Søg
Menu
Frankrig med GIBA Travel
Det får duBeskrivelseBetingelser

Alsace

7-dages rundrejse i Frankrig inkl. overnatninger i Orbey, vinbesøg og ostesmagning.
logo-rejsebureau-giba

Smag på Alsace på denne enestående 7-dages rundrejse i det nord- og østfranske. Vi skal bo i den hyggelige by Orbey, beliggende i den østlige del af Frankrig, der er kendt for sine rolige og afslappende omgivelser. Undervejs besøger vi Strasbourg, Mont St. Odile og Riquewihr, og så får vi smag for de kulinariske traditioner med både vin- og ostebesøg, der inkluderer smagsprøver. Derudover skal vi besøge et pottemageri, der giver os et indblik i ægte fransk håndlavet keramik fra Provence-området. Pak jeres kufferter, og forbered jer på en uforglemmelig rejse.

Særligt for denne rejse:

  • Ophold i den hyggelige by Orbey i Alsace
  • Oplevelser med lokale specialiteter - vinsmagning, besøg på ostefarm med munster-ost og pottemagerbesøg
  • Spændende kultur- og naturoplevelser med udsigt fra Mont St. Odile samt byrundtur i Strasbourg med den imponerende domkirke og charmerende Petite France

Rejsen inkluderer:

  • Bustransport i 4-stjernet bus t/r
  • 6 x overnatninger med halvpension
  • Udflugt til Strasbourg
  • Udflugt til Mont St. Odile
  • Udflugt til Riquewihr
  • Ostebesøg med smagning
  • Pottemagerbesøg
  • 2 x vinbesøg
  • Dansk rejseleder

Rejsen foregår den 30. august - 5. september 2026.

Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på på dobbeltværelse.

Program

Dag 1

Afrejse med bus fra Danmark. Vi kører over grænsen, mens vi nyder en kop kaffe og et rundstykke. Sidst på dagen ankommer vi til vores overnatningshotel i Midttyskland, hvor vi spiser middag.

Dag 2

Efter morgenmad sætter vi kurs mod Alsace, og efter et kort besøg hos en vinbonde ankommer vi sidst på eftermiddagen til vores hotel, Les Bruyères, i den lille by Orbey tæt ved Colmar. Efter indkvartering spiser vi middag på hotellet.

Dag 3

Efter morgenmaden kører vi til Mont St. Odile, opkaldt efter St. Odile, Lysets datter – et sagn om klostrets grundlæggelse i det 7. årh. Vi nyder den fantastiske udsigt i knap 700 meters højde.

Herfra går vi gennem den berømte vinrute, Route du Vin. Vi gør stop i Obernai, hvor der bliver tid til frokost på egen hånd og til at se jer omkring. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til hotellet til afslapning inden fælles middag.

Dag 4

Alsace har meget at byde på, og dagens første besøg bliver på den lokale ostefarm, som er kendt for fremstillingen af deres munster-ost.

Turen fortsætter ad vinruten, som er et must, især om efteråret, hvor vinstokkene står med mange flotte efterårsfarver og uden klaser efter den overståede vinhøst. Vi stopper i Eguisheim, som ligger midt på vinruten. Byen er kendt som en af de smukkeste byer i Frankrig med charmerende, toppede brosten og pastelfarvede bindingsværkshuse med masse af blomster.

Herfra fortsætter vi til Riquewihr, en smuk middelalderby på ruten. Det er en velbevaret by med fæstningsværker fra det 13. og 14. århundrede samt tyvenes tårn med torturkammer. Efter en opdagelse i byen på egen hånd samt frokost kører vi til vores hjemby Orbey.

Dag 5

Dagens udflugt går til Strasbourg. Vi ser byens fantastiske domkirke (entré ikke inkluderet), der ganske uventet tårner sig op for den besøgende. Vi ser kirkens astronomiske ur og de fantastiske glasmosaikker. Derefter spadserer vi en tur i byens charmerende kvarterer, hvor især Petite France med de smukke bindingsværkshuse er en spændende oplevelse.

