredraget beskriver Christina Hesselholdt baggrunden og arbejdet med sin seneste roman: ”Til lyden af sin egen tromme”. - Romanen foregår over en uge i februar 2022. Gustava, psykiater midt i 50’erne, tager til Tromsø for at tage sit eget liv, slidt af utallige arbejdsskift og flytninger; undervejs i flyet sker der noget, der får hende til at ombestemme sig, og i stedet for at vælge døden i Tromsø tager hun et par dage til Venedig med den hensigt at genvinde livslysten. Hjemme sidder hendes psykisk ustabile bror Mikael og bliver tiltagende bekymret. Han finder sin søsters selvmordsbreve og sætter efter hende. Rejsen bringer ham først til Tromsø og siden til Venedig. Gustava er opkaldt efter hovedpersonen i Thomas Manns roman ”Døden i Venedig”, Gustav von Aschenbach, og Mikael tror, at Gustava vil dø i Venedig som Aschenbach døde. Nu starter en vild eftersøgning.
  • Kl. 19.30: Koncert med Absalon String Quartet, der er et ungt ensemble dannet i 2020 med base i København. Kvartetten har senest udmærket sig ved at vinde førsteprisen i DR P2’s Kammermusikkonkurrence 2023. Kvartetten opnåede allerede anerkendelse, da den i 2021 vandt Rued Langgaard Konkurrencen og i den forbindelse spillede til åbningskoncerten af Rued Langgaard Festivalen samme år. Absalon String Quartet har siden da med indlevelse og spilleglæde givet koncerter hos en stor del af Danmarks musikforeninger og koncertsale.

Fredag 11. oktober 2024

  • Kl. 9.15 - 11.45: Foredrag med fortæller Lillian Hjorth-Westh:Sigfred Pedersen – Alle kender Katinka og Søren, alle nyder at synge hans dejlige viser, men alle kender ikke hans historie. I foredraget fortæller Lillian om Sigfred Pedersen, fra han blev født i 1903 i Harndrup på Nordvestfyn til hans død i Nordsjælland 1967. Det er en dejlig historie om et meget virksomt og omgængeligt menneske, der satte sit positive præg på alle. I foredraget synges de gode og kendte sange som fællessang.
  • Kl. 13.30 - 15.30: Vi besøger Vejen Kunstmuseum – Museet kan i juli 2024 fejre sit 100 års jubilæum. Museet er i dag på omkring 1000 m2 fordelt over fem forskudte etager, hvoraf tre er tilgængelige for publikum. Byggeriet er tegnet af fredningsarkitekt Steffen Søndergaard, der over årene er blevet fortrolig med museets bygninger. Han har tidligere stået for renoveringen af Schackenborg Slot, Kommandørgården på Mandø samt mængder af byhuse i Ribe, Esbjerg og det sydlige Jylland. Helt tilbage i 2002 tegnede han de indledende skitser til nybyggeriet. Trods benspænd og udfordringer undervejs, ser museet nu ud, nøjagtigt som Steffen Søndergaard lovede i tegningerne og fotocollagerne.
  • Kl. 18.30: Festmiddag i spisesalen

Lørdag 12. oktober 2024

  • Kl. 8.00 - 9.00: Morgenmad – derefter afrejse.
  • Kl. 9.20: Busafgang fra Askov Højskole til Vejen Station

Se hele vores udvalg af inspirerende og spændende højskoleophold i vores kategori med 'Rejser & Ophold' lige her.

Særlige fordele med avisen

Som abonnent på én af vores 14 aviser* får du ekstra fordele hos Avisfordele. I vores oplevelsesunivers finder du et stort udvalg af rejser, ophold, foredrag, koncerter, busture, produkter til din bolig og meget mere. Få ekstra gode rabatter på udvalgte tilbud eller kom gratis med til eksklusive oplevelser med avisen. Deltag også i vores spændende konkurrencer – eller modtag særlige tilbud før alle andre, bl.a. forsalg på Gastro Week, hvor du kan få store smagsoplevelser på mange, skønne restauranter.

Alle abonnementer giver de samme gode fordele.

Læs mere om dine fordele – eller bliv abonnent her

*Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Viborg Stifts Folkeblad, JydskeVestkysten, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Helsingør Dagblad.

Betingelser:

  • Opholdet foregår 06. – 12. oktober 2024 på Askov Højskole.
  • HUSK: Når I har gennemført jeres køb, skal I foretage jeres reservation her. I feltet 'Bemærkninger' bedes I indtaste ordrenummer, som fremgår af ordrebekræftelsen. Herefter vil I modtage en bekræftelse på mail.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Ankomst kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen.
  • Bemærk, at det er muligt at blive afhentet på stationen, såfremt at I ankommer med tog til Vejen. Dette skal aftales ved kontakt til Askov Højskole.
  • Det er muligt at fortryde sit køb op til 14 dage efter køb. Dog vil det koste et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. person.
  • Medbring venligst din tilsendte ordrebekræftelse i udprintet form og fremvis ved ankomst.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Askov Højskole er den tekniske arrangør.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen
Telefonnummer: 76961800

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.

Betingelser

Betingelser:

  • Opholdet foregår 06. – 12. oktober 2024 på Askov Højskole.
  • HUSK: Når I har gennemført jeres køb, skal I foretage jeres reservation her. I feltet 'Bemærkninger' bedes I indtaste ordrenummer, som fremgår af ordrebekræftelsen. Herefter vil I modtage en bekræftelse på mail.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Ankomst kan ske fra kl. 15.00 på ankomstdagen.
  • Bemærk, at det er muligt at blive afhentet på stationen, såfremt at I ankommer med tog til Vejen. Dette skal aftales ved kontakt til Askov Højskole.
  • Det er muligt at fortryde sit køb op til 14 dage efter køb. Dog vil det koste et afbestillingsgebyr på 500 kr. pr. person.
  • Medbring venligst din tilsendte ordrebekræftelse i udprintet form og fremvis ved ankomst.
  • Programmet er vedhæftet ordrebekræftelsen. Askov Højskole forbeholder sig retten til ændringer.
  • Askov Højskole er den tekniske arrangør.
  • Vær venligst opmærksom på, at købet ikke kan fortrydes. Vi henviser til vores returpolitik, som du finder her.

Aftalepart (Firma)

Askov Højskole
Maltvej 1
6600 Vejen
Telefonnummer: 76961800

Avisfordele.dk er kun formidler af dette tilbud.