Tromsø blev i 2023 besøgt at vores læser Olivia, der var afsted med sin kæreste. Tromsø, ofte kaldet ’Porten til Arktis’, byder på en enestående blanding af natur, kultur og historie. Byen er ideel til både vintereventyr og sommerudflugter, og så er byens unikke beliggenhed og rige historie noget, der gør den til et uforglemmeligt rejsemål.
Rejsen til Tromsø præsenterede en række fantastiske oplevelser. En af de mest mindeværdige var sejlturen ombord på en stillegående, hybrid-elektrisk katamaran. Under denne 2,5 timers nordlysjagt blev deltagerne ført væk fra byens lys og ind i den mørke polarnat, hvor de havde mulighed for at beundre det magiske nordlys. Båden var udstyret med panoramavinduer og komfortable lædersæder, hvilket gav de bedste muligheder for at spotte nordlyset, hvis det skulle vise sig.
Olivia har udtalt følgende om den spændende rejse til Tromsø:Rejsen var spækfyldt med gode oplevelser. Den første dag var vi på byvandring i Tromsøs gader, hvor vi blev introduceret til nogle af byens attraktioner og monumenter. Vores rejseleder knyttede en spændende historie til hvert stop. Vi besøgte bl.a. Tromsøs domkirke, Roald Amundsen monumentet, og tog turen op ad byens hovedgade, Storgata. Senere på eftermiddagen besøgte vi verdens nordligste bryggeri, Mack. Her så vi både en lille film om bryggeriets historie og hvordan flere generationer har været med til at sætte sit præg, fik en dejlig smagsprøve og en rundvisning.