Efter frokost og tid på egen hånd, går turen tilbage til Orbey sidst på eftermiddagen.

Dag 6

Efter morgenmaden forlader vi hotellet og kører gennem det frodige Alsace. Vi stopper undervejs for at besøge den lokale pottemager og se, hvordan de håndlavede berømte skåle fra Alsace bliver lavet.

Efter vores besøg kører vi ind i det tyske område Schwarzwald med retning mod Danmark. Vi overnatter i Midttyskland.

Dag 7

Vi fortsætter nordpå, og når Danmark sidst på eftermiddagen.

Alsace: Hvor fransk finesse møder tysk grundighed

Gennem sin turbulente historie under skiftende fransk og tysk overherredømme har Alsace med tiden fremstillet en speciel kultur, der på smukkeste vis forener franskmændenes passion for detaljen og den gode råvare med tyskernes forkærlighed for gedigent håndværk. Resultatet er bl.a. egnens gode, krydrede hvidvin, en charmerende arkitektur og et køkken, der kombinerer franske, letpiskede indfald med tysk, velhængt eftertanke. Derudover er Alsace et venligt landskab, hvis typiske kendetegn er blødt kurvede bjerge, dækket af vinmarker, og floder, der krydser ud og ind mellem små landsbyer, større byer og befærdede veje.

Opsamling

Opsamling og hjemkomst: 

  • Kl. 07.00 - Odense, Parkering Syd, Søndre Hospitalsvej 6 - hjemkomst 21.00
  • Kl. 07.50 - Afk. 58 b/Middelfart, rasteplads - hjemkomst 20.10
  • Kl. 08.00 - Fredericia Banegård, Chr. Wintersvej - hjemkomst 20.00
  • Kl. 08.20 - Afk. 63, Bramdrupdam v/Kokholm - hjemkomst 19.35
  • Kl. 08.55 - Afk. 68 - Lysbjergvej, OK, Haderslev - hjemkomst 19.00

Om GIBA Travel

GIBA Travel arrangerer kvalitetsrejser inden for områderne kultur, velvære, opera og gourmet. Rejserne indeholder oplevelser ud over det sædvanlige, har et højt fagligt niveau og henvender sig til et modent publikum.

Hos GIBA Travel er der fokus på de små detaljer, der gør den store forskel; at man har en fast chauffør under hele turen, at man møder dygtige og engagerede guider, og at man føler sig set og forkælet på sin rejse. Deres motto er, at rejser skal være skønne at glæde sig til, dejlige så længe, de varer og rare at tænke tilbage på.

GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.

Tryghed på rejsen

Alle rejsebureauer, vi samarbejder med, er medlem af Rejsegarantifonden og følger derfor Udenrigsministeriets vejledninger. Dette betyder, at hvis Udenrigsministeriet ændrer deres risikovurdering og fraråder rejser til dit rejsemål, efter du har købt rejsen, så kan rejsen ombookes eller annulleres.

Betingelser:

  • Når du har modtaget værdibeviset, reserverer du turen hos GIBA Travel på mail giba@gibatravel.dk. Oplys venligst de unikke koder fra værdibeviset og ønsket opsamlingssted samt navn og telefonnummer.
  • Ca. 8 dage inden afrejse modtager du de sidste informationer til rejsen.
  • Prisen er pr. person. Der skal købes 2 værdibeviser for at bo på på dobbeltværelse.
  • GIBA Travel forbeholder sig ret til mindre ændringer i programmet i forhold til de forskellige arrangementer. Alle oplyste tidspunkter er vejledende.
  • Købet kan ikke fortrydes.
  • Avisfordele er kun formidler af dette tilbud. Alle spørgsmål vedrørende tilbuddet rettes til GIBA Travel.
  • Det er GIBA Travels almindelige betingelser, som gælder. Du finder deres rejsebetingelser på https://gibatravel.dk/rejsebetingelser/.
  • GIBA Travel er medlem af Rejsegarantifonden nr. 2854.